Læsetid: 2 min.

Amerikanere i Tyskland

Under Den Kolde Krig havde USA 300.000 soldater i Tyskland, nu er der 71.000 tilbage
19. juni 2003

Reststyrke
KAISERSLAUTERN – »Hier komm’Se net weider,« synger soldaten på pfälzisk. Han står vagt foran lufbasen i Ramstein, mere end 18 kan han ikke være. Kansler Gerhard Schröder har udkommanderet ham og flere tusinde andre tyske soldater til at beskytte de amerikanske militærindretninger i Tyskland mod terror.
Men selv om kansleren dermed har bragt sig på kant med grundlovens ord om ikke at støtte en angrebskrig, kan hjælpen alligevel ikke imponere Bush-regeringen. USA overvejer i disse måneder at flytte dele af sine styrker til Østeuropa, hvor omkostningerne er lavere, afstanden til kriseområder i Mellemøsten kortere og befolkningernes følelser for USA varmere.

Varme følelser
Tyskernes holdning til de amerikanske soldater har ellers sjældent været varmere end nu.
Under Den Kolde Krigs første år garanterede de Vesttysklands overlevelse og var accepterede som beskyttere mod en sovjetisk invasion – men heller ikke mere.
Vietnam-krigen kølede følelserne ned, og de følgende år blev det ikke bedre. Soldaterne var demoraliserede, tog narkotika og begik kriminalitet.
»De er her for at beskytte os, men de skaber kun rædsel,« skrev aviserne. Venstrefløjen råbte »Ami, go home!«, mens visse restauratører nægtede at servere for farvede soldater.
Den amerikanske tilstedeværelse blev set som en trussel mod en usikre fred. Da Den Kolde Krig sluttede, og USA trak 230.000 soldater hjem, mærkede tyskerne, hvor afhængige de egentlig var af Amerika. Den militære tilstedeværelse havde bidraget rundhåndet til økonomien i lokalområderne.
I dag, 10 år efter, har mange byer endnu ikke overvundet tabet af deres base – og de tilbageværende basebyer ved, hvad der venter, hvis flere soldater drager bort.
»Kaiserslautern har 100.000 indbyggere, i oplandet lever yderligere 100.000 tyskere, og hertil kommer 38.000 amerikanere. Alene ud af tallene kan man se, at militæret har en meget stor betydning for os,« siger Susanne Kraus, talskvinde for bystyret i Kaiserslautern.
Symaskinefabrikken Pfaff er lukket, og Opel-fabrikken går heller ikke for godt. Arbejdsløsheden er på knap 12 procent, militæret er den største arbejdsgiver.
»I februar åbnede vi et tysk-amerikansk borgerbureau,« fremhæver Susanne Kraus. Bureauet omtales som et enestående pilotprojekt – påfaldende er det, at det åbnede mere end 50 år efter amerikanernes ankomst.
Før Irak-krigen var basens boligområder integreret i byen, gaderne fik navne som Delaware Loop og 4th Avenue.
Med Irak-krigen har amerikanerne trukket sig noget tilbage. Deres boligområder er hegnet ind og bevogtes nu af soldater.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu