Læsetid: 3 min.

Fra Østerbro til Manchester

Fodboldens demokratiske drøm og økonomiske virkelighed spiller med på Old Trafford i aften og i Parken i morgen
28. maj 2003

Fodbold
Det er moderne fodbolds ofte naturstridige anatomi, der utilsigtet, men tankevækkende bliver blotlagt over to dage, når de europæiske mesterhold og de lokale pokalturneringsoverlevende spiller finaler henholdsvis i aften på Old Trafford i Manchester og i Parken i København Kristi Himmelfartsdag.
Den første kamp, Champions League-finalen, er et internt italiensk anliggende mellem Milan og Juventus, som vedkommer en hel fodboldverden, mens den anden, den såkaldte Dong Cup mellem Brøndby IF og F.C. Midtjylland er endnu en demonstration af, at DBU heroisk – eller virkelighedsfornægtende – forsøger at holde liv i den drøm, der er dynamoen i fodbold: Så længe bolden er rund, kan alt ske.
Dong Cup hed Landspokalturneringen, da denne byline var barn og Bio Foska-havregrynspakkernes fodboldkort var det sejeste reklameindslag. Systemet har ikke ændret sig. I teorien kan enhver lavere rangerende klub stadig ende i Parken. Det er bare så længe siden sidst, at det er røget ud af skåltalerne.
Fodboldnostalgikere vil huske en finale mellem datidens tophold Esbjerg og opkomlingen Odense KFUM for slet ikke at tale om finalister som FREM Sakskøbing og Fremad Amager – eller Hellas’ knebne kvartfinalenederlag til (dengang) stormægtige AGF. Alligevel fik den folkeligt tænkte landspokal aldrig tag i folket.

Superligaafsmitning
Paradoksalt er der de senere år kommet stadig flere tilskuere til Dong Cup-finalen. Det startede med 41.000 til Brøndby-FCK i 1998, og til på torsdag er der forhåndsolgt over 25.000 billetter, men lur mig om ikke de kommer for at tage forskud på hyldingen af holdet fra Vestegnen som de mulige Danmarksmestre i år. I det lys er Dong Cup bare endnu en kamp eller en forpremiere. En event. Ikke en del af en historisk tradition.
Det kan man ikke sige om kampen i aften, der emmer af fodboldhistorie og er et mekka for fodboldstatistikere – skal Paolo Maldini f.eks. løfte pokalen samme sted som hans far gjorde det i 1963 efter 2-1 sejren over Benfica og så videre – men mens Champions League og Dong Cup bestemt ikke deler sponsortække, har de et afgørende fællestræk: Når finalen fløjtes op, har vi glemt de forrige kampe. Selv Juventus’ logiske og smukke semifinalesejr over alle fodboldkritikeres darling, Real Madrid. Det har vi, fordi der er alt, alt for mange ligegyldige kampe i både CL og Dong Cup. Mens medens den sidste turnering genopfører fodboldens demokratiske dimension, er de mange kampe i CL kun begrundet i det eneste, der tæller i moderne fodbold – penge. Eller skulle vi sige gældminimering eller kassekreditforstrækning.
Omsætningen må ikke miste momentum, for så mister aktionærerne troen, og når det sker, rystes markedet. Og markedet er den vigtigste spiller. Ikke mindst for TV3, den danske transmittør, som sender så mange reklamer under finalen, at man derhjemme mageligt kan nå at afvikle en five-a-side-turnering med sokkebolde imens.
Heldigvis overdøver spillet af og til kasseapparaterne. Og der er grund til at vente sig en kontant og meget lige kamp i aften i Manchester. Fodboldromantikerne må nok skifte kanal, for her er det den til tider brutalt-smukke realisme, der tæller. Både Milan og især Juventus har spillere af den slags, der kan få bolden til at tale, men selv om spillerstaben hos holdene koster, hvad der svarer til bruttonationalproduktet i en mellemstor afrikansk stat, går holdene ikke på banen for at underholde, men for at vinde.
Den indstilling kan sagtens være fascinerende at følge, og med spillere som Milan-afslutteren Fillippo Inzaghi og Juve’s anfører Allessandro Del Piero er der garanti for den uforudsigelighed, der er spillets omdrejningspunkt.
De allerede kårede italienske mestre Juventus er forhåndshandicappet af, at midtbanegeneralen, den glimtvis geniale tjekke Pavel Nedved, sidder uden for efter et dumt, gult kort mod Real, og Milans matchvindende dansker, Jon Dahl Thomassen, sidder over med skulderproblemer.
Hans klubkammerat Rivaldo må også belave sig på det meste af endnu en aften på bænken. Den brasilianske boldbegavelse har fået en efterhånden permanent kold skulder – af den italienske fodboldkultur.
Han kan så trøste sig med, at han i går overraskende kom med på årets hold over Champions League-spillere. Holdet blev kåret af Bobby Charlton og Eusebio, to legender fra dengang, boldøjet var vigtigere end blikket for nye markeder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her