Portræt
I november sidste år holdt den franske filosof Paul Ricoeur et foredrag i UNESCO i Paris om »Kampen om anerkendelse og gavens økonomi«.
Det største auditorium var fyldt til bristepunktet og den gamle
mester, som siden er blevet 90 år, skuffede ikke. Hans forelæsning blev modtaget med bragende bifald.
I morgen fredag vil han for første gang holde det samme foredrag på engelsk. Det sker på Danmarks Pædagogiske Universitet, og det er det eneste foredrag, han holder under sit besøg i Danmark denne gang.
Det imponerende ved Ricoeur er ikke blot, at han i sin høje alder er i stand til at tage nye temaer op og bruge sin enorme filosofihistoriske viden i sammenhæng med den nyeste filosofiske debat. Han er også stadig i stand til at fremlægge sine overvejelser klart og struktureret, så mange kan lære noget af det. Det er blevet sagt om ham af en anden filosof, Andriaan Peperzak: Han er verdens bedste lærer.
Dertil kommer at han formår at belyse fundamentale træk i vores liv på en måde, der kan imødekomme den kritiske spørgen efter mening i vores egen tid. Således handler det foredrag, han holdt i Paris, om grundlaget for det sociale liv: Er det kun vold eller er det også gave?
Anerkendelse
Han talte om den anerkendelse, vi gerne vil have fra andre, for at blive os selv i forhold til andre og i kraft af de andre. For som Fichte sagde for et par hundrede år siden: selvbevidstheden kommer fra den anden. Hele foredraget handlede om, hvordan vi kan få denne anerkendelse.
Kan vi kun få den ved at true hinanden til at levere den, eller kan vi få den som en rigtig gave? Må vi bestandig jage efter anerkendelse for at slippe for frygten for de andre, for at undgå forladtheden og de andres foragt? Eller kan anerkendelsen også komme som en gave, der ikke gives fordi vi er nyttige midler for andres formål og er en slags vare de andre køber og sælger, men fordi vi giver os selv til andre og får os selv af de andre?
Gaveudveksling
De to store skikkelser han talte om var Hegel, der siden sit tidligste forfatterskab havde kampen om anerkendelse som centralt tema i sin filosofi, og Marcel Mauss, der i sit essay om Gaven ikke blot spørger: Hvofor give en gave? Men stiller spørgsmålet: Hvorfor give noget igen? Er det som en slags betaling for gaven? Jo, det mente Mauss, der også hævdede, at denne opfattelse af gaven oprindelig er magi. Men Marcel Hénaff (dansk dr. phil. i øvrigt), der netop har skrevet en bog, der diskuterer spørgsmålet (Sandhedens pris, Seuil, Paris), og som Ricoeur tilslutter sig, mener, at man kan uddrage noget andet af Mauss analyser af den primitive gaveudveksling end den magiske forestilling, som Mauss selv fandt: Man kan se gaveudvekslingen som et symbol, der opretter et fællesskab, som er ubetaleligt, uden for enhver pris som den højeste sandhed om livet.
Med Hénaffs tolkning af Mauss opstiller Ricoeur et korrektiv til den opfattelse, at det sociale liv kun hviler på vold. Ganske vist er den sande gaveudveksling sjælden, siger Ricoeur, der godt ved at det kun er ved særlige lejligheder, den foregår, men når den sker, oplever vi den ægte anerkendelse, og således kan han konkludere: Hvis vi aldrig havde haft denne erfaring af at være anerkendte gennem gaveudvekslingen, ville vi kun være voldelige i kampen om anerkendelse.
I Ricoeurs ånd
Hemmeligheden ved Ricoeurs metode, det fascinerende ved hans måde at tænke på, er nok, at han hele tiden kan inddrage nyt stof og alligevel stadig bringer det samme budskab:
Mennesket kan ikke tænkes, hvis det reduceres til ren biologi, rent driftsvæsen, ren sprogstruktur, ren ting, ren vare. Mennesket er også altid noget andet og mere. Det er vilje til at tage et ansvar, en levende tale og handling, en fortolker af sit eget liv, en livshistorie det fortæller om sig selv, en erindring der giver det historie og bevarer de døde i hukommelsen, et væsen der vil skønhed, godhed, sandhed og retfærdighed.
Uanset alle forsøg på at reducere mennesket til det umenneskelige, kulturen til ren natur, historien til materialitet, friheden til lænker, kommer Ricoeur altid og påviser sprækker i de reducerende systemer. Håbet og kærligheden overlever altid i Ricoeurs univers, uden at han på noget tidspunkt benægter livets hårde realiteter.
Kan vi leve uden den ånd, som hans filosofi er udtryk for? Det vil i hvert fald være et jammerligt liv.
*Ricoeur holder sit foredrag på DPU, Emdrupvej 101, i morgen kl. 14
*Peter Kemp er professor i filosofi, dr. theol. & phil. har skrevet flere bøger om Ricoeur; den sidste er Praktisk Visdom Om Paul Ricoeurs etik. Forlaget Forum
