Læsetid: 4 min.

’Jeg var bare 16 år’

I en måneds tid har Forbrugerrådet indsamlet beretninger fra patienter, der har været i behandling med bumsemidlet isotretinoin. Information har bladret i brevbunken...
13. juni 2003

I en måneds tid har Forbrugerrådet indsamlet beretninger fra patienter, der har været i behandling med bumsemidlet isotretinoin. Information har bladret
i brevbunken...

Klagerne
*»Efter jeg havde været færdig med den sidste kur et stykke tid, fik jeg en behandlingskrævende depression. (...) Jeg henvendte mig til min hudlæge, han kom med en forklaring om, at jeg ikke skulle tage det, der står på indlægssedlen for gode varer. Fordi oplysningerne om bivirkningerne kommer fra USA (...) Jeg fik konstateret depressionen i 2000 og er stadig i medicinsk behandling efter en pause på et halvt år.«
(Kvinde i Storkøbenhavn)

*»I løbet af 2. g bliver jeg stadig mere skoletræt og utilpas. Jeg fungerer dårligt socialt, bliver indadvendt og ukoncentreret. (...) I sommeren 1994 bliver jeg deprimeret og gør et halvhjertet selvmordsforsøg med et større antal Panodil og alkohol. (...) Jeg har haft mange angstanfald og tvangstanker i løbet af sommeren og efteråret 2001. (...) Jeg tror, min behandling mod depression er livslang. On and off.«
(29-årig mand)

*»Jeg var bare 16 år og et skræmmende eksempel på, hvordan man ser ud, når man er plaget af store røde bylder og bumser i hele ansigtet. (...) Jeg gik med de værste tanker om, hvad jeg havde i sinde at gøre ved mig selv, for jeg kunne ikke holde ud at se på mig selv, men det var der heller ikke andre, der kunne. Det fik jeg at vide hver eneste dag – mange gange. Jeg havde ingen selvtillid mere og følte mig ulækker og blev derfor også det mest oplagte offer for
mobning og øgenavne osv. (...) Alligevel sidder jeg her mange år efter og er lidt trist over, at der ikke var nogen, der talte mig fra det dengang. Jeg tror, enhver teenager med den slags problemer er ligeglad med, hvad konsekvenserne måske kunne blive, hvis bare de kunne komme af med deres største problem. (...)
Jeg afviste den tredje behandling, da jeg var begyndt at have mistanke om, at behandlingerne måske også var skyld i, at jeg i tide og utide røg ind i større eller mindre depressioner, og det orkede jeg simpelthen ikke mere.«
(29-årig kvinde fra Svendborg)

*»Som 17-årig fik jeg Roaccutan (...) Jeg havde akne i svær grad, og jeg havde brug for medicinsk behandling, men jeg er sikker på, at mine forældre og jeg havde reflekteret over tilbuddet om Roaccutan, hvis der var stillet i udsigt, at svære depressionstilstande kunne blive konsekvensen, hvilket det har været. Jeg har, fra jeg var 18-19 år, oplevet perioder med svære tilfælde af depres-
sion.«
(30-årig mand)

*»Jeg har netop afsluttet en behandling med Roaccutan. Jeg har i samme periode fået diagnosticeret en depression, hvilket jeg ikke tidligere i mit liv har haft tendens til. Eftersom jeg ufrivilligt har gennemgået en skilsmisse i efteråret 2002, er det såvel hudlægens som den praktiserende læges vurdering, at depressionen ingen sammenhæng har med akne-behandlingen (...) Jeg undrer mig så bare over, at depression overhovedet er nævnt som en bivirkning på de indlægssedler, som forefindes i pakningerne«.
(32-årig kvinde)

*»Januar 2003 begyndte jeg et 10 ugers behandlingsforløb på Stolpegård pga. depression. Den dag i dag er jeg ikke sikker på, om der er en sammenhæng. (...) Over tiden blev der bare flere dårlige dage. Den naturlige del af min person, der indeholdt sort-sind, magtesløshed og tanker omkring døden, blev forstærket og voksede, til den fyldte hele min person. (...) Jeg sidder stadig fanget i min depression.«
(27-årig kvinde fra Brøndby Strand)

*»Siden oktober har jeg haft samtaler med en psykolog, som mit gymnasium har stillet til rådighed. Mine problemer har bl.a. været, at jeg har isoleret mig fra omgangskredsen, at jeg ikke kunne overskue noget, og at jeg har fået sværere ved at koncentrere mig. (...) Jeg har ikke haft disse problemer før, jeg begyndte med akne-medicinen.«
(Gymnasieelev fra Nordsjælland)

*»Efter jeg var stoppet med pillerne, udviklede jeg en depression. Ifølge en psykolog, jeg opsøgte, da det ’trak op til storm’, var der ingen umiddelbar grund til min depression, så jeg endte med at få lykkepiller, da det til sidst var ulideligt for mig selv og min familie.«
(24-årig kvinde)

*»Jeg har gennem flere år taget Roaccutan for hjælp mod stærk akne. Mine akne-problemer startede i midten af 20’erne, som følge af en hormonbehandling for barnløshed. (...) Jeg så mig ikke i spejlet i to år, brugte alt for lang tid til at kigge i bordet frem for i øjnene på de mennesker, jeg mødte. Jeg var yderst skamfuld og havde absolut ingen selvværd. (...) Min pointe er, at det er lægernes rådgivning, der er for slap. (...) Jeg er bumsefri og meget meget glad for, at Roaccutan kunne hjælpe.«
(Kvinde i Storkøbenhavn)

*»Jeg tog Roaccutan fra vinteren 1998 til forår/sommer 1999. I efteråret 2002 var jeg hos lægen og fik konstateret depression. Hvor længe det havde stået på, var jeg ikke klar over. Kun at det havde varet i minimum to år.«
(Ung kvinde)

*»Jeg blev bare meget deprimeret, har aldrig oplevet noget lignende. Mine venner taler stadig i dag om, hvordan de slet ikke kunne genkende mig, jeg var så usikker og bange. Jeg var deprimeret og havde meget lav selvtillid, har aldrig prøvet noget lignende før eller siden. Det var den værste periode i mit liv.«
(Ung kvinde)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu