Læsetid: 3 min.

Solana skal vurdere terrortrusler

EU skal bedre kunne håndtere problemer med terrorisme og masseødelæggelsesvåben. Javier Solana skal give en vurdering af truslerne mod Europa
5. maj 2003

EU skal bedre kunne håndtere problemer med terrorisme og masseødelæggelsesvåben. Javier Solana skal give en vurdering af truslerne
mod Europa

EU’s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana skal nu formulere et samlet bud på en fælles europæisk sikkerhedspolitik. Solanas rapport skal ligge klar den 20. juni, hvor EU’s stats- og regeringschefer holder topmøde i den græske by Thessaloniki. I rapporten skal Javier Solana og en ekspertgruppe vurdere en række internationale trusler og problemer, som for eksempel terrorisme, fattigdom, overbefolkning, regionale konflikter, flygtningestrømme og masseødelæggelsesvåben.
Det besluttede udenrigsministrene fra EU’s 25 nye og nuværende medlemslande, da de i weekenden mødtes for blandt andet at tale om, hvordan en fremtidig europæisk sikkerhedspolitik kan se ud. På det to dage lange møde – der fandt sted på Rhodos og ombord på et krydstogtskib ud for den lille ø Kastelorizo i Det Ægæiske Hav – pressede det græske EU-formandskab desuden på for at få både de nye og gamle medlemslande til at gå ind for en slags sikkerhedsdoktrin, der skal indeholde regler for EU’s brug af militær magt over for lande, der står bag terror eller har masseødelæggelsesvåben.
»Unionens muligheder begrænser sig i øjeblikket til enten at holde høflige politiske samtaler, der sjældent virker, eller til at acceptere logikken i forebyggende angreb,« sagde den græske udenrigsminister George Papandreou.
Han tilføjede, at verdensomspændende problemer og trusler som terrorisme, kan kræve mere drastiske løsninger end diplomatiske forhandlinger. I »EU’s værktøjskasse« bør der derfor også være mulighed for »militære angreb på slyngelstater«. For at understrege sin pointe, bad George Papandreou – der i øvrigt er søn af den tidligere græske premierminister Andreas Papandreou – sine kollegaer om at overveje, hvad EU skulle gøre, hvis nu Iran gik i gang med at udvikle atomvåben.

Fire-banden på spil
Både beslutningen om at sætte Javier Solana til at skrive en rapport om sikkerhedsstrategier, og det græske formandskabs pres på de andre lande i EU for at sige ja til at der skal formuleres regler for militære angreb på ’slyngelstater’, kan ses som et forsøg på at lægge låg på de stridigheder, der i de seneste måneder har præget den udenrigs,- sikkerheds- og forsvarspolitiske diskussion i Unionen.
EU er stadig ved at hele de sår som krigen i Irak gav. På den ene side står lande som Storbritannien, Spanien og Danmark, der støttede den amerikansk ledede krig, og på den anden side står lande som Frankrig, Tyskland, Belgien og Luxembourg, der var modstandere af det militære angreb på Irak.
Netop de fire lande blev i sidste uge enige om, at styrke deres militære samarbejde uden om resten af EU. På et møde i Bruxelles besluttede de at etablere en fælles udrykningsstyrke og et fælles militært planlægningshovedkvarter. Et initiativ, der har fået mange kritiske ord med på vejen fra især Storbritannien og USA, men også fra Danmark, Sverige, Finland og flere andre lande i EU.
Den europæiske splittelse over Irak og senest den såkaldte fire-bandes initiativ, har sat forholdet imellem USA og EU på en hård prøve. Ligesom det har skabt splittelse i NATO-samarbejdet. Udenrigsministrene understregede på weekendens uformelle møde, at Amerika og Europa er tæt forbundet. Det blev slået fast, at de to kontinenter på en lang række områder deler historie, kultur, traditioner og værdier – og ikke mindst er de knyttet sammen igennem samhandel og investeringer.
Sveriges udenrigsminister Anna Lindh sagde, at diskussionerne om USA var gået godt og havde været helt udramatiske, selv om der selvfølgelig var spændinger at mærke imellem medlemslandene: »Vi deler den opfattelse, at vi har brug for stærke og gode forbindelser til USA, men som en formulerede det: Hvis USA skal respektere EU, må EU først lære at respektere sig selv,« sagde Anna Lindh.
Det var første gang, at ministre fra de nye medlemslande deltog i et uformelt udenrigsministermøde. Flere af ministrene fra de nye lande i det centrale og østlige Europa benyttede lejligheden til at sige, at de ikke vil vælge imellem EU og NATO. I mange af de nye lande ses et stærkt NATO med USA i en aktiv rolle som den bedste garanti for sikkerhed.
EU og USA holder topmøde i Washington D.C. den 25. juni – få dage efter Unionens stats- og regeringschefer har holdt deres topmøde i Thessaloniki.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her