Læsetid: 4 min.

Den baskiske forbandelse

Med et manifest op til det seneste baskiske lokalvalg forsøger en gruppe førende internationale intellektuelle at gøre op med forestillingen om terroren i Baskerlandet som et rent baskisk anliggende
13. juni 2003

(2. sektion)

Terror
Til ære for dem, der i dag forsvarer friheden med et mod, der en ikke så fjern dag vil bevæge Europa...«
Sådan skrev førende intellektuelle som Mario Vargas Llosa, Bernard-Henri Levy, Juan Goytisolo, Nadime Gordimer, Carlos Fuentes, Günter Grass og flere andre i et manifest, som de udsendte før det seneste lokalvalg i Baskerlandet.
»Selv om europæerne kan udøve deres forfatningsgaranterede ret til at stemme i en behagelig demokratisk rutine, kan kun få forestille sig, at i et hjørne af Europa undertrykker frygten og skamfølelsen borgerne,« skriver de intellektuelle.
Det er stadig sjældent, at begivenhederne i Baskerlandet får intellektuelle i Europa og andre regioner af verden til at hæve deres røst.
Konflikten i Mellemøsten, i Tjetjenien og ikke mindst al-Qaeda netværkets terrorattentater – og USA’s globale krig mod terrorismen – stjæler som regel overskrifterne i medierne.
Men manifestet fra de intellektuelle er måske et vidnesbyrd om, at i hvert fald nogle europæere har erkendt, at konflikten og terrorismen i Baskerlandet også vedrører dem. For der er tale om terror mod demokratisk valgte politikere i et demokratisk land, Spanien.
De intellektuelle bag manifestet er indignerede, for de betragter det som et angreb på demokratiet. Ikke bare i Spanien, men også i resten af Europa.

Den baskiske terrororganisation, ETA, har i de sidste tre årtier dræbt over 830 mennesker, såret tusinder og truet endnu flere på livet i Spanien. ETA – der er en forkortelse af Euskadi Ta Askatasuna og blev oprettet i 1959 – kæmper efter eget udsagn for etablering af en selvstændig baskisk stat løsrevet fra Spanien og Frankrig.
Under general Francos diktatur i Spanien fik ETA en vis sympati fra mange borgere, fordi man følte, at de var en slags modstandsbevægelse. Men efter overgangen til demokrati i Spanien i 1978 har ETA blot forstærket sin terror, og det store flertal af ETA’s ofre har mistet livet, mens der har været demokrati i Spanien.
Det har fået mange analytikere i Spanien til at sige, at ETA direkte fører krig mod demokratiet. Derimod har det baskiske separatistparti, Batasuna – der betragtes som ETA’s politiske arm – i de sidste 20 år fejret og hyldet ETA’s folk, som var de helte af det baskiske folk. Og flere af de ledende medlemmer af Batasuna har da også deltaget aktivt i ETA’s attentater op igennem årene.
ETA erklærede en taktisk våbenhvile i sensommeren 1998, men 15 måneder senere vendte de tilbage med en bølge af nye attentater mod ikke-nationalistiske lokalpolitikere, dommere, journalister og baskiske politibetjente. Det er, som om terroren ikke vil tage en ende. ETA har i de senere år rekrutteret nye unge ’lejesoldater’, der er blevet opdraget og skolet til at nære et stærkt had til den spanske stat – også selv om Baskerlandet siden 1979 har haft et udstrakt selvstyre inden for rammerne af Spaniens demokratiske forfatning.
Her i marts 2003 blev separatistpartiet Batasuna dømt illegalt af den spanske højesteret, fordi partiet har hyldet, finansieret og støttet ETA’s terrorisme – og har nægtet at tage afstand fra volden som politisk instrument. En partilov, der gælder for alle partier i Spanien, forbyder støtte til organiseret terrorisme, racisme og vold som politisk instrument.

ETA har ikke indstillet den væbnede kamp, men er slået til med nye dræbende attentater her i foråret. Til gengæld er gadevolden, som i de senere år har præget de baskiske byer, og som ETA-sympatisører har brugt til at forfølge og true ikke-nationalistiske politikere, faldet markant.
Som alle terrorister stræber ETA efter at mangedoble frygten i civilbefolkningen. Et mord, et attentat, skal bringe de mange til tavshed. Og det er lykkedes i vid udstrækning, for 70 procent af de baskiske borgere har i meningsmålinger foretaget af Euskobarometro sagt, at de er bange for at deltage i politiske aktiviteter. Det demokratiske liv i Baskerlandet er forpestet. Terrorismen har skabt en slags politisk undtagelsestilstand.
Et flertal af de 2,1 millioner indbyggere i Baskerlandet er blevet så stumme af frygt, at de ikke tør udtale sig politisk i offentligheden.
De baskiske nationalistpartier, der har siddet på den baskiske regeringsmagt i mere end to årtier, har ikke formået at dæmme op for terroren og sikre de truede borgere et minimum af sikkerhed.
Alle ikke-nationalistiske politikere i det baskiske parlament og i de baskiske byråd er truet på livet af ETA, der har defineret dem som fjender, og de må derfor gå med livvagt døgnet rundt. I intet demokratisk land i Europa er friheden blevet en så truet ide.
Det er denne demokratiske undtagelsestilstand, som de intellektuelle fordømmer: »Selv om erindringen om Holocaust holdes i live i Europa ud fra et ønske om at rehabilitere barbariets ofre og forhindre, at grusomhederne bliver begået igen, er der få europæere, der ved, at frie borgere i Baskerlandet hånes og dræbes. Selv om det kan virke som en løgn, bliver politiske kandidater for de frie borgere i Baskerlandet dømt til døden af ETA’s lejesoldater og dømt til ydmygelse af de medsammensvorne nationalister.«

Sat lidt på spidsen siger de, at hvad nytter det at mindes nazisternes folkemord på jøderne under Den Anden Verdenskrig, hvis ikke man også i nutiden klart og utvetydigt fordømmer den politiske udrensning, som ETA’s terrorister med støtte fra medsammensvorne nationalister forsøger at føre ud i livet.
I Baskerlandet har borgergruppen ¡Basta Ya! – modigt anført af filosoffen Fernando Savater – forsøgt at mobilisere baskerne til at gøre modstand mod terrorismen og den etniske nationalisme.
I dag tildeles ¡Basta Ya! sammen med den spanske dommer Baltasar Garzón en pris af Enkefru Plums fond på en konference i København, som Information er medarrangør af.
Garzón og ¡Basta Ya! tildeles prisen for deres kamp for demokratiet og friheden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu