Læsetid: 4 min.

SF – fremtid eller forstening

SF står over for en »hudløs ærlig debat« om partiets fremtid, siger Holger K. Nielsen. Kritikere opfordrer SF til at vinke farvel til aldrende ledere og vælgere
7. maj 2003

Analyse
Han ved det godt. Tiden er kommet for SF. Ledelsen begynder i mistænkelig grad at minde om en kinesisk centralkomité af nær-skindøde personer.
Partiets budskaber om fred, miljø og en forebyggende indsats for at hjælpe samfundets svageste – nævn selv typen – slår ikke rigtig igennem.
Ikke nok i hvert fald.
Holger K. Nielsen, SF-formand siden 1991, har derfor sat gang i et storstilet opgør om partiets politiske kurs.
SF’s seneste politiske program blev til samme år, som Holger K. blev formand. Nu efterlyser formanden »en hudløs ærlig debat om venstrefløjens fremtid«, som han skriver i udkastet til partiets nye program. Det skal vedtages på partiets landsmøde om 10 dage.
Uret tikker. Holger tænker. Vælgerne venter. Fremtiden er måske en opsplitning af SF. Og i kulissen venter en mand med en tryllestav.
Her går det godt
Verden ifølge SF ser således ud: Her er der mere end nogensinde brug for en stærk venstrefløj til at holde Anders Fogh Rasmussens rasende liberalisme på afstand. Lyt blot til partiformandens 1. maj-tale:
»Den (borgerlige regering, red.) står for egoismen og selvtilstrækkeligheden. Den vil et samfund, hvor hensynet til penge er vigtigere end hensynet til mennesker. Den vil privatiseringer. Den vil ødelægge årtiers miljøpolitik,« lød det fra Holger K. Nielsen, mens regnen silede ned over Fælledparken.
Nye medlemmer – knap 600 – er så småt begyndt at finde partiet igen, siden den borgerlige regering kom til magten i efteråret 2001. Men medlemsfremgangen er ikke enestående – sådan er det gået de fleste af de ikke-borgerlige partier siden sidste valg.
Vælgerne ser også ud til at være tilfredse med SF. I meningsmålingerne står partiet som regel til en lille fremgang i forhold til de 12 pladser, SF i dag har i Folketinget.
Alligevel er partiet langt fra fordums styrke, i 1970’ernes velmagtsdage.
Enkelte yngre – men ikke unge – ansigter er kommet i Folketinget. 10 af de 12 medlemmer er omkring de 50 år eller ældre. Og en ny kronprins(esse) mangler.
Selv om de samme ansigter i længere tid har tegnet SF udadtil, så er der udvikling i partiets politik.
Den gamle strid om for eller imod EU er forlængst forsvundet – bla. fordi de varmeste tilhængere blev sparket ud af partiet. Nu er spørgsmålet, hvilke beføjelser, samarbejdet skal have.
SF er ved at lægge sidste hånd på Folketingets mest gennemtænkte og progressive politik for et bæredygtigt samfund. Utopisk, for planen medfører omfattende forandringer af den måde, vi lever på, men modigt.
Partiet er ved at genopfinde sin ligestillingspolitik – en sag, der ikker sker uden interne sværdslag.
Og det internationale engagement får igen en fremtrædende placering, aktualiseret af Irak-krigen og USA’s planer om et missilskjold.
Spørgsmålet er kun, om der er nogen, som opdager forandringerne i SF.
Udkastet til nyt partiprogram er stadig præget af overskrifter som »Den kapitalistiske samfundsstruktur«, »Socialismen er mulig« og »Økologisk bæredygtighed«.
Budskaberne er i orden, men borgerlige medier og journalister kvæler de gode idéer, mener SF. For som Holger K. siger i udkastet: »På trods af de borgerlige skriverkarle lever de socialistiske idéer videre hos millioner af mennesker«.
SF’s løsning bliver formentlig en spindoktor. SF kan igen – 15 år for sent vil kritikerne sige – igen gøre det rigtige og hyre et professionel mediemenneske, som med en tryllestav kan sælge mærkesagerne.
Får SF så den hudløst ærlige debat, som partiformanden efterlyser? Den er allerede i gang, vil SF selv svare.
Den kommer aldrig, svarer kritikerne. SF er nemlig stadig præget af en struktur, hvor vælgerforeningerne har utrolig meget magt. Og da vægerforeningerne stadig består af aldrende 68’ere, så har forandringer trange kår.
Men der er ikke tale om et forstenet parti: I Århus valgte medlemmerne til stor opstandelse at vrage den mangeårige gruppeformand, Aage Frandsen, til spidskandidat i kredsen. I stedet blev 29-årige Morten Homann sat øverst på listen. Og lignende forandringer spores andre steder i landet.
Men er det nok og blæser de vinde for sent?
Ja, mener eks-SF’erne Christine Antorini og Henrik Dahl, der i debatbogen Det ny systemskifte revsede SF’s vej mod at blive et mavesurt gammelt NEJ-parti, hvor vi alle var ofre for storkapitalisme og miljøkatastrofer.
»Del partiet i to,« lyder budskabet fra forfatterne: De gamle, forstokkede 68’ere ryger direkte i NEJ-partiet sammen med andre skeptiske eksistenser fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Her var verden bedre i går end den er i morgen.
Og de unge, kloge og moderne samler sig med andre fritænkere i Virtuelt Folkeparti, der har et både realistisk og progressivt syn på verden af i dag.
Det kan blive fremtiden for SF – hvis den »hudløse« debat udebliver.

FAKTA
Fremtidens SF
Vær med til at forme fremtidens venstrefløj i dansk politik. SF er ikke sig selv nok, og partiformand Holger K. Nielsen inviterer alle til at give deres bud på venstrefløjens udfordringer.
Du kan følge debatten i Information og komme med dine egne meninger på hjemmesiden www.sf.dk/socialisme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her