Læsetid: 3 min.

Befri musikken

I hele verden censureres musik. Efter 11. september og gennem en stigende koncentration af medieudbuddet bliver problemer større i Vesten
30. juni 2003

Portæt
Under Talibanstyret kunne man overalt i Afghanistan se kilometervis af båndsalat hænge flagrende i vinden. Henrettet musik. Andre steder er musikere blevet totureret, fængslet, drevet i eksil og endog dræbt, fordi de udtrykte deres kunst.
Men det er ikke kun de i fjerne kulturer, censuren trives. Gennem en større mediekoncentration og efter 11. september, krigen i Irak og Afghanistan, har man oplevet en større topstyring af vestlige musikere. Coorperate censorship kaldes det.
Den dansk-baserede og globalt-funderede organisation Freemuse – Freedom of musical expression – har til formål at bekæmpe og dokumentere censur i musik. Med to en halv fastansatte medarbejdere og et hav af frivillige verden over, indsamler de data om censur.
»Vores vigtigste arbejde er i tredje-verdenslande, hvor musikken lider mest under censurproblemer. Men i vores del af verden er det bestemt også værd at være opmærksom,« siger Jim Q. Holm, projektkoordinator på Freemuse.
»Den store koncentration af radiostationer og store pladeselskaber har gjort det meget sværere for kunstneren at komme igennem. Branchen er langt mere ensartet og strømlinet, end den nogensinde har været – og det er bestemt også en art censur.«
»Situationen efter 11. september og i forbindelse med krigen i Afghanistan og Irak, har vi set en del sager i Vesten, der skaber bekymring. Interne lister har figureret på radiostationerne med numre eller bands, der ikke måtte spilles. I USA var det blandt andet forbudt på 1.200 radiostationer at spille Imagine, med John Lennon, der handler om fred. Herhjemme var det noget mere uskyldigt – blandt andet måtte DR-medarbejdere ikke spille ’Leaving on a jetplane’ og ’Burning down the house’ i tiden efter den 11. september. Det er jo egentlig bare et spørgsmål om sund fornuft, men det er vigtigt at notere sig, hvilke mekanismer der kan sættes i gang,« siger Jim Q. Holm.
For nyligt har den amerikanske country-trio The Dixie Chicks oplevet en stærk hetz mod deres musik. Da trioen i et interview erklærede sig uenig i den amerikanske regerings beslutning om at gå i krig mod Irak, og offentligt sagde, at de skammede sig over deres præsident, brød jorden i brand under dem. De amerikanske country-stationer boykottede deres plader og arrangerede store rituelle destruktionsseancer. Pladerne blev mast med damptromler, knækket og brændt.

Musikindustri
En anden mere implicit censur har den britiske rapper TY oplevet. Han optrådte ved årets Roskilde Festival, og Information mødte ham lige inden koncerten.
»Hele musikscenen og holdningen fra medieindustrien, har ændret sig, med en kraftig industrialiseringen af musikken,« sagde den to meter høje (og ligeså brede) sorte rapper.
»Shows som Big Brother, American Idols og andre reality shows, har fået lov at diktere brachen. Det vigtigste formål med livet er at være kendt. Det har påvirket musikken på en måde, så mange kunstnerere ikke mener noget, med det de laver. Det handler om nemme penge, og man kan behandle kunstnerer som man ønsker. På den måde undertrykker de store pladeselskaber og radiostationerne kunstens udtryk.«
– Hvordan har du haft det under disse forhold?
»For mit eget vedkommende har jeg oplevet at sidde med et syv minutter langt nummer, hvor jeg fik at vide at jeg blev nødt til at halvere nummeret, hvis jeg skulle have det spillet og dermed solgt. Det er salgsbetinget censur. Vi er langsomt undertrykt til et stadie, hvor vi ikke kan lave vores egne videoer, vi kan ikke sige, hvad vi vil på numrene – Vi er nødt til at tænke salg og penge.«
Den engelske rockgruppe Blurs var også til stede ved Roskilde Festivalen. Freemuse havde arrangeret et møde med forsangeren, Damon Albarn, der slog et slag for den fri musik. Han talte blandt andet om kunstnerens ubevidste selvcensur.
»Kunstnerne kender de gældende regler og ved at, hvis han gør på den og den måde, så vil pladeselskabet og radiostationerne kunne lide det. Der er tegnet en usynlig linje i sandet, som mange ikke tør overskide,« sagde den engelske sanger og komponist.

*Freemuse
en uafhængig organisation, som blev dannet i 1999 og har hovedsæde i København. Freemuses formål er at dokumentere og undersøge omfanget af musikcensur og derved sikre musikere og komponister ytringsfrihed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her