Læsetid: 4 min.

Zieglers fyrer op under det grå guld

Finn Zieglers 50-års jubilæumskoncert med stjernebesætning var spændt ud mellem fortærskede spillemanerer og swingende jazz af høj og herlig standard
15. maj 2003

Finn Zieglers 50-års jubilæumskoncert med stjernebesætning var spændt ud
mellem fortærskede spillemanerer og swingende jazz af høj og herlig standard

Koncert
Det var som at blive lukket ind i en tidslomme. I et jazzland af evergreens og standards, hvor tidens visere var gået i stå ud for de folkekære melodier, der stadig slides på i jazzens amerikanske hovedstrøm.
Her har romantikeren og nostalgikeren – og nu 50-års-jubilaren – Finn Ziegler foldet sit violinspil ud i en halv menneskealder. Og han gjorde det endnu en gang tirsdag aften på godt og ondt, drevet frem af en rullende rytmegruppe med vor egen NHØP (bas) og amerikanerne Alvin Queen (trommer) og Kenny Barron (klaver). Fornemt selskab, der vidner om, at man har villet markere Zieglers jubilæum på kunstnerisk ambitiøs manér.
To aftener i Jazzhouse med så respektable musikere er da også noget, der ikke blot har været stor forventning til, men også – i hvert fald for en stund – er med til at forny interessen for den vel nok vigtigste violinist i dansk jazz
efter Svend Asmussen.
Musikken havde mærkbar energi fra begyndelsen af med kvartettens fortolkninger af »Old Folks« og »My Romance«. Men koncerten var ikke pletfri, selv om et gavmild og uforbeholdent begejstret stemning blandt det tætpakkede publikum (som dannede et knoldet landskab af gråsprængt hår og glatte isser) kunne give det indtryk. Der var – som denne signatur oplevede det – på den ene side koncentrerede stunder af høj og herlig kvalitet; rytmisk drivkraft, elastisk swing og melodisk poesi. Men på den anden side også stive stunder, hvor kvartettens spil prægedes af standardiseret håndelag, rutineprægede manerer og udtrådte stier.

For korte soli
Man kunne tilmed især i første halvdel af koncerten undre sig over kapelmester Ziegler, hvis soli ikke blot var meget korte (ofte kun et par kor), men også i forbavsende grad manglede variation og ideer.
De var som oftest bygget over samme læst: melodisk indledning, bluesfraser og hurtige løb opad, og evt. til sidst rytmisk markerede hviletoner). Det kunne dog også gnistre, når Ziegler fik filet sig ind i et fælles tråd med rytmegruppen – dog alt for hurtigt afbrudt, efter at den fælles energistrøm var etableret. Var det et bevidst valg af Ziegler at fatte sig i korthed? Er det en indgroet vane, eller havde han bare ikke mere at sige?

Mesterlige stunder
Ens forbehold blev dog i løbet af koncerten gjort noget til skamme. Lige inden pausen igangsatte NHØP og Queen et uimodståeligt rytmisk drev i »Falling In Love With You«.
Det blev til et frækt chase imellem de to, efterfulgt af en sprudlende solo af Barron og en mesterligt udvidet slutning af hele kvartetten med lydhør nonchalance. Barron, der i de raskere tempi kunne forfalde til irriterende hastværk, viste, at han ikke for ingenting var Stan Getz’ geniale partner i deres duosamarbejde kort inden saxofonistens død i 1991. Med Ziegler skabte han en bjergtagende udgave af »That’s All«, præget af smuk melodisk frasering og klang. I takt med at de bevidst sænkede lydniveauet, steg koncentrationen i det musikalske udtryk. Så der blev tavst selv i baren.
Her var det endvidere tydeligt, at Ziegler i sit balladespil på violinen – med et levende vibrato og en bøjelig, organisk tonedannelse – formulerer sig nærmest som en vokalist.
Kort forinden bevidnede vi et andet af aftenens højdepunkter, nemlig kvartettens udgave af »I Want To Be Happy«. Her blev
Zieglers snoede og rytmisk mesterlige stopkor til en fugal stafet, som Barron overtog i et elegant skift og førte videre med virtuos elegance.
Zieglers jubilæumskvartet spillede også onsdag aften i Jazzhouse, og begge koncerter blev optaget med henblik på senere cd-udgivelse. Der skal nok vise sig at være tilstrækkeligt med gode takes til en habil plade, som pianisten Niels Lan Doky vil stå for at producere.

*Finn Ziegler med NHØP, Kenny Barron og Alvin Queen, Copenhagen Jazzhouse, tirsdag.

Blå bog
Finn Ziegler
*Det lune smil, cigarstumpen i munden, det smukt klingende strøg med buen og en medrivende swingfornemmelse. Det er den hurtige skitse af jazzviolinisten Finn Ziegler (f. 1935). Han fejrer denne måned sit 50-års jubilæum som udøvende kunstner med en begivenhedsrig karriere bag sig. Ziegler rangerer blandt dansk jazz’ og underholdningsmusiks mest sejlivede og folkekære musikere på violin, men også lejlighedsvis på vibrafon og klaver. Han er klassisk uddannet på violin ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, men det er i jazzen, han har lagt sin energi. Ziegler optrådte med Finn Savery Trio allerede i 1954-55, med Ib Glindemann i 1957 og siden ikke mindst med egne grupper. I 70’erne spillede Ziegler bl.a. med og dirigerede Radioens Big Band. Han har haft et drevent virke som turnerende musiker, leder af jam sessions på La Fontaine i tre årtier, komponist af koncert- og filmmusik, og han har været kapelmester på teaterforestillinger og i tv. Han ejer i dag tre restauranter bl.a. Finn Zieglers Hjørne i København.
www.finnziegler.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu