Forårets aktivitetsniveau herude har været nærmest svedfrem-kaldende, og
det har været vanskeligt at prioritere
Ved Furesøen
Det er ikke småting, vi er blevet budt de seneste par måneder. Ikke mindst en utrolig masse kommunalt iscenesat underholdning. En uforglemmelig aften med Mike Andersen, den uofficielle Danmarksmester i Elvis Presley. Også debatten har kørt på de høje nagler, det er ikke liguster det hele her.
Den nye svømmehal blev indviet, efter flere dekaders intenst arbejde både foran og ikke mindst bag kulisserne, bl.a. omfattende en mindre sag om inhabilitet. Vi har også skullet tage stilling til, hvad der skal ske med de kæmpe arealer, der bliver frigjort, når vore flyvende forsvar endeligt er flyttet til Nordjylland, tror vi nok det er. Naturfolkene herude står stærkt, en del af de fritstillede forestiller sig nu, at omkring 400 af dem, mod passende bistand, kan blive sat til at passe de tre nattergalereder, der beregnet kommer ud af en toltalfredning. Senest er så kommet debatten om et kæmpe mini-varehus(!?). Den glæder vi os til.
Hvis sådan noget tager vejret fra en, kan man altid slentre ned til vandet og se industrifiskeriet, der sammen med en svimlende tilførsel af et ukendt millionantal liter frisk luft, over en årrække skal rense vor stolte vove for både lort og lige lovligt hastigt ynglende ferskvandsfisk, bl.a. brasen. En fisk, der skal omgås med varsomhed, ikke mindst, hvis man skulle få den arbejdskrævende idé at servere den til middag. Den rummer stort set mere ben end kød.
Apropos ben(arbejde) har vi også på det seneste haft nok at se til i arbejdet med at få vort hæderkronede førstehold til at blive i Danmarksserien.
Sæsonafslutningen foregik uden de store stadion-optøjer, der var for længe siden dømt forbliven i Danmarksserien.
Men derfor kan man jo godt gøre arbejdet færdigt, ikke mindst fordi der i modsat fald ville vanke verbal røvfuld og ekstra løberunder fra trænerteamet, assistenttræner Karsten Rasmussen, og træner Bent Christensen Arensøe. Ja, det hedder han nu om stunder, men uden efternavnet, og med et indføjet Turbo, er der nok flere der genkender den tidligere Brøndby(bl.a.)-spydspids, som ved salget til tyske Schalke 04, blev den hidtil dyreste danske spiller. (Succesen stod ikke helt mål med prislejet, hverken ifølge hovedpersonen eller den tyske presse.)
Kvantespring
Men efter en vel overstået sidste halvsæson, kan både træner og klub se tilbage på et tilfredsstillende årsresultat. Understreget af en 5-3-sejr, kampbolden sponsoreret af frisør Aagaard, over Østerbro, der på ingen måde spillede som et hold, der ved en sejr havde chancen for at redde livet i rækken. Til gengæld fungerede Værløses banebrede presspil med mange pasninger, så det var en fryd. Et kvantespring fra den tidligere, klassiske kick-and-rush stil, holdet tidligere stod for. (Østerbros sene reducering til 3-5 stiller jeg mig personligt meget tvivlende over for, ikke mindst fordi den ødelagde mit halvlegstips og chancen for at vinde en flaske Laudrup-vin Grand Cru de Vestegnen.)
Efter den glorværdige 2-1 udebanesejr over Vanløse i tredjesidste spillerunde, fik Værløse det sidste, nødvendige point mod Jægersborg. Så kunne vi slappe af og begynde at diskutere, hvem vi helst så blev i rækken, Vanløse eller Østerbro. Vægtige argumenter blev fremlagt.
Det er altid sjov at lammetæve Vanløse. Det gamle storholds træner, den tidligere B1903-back og landsholdsspiler John Andersen, var nemlig træner for Værløse for fire år siden, og hans træningsstil fik ifølge sanddru kilder 16 første-holdsspilere til at gå deres vej midt i sæsonen. Denne blev færdigspillet med et reservehold, med nærmest Lyngby-agtige resultater til følge, samt en bragende nedrykning.
Et andet, mindst lige så indflydelsesrigt synspunkt så stort på gammelt nag, og bragte solide og seriøse argumenter på banen for Østerbros forbliven i rækken. Umiddelbart op til banen på Østerbro ligger nemlig et lille sted, der serverer en usædvanlig vel tillavet og rigelig portion stegt flæsk med persillesovs formedelst kr. 45,-! Unægtelig et argument, der tæller i forbindelse med en lang og udmarvende udekamp med tilhørende buscharter.
I sidste ende var indflydelsen jo begrænset, og hvis ellers kredsinddelingen holder, må vi stege flæsket selv og nøjes med at håne træner Andersen i Vanløse.
Vanløse/Østerbro viste sig at være ganske akademisk. Ved kredsinddelingen til næste sæson kom vi i Kreds 1, Vanløse i Kreds 2.
