Læsetid: 5 min.

De stærke bidder – det ærlige spil

Instruktøren Per Fly og klipperen Morten Giese arbejdede tæt sammen om at få ’Arvens’ handling og tema til at supplere hinanden bedst muligt
23. maj 2003

(2. sektion)

Klipper I
Nikolaj Coster-Waldau og Iben Hjejle er fastfrosset på computerskærmen, da jeg møder Morten Giese for at snakke om klipningen af Arven. Giese er netop gået i gang med Jesper W. Nielsens nye film, Manden bag døren, med dem i hovedrollerne, og det er lidt mærkeligt at se de ellers så levende skuespillere stoppet i et tilfældigt øjeblik som uvidende tilskuere til vores samtale.
Klippere bliver tit kaldt filmens hemmelige helte, fordi få kender deres navn eller aner, hvad der foregår i et klipperum. Ifølge Morten Giese er det en udbredt opfattelse, at en klipper bare sakser klaptræerne ud af en trofast filmatisering af et manuskript og så laver nogle lækre overgange. Klipning er meget andet og for at anskueliggøre processen deler Giese den op i tre faser.
»Den første fase er en udvælgelsesfase, hvor jeg kigger på det, der er opstået på optagelserne, og vælger de ting, der siger mig noget følelsesmæssigt og siger noget om filmens tema. I den fase er det vigtigt at være publikums øjne og vurdere, hvad der er attraktivt. Hvor er de stærke bidder? Hvor er det ærlige spil? I den fase skal man være helt åben, mens man udvælger og råklipper scenerne og laver et bud på en struktur.«
»I den anden fase former man karaktererne. Som regel giver en spiller bud på en masse forskellige ting. De spiller sådan lidt strittende, og det er godt, for det giver liv. Men det giver selvfølgelig også mange muligheder, og det er min opgave at få ensrettet de bud, så det bliver en hel karakter.«
»Den tredje fase er i virkeligheden det, de fleste opfatter som klipning. At man smører eller tilpudser filmen. Færdiggør en eller anden stil eller form, som filmen er afhængig af.«

Plot og tema
En af udfordringerne i Arven var at kalibrere filmens plot og tema. Handlingsplottet i Arven er, at faderen dør, og sønnen Christoffer overtager firmaet og skal løse en masse konflikter.
»Men filmens tema, det, den i virkeligheden handler om, er, at hvis du vil have magten, må du ofre noget, og så ofrer du måske tit noget, der er meget dyrebart for dig. Her er det tematiske lag, at Christoffer ofrer kærligheden og ikke er det samme menneske længere,« fortæller Morten Giese.
»Vi fandt ud af, at filmen var meget plotdrevet, og at det var svært at få temaet frem, fordi de ikke snakker om følelser i det miljø. Hvordan fik vi det følelsesmæssige tema frem, når Christoffer aldrig formulerede det? Det prøvede vi at løse ved at klippe nogle scener ud i handlingsplottet. Der var f.eks. en scene, hvor de venter på et afgørende opkald fra banken. I manuskriptet virkede den vigtig, men da vi klippede, havde man forstået, at der var problemer, og havde let ved at følge plottet. Det var vanskeligere at se, hvordan Christoffer havde det.«
»Ved at tage den og andre scener med mange informationer ud, blev det tydeligere. Generelt valgte vi at klippe filmen meget omkring Christoffer, så han står i en situation og får noget at vide, og så går vi ligesom ind i knolden på ham og suger lyden ud. Det virkede. Han formulerer aldrig, hvordan han har det, men vi kunne vise det ved at isolere ham midt i et inferno af magt og penge og ’du må’ og ’du skal’.«
»Vi klippede også meget ned på Ulrich Thomsen. Mange dialogting, så han bare kiggede, var til stede. Så man så, at han havde det dårligt. Ved at gå ind i følelserne i stedet for handlingerne fik vi tematikken frem. Jeg synes tit, man på den måde arbejder meget med at justere handlingsplanet og det tematiske plan i forhold til hinanden.«

Start og slutning
En anden udfordring i Arven var – som altid – at komme rigtigt ind og ud af filmen.
»En klassisk ting i det første gennemklip er, at historiens første vendepunkt ligger for sent, altså det punkt, hvor filmen går i gang, og vi forstår, hvad den kommer til at handle om. I Bænken (også klippet af Morten Giese, red.) er det det punkt, hvor Kaj opdager sin datter på Bistandskontoret. I Arven er det, når Christoffer får at vide, at hans far er død, og han skal komme hjem.«
Per Fly ville gerne åbne Arven som en rammefortælling, hvor vi ser Ulrich Thomsen som den mand, han er blevet.
»Per ville gerne med det samme vise, at Arven vil fortælle noget alvorligt. Derfor ser vi først en mand i krise. Hvis man var startet med hans lykkelige liv i Stockholm, var man kommet ind i historien uden den alvorlige afsmitning. Vi vidste, at vi ville have rammen, men vi arbejdede meget med, hvor meget af den der skulle ligge i starten, og hvor meget der skulle ligge til sidst.«
»Man arbejder altid meget med starten og slutningen. Begge dele skal fungere. Her valgte vi at skære en del scener ud i starten for at komme hurtigere i gang med dramaet. Det gjorde meget for historien. Men slutningen pillede vi faktisk ikke så meget med, for vi fornemmede tidligt, at den var stærk. Det er stærkt, at han ofrer sin kærlighed og vælger at leve med den forkerte kvinde.«

Den intuitive flow
De forskellige gennemklip blev jævnligt vist for udvalgte tilskuere, bl.a. fordi filmen ifølge Giese ikke har så meget humor eller de ting, der normalt ’smører’ en film.
Det er let at læse, om publikum griner, men med en mere tragisk historie er det svært at se, om de er engagerede, eller hvad de føler. Giese synes, det er vigtigt at få respons undervejs, men det er essentielt at holde det intuitive og det analytiske adskilt, mens man har fingrene i materialet.
»Det kan lyde meget teoretisk at snakke om handling og tema eller historiens plotpunkter. Per og jeg bruger de begreber, men i meget begrænsede perioder. Det meste af tiden oplever vi og er almindelige mennesker, som reagerer på det, vi ser, og ud fra det forsøger at lave den mest attraktive fortælling. Det er vigtigt ikke at analysere, når man er inde i det intuitive flow. Først handler det om følelserne. Bagefter kan man sætte sig og sige ’har vi gjort det rigtige?’«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her