Læsetid: 4 min.

Per Stig holdt Thule-forurening hemmelig

Den danske udenrigsminister vidste, at der fulgte store problemer og en stor regning med, da aftale om Dundas blev underskrevet i februar
6. maj 2003

Da den danske regering i februar påtog sig »fuldt ansvar« for den amerikanske forurening af Dundas-halvøen ved Thule-basen i Grønland, vidste man, at en oprensning af miljøet i værste fald kan komme til at koste flere hundrede millioner kroner. Alligevel skrev den danske regering under på aftalen, som leverer Dundas-halvøen tilbage til Qaanaaq kommune.
Regeringens viden – indeholdt i en 4.000 sider stor amerikansk miljøredegørelse og en ledsagende, meget kritisk analyse fra Miljøstyrelsen – har været holdt hemmelig i to år, indtil det nu – ved et bureaukratisk kiks i Forsvarsministeriet – er lykkedes Greenpeace at opnå indsigt i det samlede materiale. Havde det stået til udenrigsminister Per Stig Møller, havde materialet fortsat været hemmeligt.
De ubekvemme oplysninger om den omfattende forurening med miljøfarlige stoffer kommer, kort før Per Stig Møller i næste uge mødes med Grønlands landsstyreformand, Hans Enoksen, for at færdigforhandle vilkårene for et ja til USA’s inddragelse af Thule-radaren i det amerikanske missilskjold.
»Det er skammeligt, at den danske regering forsøger at presse den grønlandske befolkning til at sige ja til en ny aftale med USA om opgraderingen af Thule-radaren på et tidspunkt, hvor der intet reelt overblik findes over hverken miljøødelæggelserne på Thule-basen eller hvem der skal betale for udbedringer af disse,« siger kampagnemedarbejder Mads Christensen, Greenpeace.
Det var med Dundas-aftalen af 20. februar 2003, at Danmark påtog sig ansvaret for de amerikanske miljøproblemer på Dundas-halvøen.
»Uanset bestemmelserne i andre aftaler, accepterer den danske regering (inklusive Grønlands landsstyre) udskillelsen af Dundas ’som det er’ og påtager sig fuldt ansvar for enhver miljømæssig afhjælpningsforanstaltning eller andre handlinger, de anser for påkrævet,« hedder det i aftalen mellem Danmark og USA.
De amerikanske undersøgelser af Thule-basens affalds- og miljøproblemer er lavet i årene 1995-2000. Op til 54 lokaliteter har været brugt til affaldsdeponering, og blandt de mest problematiske er en af lossepladserne ved Dundas, som ligger direkte ud til havet og strækker sig over 300 meter med affald i et fire meter tykt lag. Affaldet er alt lige fra basens dagrenovation over bygningsaffald til dele af køretøjer og dunke med rester af olie og miljøfarlige stoffer.
En amerikansk rapport fra september 2000 siger om lossepladsen, at den »overskrider den amerikanske miljøstyrelses risikomål for menneskelig sundhed ved indtagelse af sæl.«

Hård kritik af USA
Miljøstyrelsen gennemgik i februar 2001 de amerikanske rapporter og afleverede et stærkt kritisk notat herom til Udenrigsministeriet. Ifølge styrelsen rummede de amerikanske undersøgelser ikke en diskussion af mængderne og typerne af stoffer på lossepladsen, de amerikanske kriterier for at bedømme risikoen fra lossepladsen er »ikke klare«, antallet af undersøgte prøver er »ikke tilfredsstillende«, og de anvendte metoder giver ikke »videnskabeligt holdbare resultater«.
Amerikanerne kritiseres for »gentagne gange« at have ændret i de normer, der bruges til at bedømme risikoen, sådan at resultaterne gradvist tager sig mindre bekymrende ud.
Miljøstyrelsens egen konklusion på det amerikanske materiale var i februar 2001, at grænseværdier for tungmetaller i jord på fire lossepladser i området var overskredet for bly, cadmium og kviksølv. Samt at udvaskningen fra lossepladsen til det arktiske havmiljø »vil tiltage de kommende år, hvis lossepladserne ikke fjernes eller sikres på tilfredsstillende vis.«
I notatet konkluderes det, at hvis man vælger at grave affaldet op og sejlerdet tilbage til USA, så vil det for bare den ene losseplads ved Dundas koste omkring 25 millioner dollar. Samme pris skønnes at gælde hver af tre andre lossepladser på halvøen, hvad der i givet fald vil bringe de samlede omkostninger op i adskillige hundrede milioner danske kroner. Nøjes man med at sikre lossepladserne på stedet eller flytte affaldet længere ind på land i Grønland, kan omkostningerne reduceres til en tiendedel.
I august 2001 besøgte Miljøstyrelsens egne folk Dundas og foretog stikprøver, der viste »meget forhøjede blyindhold og væsentlig olieforurening. Der blev desuden fundet PCB-indhold, der overstiger det hollandske jordkvalitetskriterium.«
PCB er en farlig miljøgift, der er blevet anvendt på basen i specielle smøreolier og transformatorer, og som ophobes kraftigt i de arktiske fødekæder.
»Der forekommer sikkert en udvaskning af miljøfarlige stoffer til havet,« konkluderede Miljøstyrelsen.

Problemer forude
Denne viden var kendt af regeringen, men ikke af offentligheden i Danmark og Grønland, da regeringen i februar i år påtog sig det fulde økonomiske og miljømæssige ansvar for lossepladserne på Dundas. Ifølge Informations kilder stod – og står – USA fast på, at man kun vil betale for oprensning efter militære anlæg på fremmed grund, hvis disse frembyder »øjeblikkelig og betydelig fare for menneskelig sundhed«.
En kilde, der var tæt på Dundas-forhandlingerne, siger, at »USA hverken var til at hugge eller stikke i. De lider af stor angst for præcedens-skabende aftaler, for de har jo mange militærfaciliteter i fremmede lande, som de med tiden måske skal forlade.«
Det kan f.eks. gælde dele af Thulebasens nuværende område.
»Der findes omkring 50 affaldsdepoter på base-området, men dem har vi ikke adgang til og derfor ikke kendskab til, hvad amerikanerne foretager sig,« siger chef for hjemmestyrets miljødirektorat Hans Høyer.
Ikke desto mindre kan problemet og regningen blive Danmarks eller Grønlands, den dag USA måtte forlade hele eller dele af basen.
Det er på den baggrund, at såvel Greenpeace som grønlandske politikere mandag forlangte, at ansvaret og regningen for Thule-basens samlede miljøbelastninger nu inddrages i forhandlingerne med USA om Thule-radaren.
Det var ikke mandag muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Per Stig Møller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu