Læsetid: 5 min.

Udsalg i udlændingepolitikken

Socialdemokraternes udlændingekvaler er langt fra slut med udspillet til ny integrationspolitik. Kursændringen lægger sten i vejen for nyt samarbejde med Det Radikale Venstre
10. maj 2003

ANALYSE
Djævlen ligger som bekendt i detaljen, og én lille vending i Socialdemokraternes præsentation af nyt integrationsudspil påkaldte sig i den forløbne uge særlig opmærksomhed: Det drejer sig om Mogens Lykketofts udtalelser om, at det – af hensyn til integrationen – er nødvendigt at begrænse tilstrømningen af udlændinge. Der er med partiformandens ord brug for »et pusterum« i indvandringen til Danmark.
Umiddelbart ikke et opsigtsvækkende budskab, når man ved, at Socialdemokraternes officielle politik i adskillige måneder har været, at man kun agter at omgøre to centrale punkter i VK-regeringens stramme udlændingepolitik – nemlig den lavere startydelse til nytilkomne og reglen om, at flygtninge kan sendes retur til hjemlandet i op til syv år. Alligevel kan man tale om en kursændring, som Lykketoft er blevet presset ud i – i et forsøg på at forene socialdemokratiske strammere og slappere.
Hidtil har Mogens Lykketoft nemlig kategorisk afvist at problematisere selve antallet af udlændinge i Danmark. At tale om en »nødvendig begrænsning« har været noget nær tabu i partiet og ført til heftige og højlydte opgør.
De nye signaler fra partitoppen, der har været igennem en omfattende clearingsrunde i folketingsgruppen og blandt borgmestre, kan formentlig godt skabe fred i en periode indadtil i partiet og udadtil i forhold til den majoritet af det socialdemokratiske vælgerkorps, der ikke vil af med VK-regeringens stramninger på udlændingeområdet.
Men kursændringen skaber mindst et konkret problem:Forholdet til den tidligere regeringspartner Det Radikale Venstre forværres. Hertil kommer, at det er tvivlsomt, om Socialdemokraterne opnår øget vælgertilslutning på et politikområde, hvor andre partier altid vil kunne byde over.
Ganske vist handler Socialdemokraternes nye integrationsudspil primært om, hvordan indvandrerbørn skal sprogstimuleres og de voksne komme i arbejde. Men det er signalerne omkring udlændingelovgivningen, der analyseres på i øjeblikket på Christiansborg.
Udover de to bebudede ændringer vedrørende syvårs-perioden og den lavere startydelse har Socialdemokraterne meddelt, at de nøje vil overvåge administrationen af tilknytningskravet og 24-årsreglen i forbindelse med familiesammenføringer. Samme melding lød imidlertid på partiets landsmøde i september sidste år. Og at der nu, efter snesevis af dokumenterede eksempler på, hvordan familier føler sig uretfærdigt behandlet af de nye love, ikke kommer nye toner fra Socialdemokraterne, kan kun tages som udtryk for én ting: Partiet vil ikke ændre reglerne eller administrationen, så der kommer flere udlændinge til Danmark, og integrationsminister Bertel Haarder (V) har da også med tilfredshed konstateret, at Socialdemokraterne nu har tilsluttet sig 85-95 procent af regeringens lovgivning på udlændingeområdet.
Det er netop 24-års-reglen og tilknytningskravet, der er medvirkende til, at myndighederne har givet afslag på helt op mod 65 procent af ansøgningerne om familiesammenføring i 2002, efter at de nye regler blev indført. Hertil kommer, at antallet af ansøgninger i sig selv falder i takt med udbredelsen af kendskabet til de strammere regler.

Radikalt hjerteblod
Med den om end noget lunkne accept af de skrappere regler for familiesammenføringer venter der imidlertid et slagsmål forude, hvis Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre en dag skulle få mulighed for at danne regering igen.
For de radikale er det hjerteblod at ændre stramningerne, der opfattes som udtryk for forskelsbehandling af danske statsborgere og udvanding af basale borgerrettigheder – blandt andet fordi der gøres brug af skønsprincip, når det skal afgøres, hvem der har ret til at få en partner hertil. For de radikale er tilbagespoling til de før-gældende retsprincipper et bastant krav til et eventuelt SR-regeringsgrundlag. Og her rokker partiet sig ikke. Som partileder Marianne Jelved udtrykker det:
»Det er et must for os, at tilknytningskriteriet bliver lavet om. Det er helt klart. Vi har et ønske om, at de, der kommer til Danmark, bliver behandlet på et retssikkerhedsmæssigt rigtigt grundlag. Vi har ikke ændret mening – men jeg tror, at Socialdemokraterne går ud med deres retorik nu af taktiske grunde. Det er en Rambo-stil, der handler om taktik,« siger Marianne Jelved.
Taktik eller ej – Mogens Lykketoft har som ny partileder med egne ord »arbejdet for at skabe klarhed og entydighed i den socialdemokratiske udlændinge- og integrationspolitik.« Med det mål at »få fjernet udlændingedebatten som konflikttema nummer ét i dansk politik,« som han udtrykker det. Indtil videre er der ro i partiet. Selv den politiske ordfører Frank Jensen, der har kaldt regeringens udlændingepolitik for apartheid og som ligger mere på linje med de radikale, har ikke rørt på sig efter udspillets offentliggørelse. Ritt Bjerregaard har også kun bakket op, selv om hun så sent som på den socialdemokratiske kongres sidste år dedikerede det meste af sin tale til et lettere giftigt udfald mod Karen Jespersen. Ritt Bjerregaard slog blandt andet fast, at »indvandrerne og deres antal ikke er problemet«:
»Satsningen på antallet kan vi ikke bruge konkret. Problemet er langt større og mere alvorligt, end om der hvert år kommer et par tusinde flere eller færre indvandrere til Danmark.«
Og Mogens Lykketoft selv – ja, det var ham, som hårdnakket forsikrede, at Socialdemokraterne ikke kunne enes med regeringen og DF om noget som helst inden for udlændingepolitikken. Det var ham, som i et avisinterview i Weekendavisen i december 2002 tre gange forsøgte at tale uden om på spørgsmålet om, hvorvidt antallet af udlændinge udgør et problem i forhold til integrationen. Og det var ham, der som politisk ordfører sidste år betegnede det som »grå teori« at føje partiets utilfredse vælgere og gå med til stramninger i udlændingepolitikken.
Lykketoft har tidligere indadtil i gruppen udtrykt bekymring for, at S vil tabe stemmer blandt de veluddannede, der vil flygte til Det Radikale Venstre, hvis Socialdemokraterne giver køb på basale retsprincipper. Nu er udsalget i gang, og hvor omfattende det bliver – og hvor dybt den nyvundne enighed rækker i gruppen, kommer til at stå sin første prøve, når flygtede irakere og afghanere mod deres vilje skal sendes retur. Så vil medierne spørge til den socialdemokratiske holdning.
Karen Jespersen er blandt de socialdemokrater, der ikke overraskende erklærer sig tilfreds med kursskiftet:
»Nu siger man, at der er en sammenhæng mellem antallet af dem, der kommer hertil, og muligheden for ordentlig integration,« lyder den tidligere indenrigsministers eneste kommentar.

*Helle Ib er freelancejournalist tilknyttet Dagbladenes Bureau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu