Læsetid: 4 min.

USA har før taget ansvar i Grønland

I 1991 forpligtede amerikanerne sig på miljøansvaret, når baser blev forladt. Dundas er stort tilbageskridt
7. maj 2003

USA har i dag 725 større eller mindre militære baser og installationer uden for USA’s eget territorium. Fra massive troppetilstedeværelser som i Kuwait til mere isoleret placerede faciliteter som Thule Air Base i det nordvestligste Grønland.
I varierende omfang er det steder, hvor amerikansk militær belaster omgivelserne med byggeaktivitet, motorkørsel, udledning til luft, vand eller jord af miljøskadelige stoffer samt med regulære lossepladser. Som f.eks. de 50 affaldsdepoter på Thule-basens lukkede område og de to lossepladser på den nærliggende Dundas-halvø, som nu er givet tilbage til Grønland, og som områdets oprindelige, i 1953 tvangsflyttede, fangerbefolkning håber at kunne vende tilbage til, når forholdene er i orden.
Det er de ikke i dag. Som beskrevet de seneste dage rummer lossepladserne giftige tungmetaller som bly, kvilsølv og cadmium samt farlige miljøgifte som PCB. Fra lossepladserne siver de miljøbelastende stoffer ud i det arktiske havmiljø.
»Der (kan) i det marine miljø spores en generel påvirkning fra Thulebasen,« skrev miljøminister Hans Chr. Schmidt mandag i et svar til Folketingets miljøudvalg.
Det er for USA et langvarigt princip ikke at lade sig påtvinge økonomisk ansvar for den forurening og miljøbelastning, man efterlader sig, når man forlader et bestemt område som f.eks. Dundas-halvøen. Som miljøministeren skriver til miljøudvalget:
»Under de nu afsluttede forhandlinger med USA om tilbagelevering af Dundas-området blev det oplyst, at USA ikke betaler for miljøopretning andre steder i verden, hvor USA forlader baseområder, når miljøbelastningen er mindre end kriteriet ’Imminent and substanstantial danger to human health’«, dvs. øjeblikkelig og betydelig fare for menneskelig sundhed.
Som en i Thule-sagen centralt placeret embedsmand siger: »Med mindre man ætser væk ved at komme i nærheden af deres affald, gør de intet.«

Kamp op ad bakke
Det er derfor, at det er en kamp op ad bakke for lokalsamfundet i Qaanaaq kommune, hvor Thule ligger, og nu også for det grønlandske landsstyre at få USA til at tage økonomisk ansvar for at uskadeliggøre affaldsdepoterne ved Dundas.
Greenpeace har flere steder i verden via aktioner forsøgt at få USA til at tage ansvar for sin militære forurening. I Filippinerne fjernede aktivister f.eks. en lækkende transformator med store mængder af det giftige PCB fra en forladt amerikansk militærbase og tvangsafleverede den på USA’s ambassade i Manila. Men ellers er succeshistorierne få.
Der er dog eksempler på, at det er lykkedes at få USA til efter forhandling at tage økonomisk og praktisk ansvar for militær miljøbelastning på fremmed territorium, endda fra Grønland.

Eksemplet fra Kulusuk
Et 12 år gammelt såkaldt aftalememorandum om afvikling af USA’s militære tilstedeværelse i Søndre Strømfjord og i Kulusuk rummer en paragraf, der forpligter USA ud over, hvad man ellers synes villige til.
Aftalen, dateret 13. marts 1991, siger i artikel VI, paragraf 1, at »De forenede Staters myndigheder fra militære anlæg, som De forenede Staters styrker trækker sig ud af, (skal) fjerne eler på anden måde uskadeliggøre alle kendte farlige stoffer, herunder spildolie, kemiske opløsningsmidler, asbest, som kan smuldre, og PCB, der er affødt af De Forenede Staters militære tilstedeværelse.«
Det hedder desuden, at de amerikanske myndigheder skal aflevere en rapport til de dansk-grønlandske myndigheder om alle sådanne kendte stoffer på stedet, samt at man skal foretage en fælles inspektion for at kontrollere, at rapportens indhold er korrekt.
»Med den aftale har USA én gang for alle vedkendt sig sit miljømæssige ansvar for de militære faciliteter på Grønland. Derfor er det kun rimeligt at forlange, at USA også betaler oprydning i Dundas og senere på Thule-basens område efter miljøstandarder fastsat af de danske og grønlandske miljømyndigheder,«
siger kampagnemedarbejder Mads Christensen, Greenpeace.
Dundas-aftalen, der blev underskrevet af USA, Danmark og Grønland den 20. februar i år, siger imidlertid, at »Uanset bestemmelserne i andre aftaler, accepterer den danske regering (inklusive Grønlands Landsstyre) udskillelsen af Dundas ’som det er’ og påtager sig fuldt ansvar for enhver miljømæssig afhjælpeforanstaltning eller andre handlinger, den anser for påkrævet.«
Det grønlandske folketingsmedlem Kuupik Kleist siger, at man i alle tidligere sager om tilbagetrækning fra basefaciliteter i Grønland har brugt reglerne i 1991-aftalen.
»Grunden til at Dundas ikke er tilbageført for længst er, at regeringen tidligere har nægtet at honorere de amerikanske krav omkring tilbageførsel af Dundas-området på grund af de afledte mulige omkostninger. Der må derfor antages at være tungtvejende grunde til, at regeringen pludselig skiftede forhandlingsposition på netop dette område,« siger Kuupik Kleist, der nu har bedt udenrigsministeren om en forklaring.
Tirsdag aften udtalte den amerikanske ambassades informationschef Christopher Fitzgerald til Grønlands Radioavis, at USA tager sit ansvar for miljøforholdene omkring Thule-basen alvorligt.
»Vi ser på måder at begrænse påvirkningen af miljøet for eksempel ved at stabilisere kystlinjerne nær basen for at hindre udsivningen,«
siger informationschefen.
En grundig miljøstatus for Dundas-området ventes klar fra Miljøstyrelsen i juni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu