Læsetid: 2 min.

Sarayaku vs. ChevronTóxico

Miljøorganisationen Amazon Watch fører indianernes – og naturens – sag mod olieselskabernes forurening i Ecuador. Information har talt med kampagneleder Leila Salazar
14. maj 2003

Interview
BUENOS AIRES – Sarayaku-folket bruger normalt ikke telefoner. Det sidste år har de dog haft en satelittelefon med indkodede nødopkaldsnumre til kontaktpersoner i den nærliggende by Puyo, Ecuadors hovedstad Quito og Californien. Sidstnævnte er til miljøorganisationen Amazon Watch, der har sponseret satelittelefonen. Siden efteråret har Sarayakuerne ringet tre gange til Leila Salazar – ansvarlig for miljøorganisationens kampagne mod ChevronTexaco i Ecuador. Sarayakuernes opkald har alle gange klaget over olieselskabets fremgangsmåder, som Amazon Watch har omdøbt til ChevronTóxico – tóxico betyder giftig på spansk. Information talte med Leila Salazar om NGOens kamp for naturen og indianerne i Amazonas.

Beder om solidaritet
– Hvad kendetegner Sarayaku-folkets protester ?
»Deres kamp ligner mange andre indianersamfunds kamp i Amazonas. De forsøger at bevare deres levemåde og kultur over for eminente farer for industriel udnyttelse af deres region. Sarayakuerne er engageret i ikke-voldelig modstand og beder det ecuadorianske og internationale samfund om solidaritet.«
– Hvilke konsekvenser har tilstedeværelsen af olieselskaber for Sarayaku-folket ?
»Fra 1972-92 udvandt Texaco over 1,5 milliarder tønder olie i området. For at spare enorme summer anslået til tre dollars pr. tønde dumpede selskabet de giftige biprodukter i floder, bække og vådområder. Resultatet er et af Sydamerikas støste økologiske og sociale katastrofer. Texaco efterlod omkring 350 åbne olielossepladser forurenet med tungmetaller, hvilket kan måles på den dårlige sundhedstilstand i de tilstødede indianersamfund. For 30 år siden var disse regnskove i det nordlige Ecuador jomfruelige med sprudlende indianerstammer, hvilket en masse olieselskaber har ødelagt.«
– Hvad er formålet med jeres kampagne ’Clean up, Pay up’ – og hvor sandsynligt er det, at ChevronTexaco rydder op?
»Vi kræver, at de renser det, de har forurenet. Texaco betalte i 1995 40 millioner dollar til forskellige ecuadorianske firmaer for at rydde op. Det skete på et tidspunkt, hvor sagsanlæggene og den internationale vrede voksede mod selskabets ødelæggelser i Ecuador. Men den såkaldte rengøring var totalt utilstrækkelig taget i betragtning, at det ifølge skøn vil koste en milliard dollar at rense naturen og kompensere alle påvirkede personer. Til sammenligning har Texaco alene i det nordlige Ecuador tjent omkring seks milliarder dollar fra 1971-91,« siger Leila Salazar.

Støtte
Indianerorganisationen CONAIE (Confederaciones de Nacionalidades Indígenas del Ecuador) repræsenterer en tredjedel af Ecuadors befolkning og fik i november sammen med indianerpartiet Pachacutik valgt indianeren Lúcio Gutiérrez til Ecuadors præsident. I begyndelsen af februar udtrykte CONAIE sin støtte til Sarayaku-folket og krævede, at regeringen kontrollerede olieselskabernes overholdelse af national lovgivning og dermed indianernes rettigheder og krav på deres territorier.
– Hvad er problemet med myndighederne og ordensmagten set fra indianernes side?
»Typisk er politiet, hæren og de lokale myndigheder partiske. I Sarayaku-folkets tilfælde ledsagede hæren olieselskabet ind i regnskovet for at lave de ulovlige seismiske sprængninger.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her