Læsetid: 4 min.

Papirtigre træder i karakter

Ugen har budt på tankevækkende afdækninger af, hvordan internationale relationer tager sig ud
2. maj 2003

(2. sektion)

Dag for dag
1.

I science fiction-film som for eksempel Star Wars males verden ofte op i sort og hvid. Man har de onde og de gode. De onde søger verdensherredømmet, mens de gode ønsker fredelig sameksistens. Et galakseråd, hvor befolkninger fra hele universet mødes for at drøfte modsætninger og fælles interesser, er ikke usædvanligt. Man skal ikke se sig særlig vidt omkring for at finde forbilledet for disse råd. FN blev oprettet den 24. oktober 1945, mens store dele af verden henlå i ruiner, og mens strålefaren i Hiroshima og Nagasaki stadig var på sit højeste.
FN repræsenterer en utopisk tanke, en forestilling om et ’planetråd’, hvor man løser klodens interne konflikter, så de voldelige udslag begrænses mest muligt. Man ser det for sig; den gamle, hvidskæggede formand i violet dragt med gyldne symboler, en hel sal fuld af fredelige, sameksisterende vismænd, brune, gule, røde og hvide, måske en enkelt, mørk imperiebygger, der bryder ud i vrede råb. I science fiction-film ender det altid godt. Rådet består. Udbryderne forgår.
FN blev oprettet i erkendelse af, at stater er amoralske størrelser, hvis modus vivendi det er at forøge sin magt med færrest mulige omkostninger. FN er et forsøg på at indsætte en anden målestok end den, hvormed stater måler deres succes: med øjnene fast rettet mod bundlinjen.
FN har fire hovedformål: »At bevare freden verden over. At skabe fredelige relationer mellem landene. At samarbejde om at forbedre levevilkårene for fattige mennesker, bekæmpe sult og sygdomme og afskaffe analfabetisme. Desuden at fremme respekten for den enkeltes grundlæggende rettigheder og friheder. At være et forum for alle nationer, hvor de kan prøve at nå deres mål.«
Det er det fjerde punkt, der volder problemer. I erkendelse af, at FN aldrig er stærkere end dets stærkeste medlem, må det strække sig langt for at bøje dette forum, så de stærke stater får det spillerum, som deres kræfter tillader.
Mens Den Kolde Krig holdt disse kræfter i ave, så det af og til ud, som om FN var dén virkeliggørelse af utopien, som vi håbede, så er sandheden, at FN altid har været en papirtiger. Det er det, der kommer til udtryk i disse måneder.

2.

Et tankeeksperiment: Papirtigeren vil gerne have et missilskjold. Dette missilskjold skal beskytte alle lande i verden mod alle lande.

3.

Man kunne måske forestille sig, at de stærke stater etablerer et helt nyt FN uden om FN, et FN2. Det synes at være tilfældet i forbindelse med en anden papirtiger, nemlig Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag. USA rundsender i øjeblikket en skrivelse til underskrift i alverdens lande for at få dem til at garantere, at de aldrig vil sende amerikanere til papirtigeren for krigsforbrydelser. Med det netværk, USA får samlet om denne interesse, opbygges en struktur, der i sin multilaterale sammensætning giver mindelser om den organisation, som den spejler. USA får oprettet et ICC2, hvor den stærkes ret bliver kontraktnedfældet. Med bilaterale aftaler sikres, at den »ligeværdige partner« på den anden side af bordet aldrig bliver mere ligeværdig, end værten ønsker det.

4.

Tyler Hamilton vinder cykelløbet Liege-Bastogne-Liege. At han er amerikaner, spiller naturligvis ingen rolle. Glæden over, at han cykler for et danskledet hold, er harmløs. Sporten er en papirtiger og gør en dyd ud af det. Firmaerne bag logoerne på trøjen er et nødvendigt onde. Det skal se ud, som om de ingen bisser har. Ingen er vel i tvivl om, at de vil sætte tænderne i den første, den bedste konkurrent, der kommer forbi. Firmaerne er af princip imod doping.

5.

Som led i den verdensomspændende beskyttelseskampagne bringer papirtigeren missilskjoldet til Grønland. Grønland skal også beskyttes mod alle lande. Knasten ligger i principerklæringen, siger Per Stig Møller med henvisning til arbejdet med at blive enige om det papir, der drejer sig om Grønlands fremtidige indflydelse på udenrigspolitiske forhold, der berører Grønland. Grønlands hjemmestyre er ikke stærkere end dets stærkeste ikke-medlem. Eller? Det ser ud til, at Grønland i hvert fald får lov til at sende nogle studerende til udlandet.

6.

I Udenrigsministeriets redegørelse vedrørende missilforsvar på Grønland af marts 2003 står der: »En række stater arbejder aktivt på at udvikle både langtrækkende ballistiske missiler og på at anskaffe sig masseødelæggelsesvåben, herunder atomvåben. Truslen fra disse staters missiler og masseødelæggelsesvåben kan blive et direkte sikkerhedsproblem for både Nordamerika og Europa. Især USA føler sig sårbar over for denne trussel, fordi der hos flere stater og terrororganisationer samtidig har udviklet sig en uforudsigelighed, der gør det vanskeligt at vurdere deres adfærdsmønstre og intentioner.« (Man er dog sikker på, at USA er målet.)
Endvidere står der: »Mange af de stater, der nu anskaffer sig masseødelæggelsesvåben og missiler, ser disse våben som et middel til politisk afpresning.« Den lader vi stå et øjeblik.
»Missiler og masseødelæggelsesvåben er for disse stater ikke nødvendigvis den sidste udvej,« fortsættes der, »men en mulighed for at svare igen på enhver trussel. Man kan imødegå truslen fra missiler og masseødelæggelsesvåben med politiske instrumenter, afskrækkelse og forsvarsmidler. Regeringen er af den opfattelse, at man må overveje alle de instrumenter, der er til rådighed.«

7.
Repræsentanter for staterne Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxembourg mødes i Belgien for at diskutere oprustning. Charles Grant, der er direktør for den britiske tænketank Centre for European Reform, (CER) siger, at de besværliggør forholdet imellem EU og USA. Han siger, at amerikanerne vil opfatte initiativet som anti-NATO og anti-amerikansk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her