Læsetid: 3 min.

Per Stig: USA skal betale for Thule-affald

Udenrigsministeren er parat til at sende regningen for oprensning omkring Thule-basen til amerikanerne, men der er ingen garanti for, at de tager imod den, siger han
7. maj 2003

Udenrigsminister Per Stig Møller er enig med det grønlandske landsstyre i, at regningen for oprensning af miljøet omkring Thule-basen bør sendes til Washington.
Det siger han til Information, dagen efter at grønlandske politikere i kor forlangte, at USA tager ansvar for de lossepladser på Dundas-halvøen, som ifølge danske og amerikanske miljørapporter udvasker tungmetaller og miljøgifte til havmiljøet.
Miljørapporterne, der er to år gamle, har været holdt hemmelige for offentligheden indtil nu, hvor de ved en bureaukratisk fejl i Forsvarsministeriet er blevet udleveret til Greenpeace. Per Stig Møller præciserer dog, at det grønlandske hjemmestyre har kendt materialet længe.
En række grønlandske politikere, heriblandt landsstyreformand Hans Enoksen, forlangte mandag og tirsdag, at miljøspørgsmålet rykker højst op på dagsordenen, når Danmark og Grønland senere på måneden skal forhandle med USA om betingelserne for at lade Thule-radaren indgå i missilskjoldet.
Man forlanger også, at USA betaler for oprydningen af lossepladserne – selv om den danske regering med den såkaldte Dundas-aftale fra februar i år har overtaget det fulde ansvar for oprydning efter amerikanerne.
Per Stig Møller siger, at miljøet står centralt i det forslag til en aftale mellem USA, Danmark og Grønland, som han og Hans Enoksen er næsten klar til at præsentere for Colin Powell.
»I det dansk-grønlandske forslag til samarbejdsaftale med USA står der i artikel 1, at ’Parterne konstaterer og erklærer, at vi værner om natur og miljø i Grønland, herunder samarbejder om forebyggelse og bekæmpelse af forureningen af luft, vand, is og jord.’ Dvs. det handler dels om fortidens synder – det ligger i ordet ’bekæmpelse’ – dels om det fremadrettede – det ligger i ’forebyggelse’.
– Betydet det, at man omsider får ’forureneren betaler’-princippet til at gælde USA i Thule-sagen?
»Det kan jeg ikke garantere dig, men det betyder, at vi skal drøfte det med dem.«
– Men du går efter, at I trods Dundas-aftalens ordlyd kan få penge fra USA til bl.a. at betale lossepladsernes håndtering?
»Det er en mulighed, men jeg kan ikke på forhånd garantere, hvordan det måtte blive fordelt.«
– Men du forventer, at I siger til USA, at I gerne have deres penge til at rydde op i Thule?
»Det er klart, at vi godt vil have amerikanerne til at være med til at rydde op. Det er jo det, man må lægge i samarbejdsaftalen. Aftalen er der jo tre om – dog ikke forstået sådan, at jeg også vil sende en del af regningen til Hjemmestyret. Det vil jeg ikke.«
– Du vil sende den til Washington?
»Til Washington.«
– Hvad får dig til at tro, at I kommer nogen vegne?
»Enoksen og jeg er startet med at finde ud af, hvad vi selv mener, er det rigtige. Når vi er færdige, går vi i forhandling med amerikanerne. Så må vi se, hvad der kommer ud af det,« siger Per Stig Møller.
I det dansk-grønlandske oplæg vil også indgå, at de grønlandske miljømyndigheder fremover skal have fuld indsigt i miljøforholdene på selve Thule-basen. Der findes ca. 50 affaldsdepoter på basens område, som Grønland i dag ikke har viden om eller fuld adgang til.
Kampagnemedarbejder Mads Christensen, Greenpeace, siger, at de dansk-grønlandske krav skal være meget mere konkrete, før man kan tale om fremskridt.
»Det afgørende er bl.a., hvem der får retten til at definere, hvad der er en acceptabel oprydning. Er det USA eller Danmark, der kommer til at sætte standarden?«
»Dundas-aftalen var et stort tilbageskridt, men i forhold til en aftale fra 1991, hvor USA påtog sig miljømæssige forpligtelser for egne anlæg på Grønland, ligner Per Stig Møllers udspil status quo,« siger Mads Christensen.
Grønlands Hjemmestyre holdt sent mandag aften lokal tid ekstraordinært møde om den ny situation. Formanden for venstrefløjspartiet Inuit Ataqadigiit, Josef Motzfeldt, har fremlagt forslag om at afbryde forhandlingerne om Thule-basens rolle i missilskjoldet, indtil omfanget af miljøproblemerne er kendt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her