BOSTON Den umiddelbare og kortsigtede konsekvens af terrorangrebet mandag i Riyadh kan blive et forstærket samarbejde i terrorbekæmpelsen mellem USA og det saudiske kongerige.
Det vurderer eksperter i og udenfor præsident George W. Bush regering.
»For USA er der ikke noget alternativ til et politisk samarbejde med kongehuset. Andre politiske kræfter i Saudi-Arabien er ekstremistiske. Hertil kommer afhængigheden af billig saudiarabisk olie,« siger F. Gregory Gause fra University of Vermont til Washington Post.
For kronprins Abdullah, landets reelle leder, kom attentatet utvivlsomt som et chok. Et af målene var den amerikanske våbenfabrikant Grumman Corp.s datterselskab Vinnell, der i flere år har trænet hans sikkerhedsstyrke, den nationale garde.
Fra Riyadh lyder nye toner.
»Det vil kræve en masse kooordination og fælles bestræbelser at imødegå denne trussel. Vi er fast besluttet på at vinde denne krig (mod al-Qaeda, red.),« siger en regeringskilde til den amerikanske avis.
To fluer, et smæk
Men for Bush-regeringen er al-Qaedas mulige involvering i det sofistikerede attentat også en ubehagelig overraskelse. Siden 11. september 2001 har Osama bin Laden ikke været i stand til at ramme så tæt på hjertet af amerikansk magt. Det blodige bilbombeattentat på Bali var måske ment som et angreb på amerikanske soldater på orlov, men det gik primært ud over unge australske turister.
I dette tilfælde fik al-Qaeda slået to fluer med et smæk. De to hovedfjender USA og det vestligt-orienterede saudiarabiske regime blev ramt på en og samme tid. Sigtet er indlysende: At destabilisere det saudiarabiske kongerige indefra og animere amerikanerne til at droppe sin 60 år gamle alliance med det saudiarabiske kongehus. Spørgsmålet er nu, om kronprins Abdullah vælger at lægge alle sine lod i Bush-regeringens skål eller om hans regering vil fortsætte med at vende et blindt øje til den politiske radikalisering i Saudi-Arabien.
»Det er muligt, at den amerikanske kritik vil vokse, hvis saudiaraberne ikke griber voldsomt ind mod den interne terrortrussel. Hvis man blot reagerer defensivt i Riyadh, kan forholdet blive iskoldt,« siger Mellemøsteksperten Kenneth Pollack til The New York Times.
I forvejen er USAs saudiarabiske politik under revision. Nykonservative i regeringen har siden 11. september anset et regimeskiftet i Saudi-Arabien for ønskværdigt. Det skyldes opfattelsen, at dele af den store saudiske kongefamilie har finansieret al-Qaeda indirekte gennem et netværk af velgørende muslimske organisationer en omstændighed, som styret i Riyadh aldrig synes at have konfronteret oprigtigt.
Ifølge en undersøgelse foretaget af FNs Sikkerhedsråd skal prinser (forretningsfolk) fra det saudiarabiske kongehus gennem de sidste ti år have kanaliseret 500 mio. dollar til terrorvirksomhed i både muslimske og vestlige lande. Dette forhold har ikke været FBI og CIA ubekendt. I Clinton-perioden blev det fejet under tæppet af hensyn til de strategisk vigtige relationer.
Saudi-Arabien var en kilde til billig olie og gav USA adgang til en militærbase, hvorfra det irakiske styre kunne holdes under konstant overvågning. I de nykonservatives øjne var en vigtig bieffekt af Irak-krigen imidlertid at løse det saudiarabiske problem.
Tankegangen er, at et pro-amerikansk styre i Bagdad vil mindske USAs afhængighed af saudiarabisk olie. Rent faktisk er irakisk olie halvt så billigt at udvinde som den saudiarabiske og der findes mindst ligeså mange uudnyttede reserver under irakisk jord.
Fra et overordnet politisk-strategisk synspunkt håber de nykonservative, at et levedygtigt demokrati i et vigtigt muslimsk land som Irak kan inspirere til reformer i Iran og Saudi-Arabien. I Riaydh har man taget notits af dette signal og allerede begyndt i det små at løsne op. Optøningen kan imidlertid være kommet forsent.
Hvis det er korrekt som antydet i e-mails sendt af talsmænd fra al-Qaeda at nyrekrutterede grupper af selvmordsmordere står rede til at angribe, har den amerikanske og saudiarabiske regering intet andet alternativ end at styrke politisamarbejdet. Ifølge eksperter i Saudi-Arabien vil det føre til yderligere stramninger i et forvejen repressivt saudiarabisk samfund, hvor 30 procent af de erhvervsdygtige unge mænd er arbejdsløse.
I stedet for at løsrive de amerikanske bånd til det saudiarabiske regime kan nye terrorattentater derfor få den modsatte effekt og understøtte Osama bin Ladens budskab om, at det saudiske kongehus har indgået en vantro alliance med amerikanerne. Det til trods for, at så godt som alle amerikanske soldater snart vil have forladt saudiarabisk territorium.