Læsetid: 2 min.

Styrken i sartheden

Marie Frank udgiver mini-cd, der fylder mere end mange fuldtids-cd’er
19. maj 2003

Ny cd
Hvad blev der egentlig af sødmen? Den der uforstilte følelse, denne hengivelse til øjeblikkets natur, den diskrete, men insisterende markering af, at det inderste findes, og at det tæller, selv – eller netop – i en gennemstylet verden.
Sødme findes, og hun hedder Marie Frank.
Efter to cd’er, den fortjent Grammy-overdængede 1999-debut Ancient Pleasures og den lige så gode, men måske ikke helt så umiddelbare Vermilion, og et ufrivilligt tabgivende engagement i bookingbureauet Rock On’s dubiøse konkurs har Marie Frank følt trang til lige at hive ny luft ind.
Det sker i form af Swimmingly, seks nye sange, skrevet ikke af hende selv, men af hendes partner in rhyme, new yorkeren Neill C. Furio, som selv medvirker med en betagende, meget Laurie Anderson’sk recitation af et af sine egne digte. Men ellers er scenen Marie Franks. Hun synger de sange, som om hun selv kunne have skrevet dem.
Det er spindelsvævsstærke og -sarte melodier, fulde af kokette, skæve rim (som kan minde om en tidlig Paul Simon), finurlige billeder med tid til at lade tankerne vandre. Der er fri leg for fantasien og egne erindringer og alligevel er Marie Frank 101 procent til stede. Med denne helt specielle sødme, som er hendes særkende, charme og – indrømmet – begrænsning, men i tidens popstarsfikserede danske rockunivers er ingen sangerinde så unik. Okay, Suzanne Vega kommer stadig indover af og til, og den lovende Jenifer Jackson (som Furio har skrevet til) virker også som en inspiration, men i bund og grund synger Marie Frank som ingen andre, artikuleret og alligevel helt uden filter, åben og så drilsk hard-to-get. Og så sårbar, at der skal indre styrke til at blotte sig så meget.
Pladens bedste sang, »Whoops Wrong Daisy,« om den svære kunst at vælge rigtigt og blive valgt af den rigtige, bygger på en lillebitte idé – »loves me, loves me not,« – men folder sig ud som en buket af muligheder uden at undskylde sin hitkvalitet.

Sparsom, men elegant
Musikalsk er pladen sparsom, men elegant. Underspilletheden er et gennemgående tema med distinkte guitarindgraveringer, trommer, der kun markerer sig, når det er strengt nødvendigt og i det hele taget arrangementer, der er en stilfærdig triumf for produceren Kent Olsens evne til at få meget sagt med få midler. Minimalisme er en måde at sige det, men det lugter langt væk af en mangel på klanglig generøsitet, som er i modfase med meningen i Frank og Furios musik.
Swimmingly varer kun 24 minutter, men der er mere i denne mini-cd end i de fleste fuldtidscd’er. Indholdet kommer bare ikke lytteren så larmende i møde. Man skal selv lukke op for at blive lukket ind. »As Is« og titelsangen er gode, givende eksempler.
Det siger alt om den danske pladebranches krise, at en sanger som Marie Frank må finansiere sin egen plade.

*Marie Frank: Swimmingly. Producer: Kent Olsen m. Neill C. Furio. Frankly Spinning Music/Playground. Udk. i dag.
*Turnéstart med band den 28. maj i Albertslund. Se turplan på www.mariefrank.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu