Læsetid: 6 min.

Dage med d!sturbances

En forstyrret dagbog fra seks døgn på Charlottenborg, i forbindelse med D!sturbances symposiet i København
7. juni 2003

Dagbog

Onsdag den 4. juni
Den nordlige fløj i Charlottenborgs udstillingsbygning er omdannet til én stor arbejdende installation. De klassiske højtloftede rum står nærmest nøgne hen. Ikke ét billede har fundet vej til de hvide vægge – til gengæld er rummet fyldt af lyd. Jeg sidder i midten af den nordlige fløj med ryggen mod Heibergsgade ved en af de 12 spartanske arbejdsstationer, som er opstillet i rummet. Jeg har et bord, en stol og min laptop – og fremfor alt: et frekvensområde jeg skal holde mig indenfor. Overfor mig sidder Jim Thirlwell fra Brooklyn, som i følge kataloget har skabt etnisk musik fra civilisationer som stadig venter på at blive opdaget.
De sidste par døgn har han arbejdet på en knitrende og boblende filtrering af en lydoptagelse. I sommerheden ser det grangiveligt ud som om det er højttalerne og ikke vindmøllen foran ham, der får håret til at blæse bagud. Bag muren for enden af det aflange lokale arbejder islandske Finnbogi Pétursson med dybe, og meget fysiske, vulkan-agtige lyd-udbrud mellem 0-25 HZ. Vi taler her om den del af lydspektret som ikke skal høres men mærkes. Selv har jeg fået tildelt frekvensområdet mellem 1.000 og 2.000 Hz, det er her taleforståelsen ligger – rent teknisk set! Jeg har forvrænget symposiets motto ved at blande en kort tekst ind i min flimrende collage af sinustoner: Keep this frequency clear!

Søndag den 1. juni
De snakkede i hvilekupéen på vej herover – men det tæller vist ikke med som en rigtig forstyrrelse. Og selvom Sverre Rødahl fra NordScen i sin velkomsttale kunne fortælle at symposiets motto ’Do d!sturb’ allerede var blevet taget meget alvorligt af en hacker, som havde været på uanmeldt besøg på www.disturbances.org – er det heller ikke den form for forstyrrelser programmet lægger op til. Men ellers er det det den kommende uge handler om – at blive konstruktivt forstyrret, i en kunstnerisk forstand. Fem workshops på henholdsvis Det Kongelige Teater og Charlottenborgs Udstillingsbygning – og herudover et massivt kulturprogram til inspiration, skal alt sammen hjælpe os på vej til at skabe nye udtryk på tværs af teater, musik, lyd og kunst. Åbningskoncerten med Athelas Sinfonietta Copenhagen har musik af den tyske komponist Heiner Goebbels på programmet.
Han er en sand Disturber som gennem de sidste 30 år har komponeret grænserne mellem rock og såkaldt ny-musik væk – sådan som det kunne høres ved den iscenesatte koncert med hans musik i Turbinehallerne. Én sagde efter koncerten at det lød meget 80’er-agtigt. Selv oplevede jeg det mere i positiv forstand som en levende futristisk efterklang. Det fik mig til at tænke over hvad kriteriet er for at noget er nyt? Og er det overhovedet er vigtigt om det er det?

Tirsdag den 3. juni
Hauswollff er i huset! Fornavnet er Carl Michael – og der hører også et von med. Men der er ikke meget autoritet over lederen af workshop 3 – sound as a space creator – og det skal vise sig at være en pointe! I går fik vi alle 12 tildelt en frekvens at arbejde indenfor, og vi fik samtidig udpeget hvor i rummet vi skal udfolde vores frekvens.
Herudover er der frit fald på alle hylder. Alt udspiller sig i en afslappet, men koncentreret og fremfor alt meget social ånd. Det, der normalt kan være en meget ensom proces ved computeren i arbejdsværelset eller studiet derhjemme, bliver her pludselig en social proces. Alt fra de første skitsestrøg til det færdige lydbillede komponeres i al offentlighed – og det virker ikke en gang forstyrrende. Jo, altså på den gode måde. For lyden af de andres arbejde er der jo hele tiden i baggrunden – nogle gange mere massivt end andre – men den er der hele tiden. Og det en anden pointe. For målet er jo at skabe et fælles instrument, som vi alle skal spille på med hver vores frekvens.

Mandag den 2. juni
Har Prince sat musik til Søren Kierkegaard? Heiner Goebbels holdt audiovisuelt foredrag på den Sorte Diamant mandag eftermiddag. Det vil sige at han fortalte om sin musik og spillede klip fra sine produktioner – som komponist og iscenesætter. Eksempelvis havde han valgt at iscenesætte en tekst af Søren Kierkegaard på tre forskellige sprog: På tysk lød teksten i følge Goebbels som noget typisk fra det 19. århundrede. På fransk kom den til at lyde som konkretisme fra 1960’erne. Og på engelsk lød den samme tekst som en popsang, dog nok mest fordi Goebbels havde valgt at sætte musik af Prince til. Anmelderne konkurrerer tit om hvor mange forskellige stilistiske elementer de kan finde i Goebbels musik, i stedet for at beskæftige sig med nyskabelsen, der opstår i mødet mellem elementerne. Men, tænker jeg – det er selvfølgelig også nemmere at skrive om det kendte end det ukendte. Goebbels til gengæld elsker at arbejde med sprog han ikke kender eller behersker. Eksempelvis bruger han ofte fransk, selvom hans franske er meget dårligt. Det giver ham større mulighed for at favne musikaliteten i sproget, når han ikke kan forstå det, og i stedet må henholde mig til at opleve sprogets rytme, melodi og pauser. Som svar på hvorfor der er så mange skift i hans musik, svarede Goebbels: »I get easily bored!« Vi skifter frekvens ...

Torsdag den 5. juni
Det er grundslovsdag, men det skaber nu ikke nogen forstyrrelse på workshoppen. Kl. 16 er der arrangeret testkørsel af kæmpeinstrumentet i Workshop 3. Dagen igennem arbejder jeg på at gøre mit bidrag langstrakt fremfor kompakt, da lydoplevelsen i rummet under alle omstændigheder vil blive massiv. De dybe fysiske frekvenser er placeret i begge ender af rummet, og langs midteraksen er mellemtoneområdet lagt ud. Fra det bagerste lokale til højre kommer de allerhøjeste frekvenser – dog afgrænset af workshopslederens manglende evne tilat høre frekvenser over 11.000 Hz. Fra det øjeblik man kommer ind i rummet hører man at hele frekvensbåndet er oppe at spille – som et stort kæmpeistruement, man kan gå rundet inde i. Det er et typisk koncept for Carl Michael von Hauswollf, som ofte har søgt samarbejde med andre kunstnere, fremfor at arbejde alene. Det har både været en inspirationskilde – og har samtidig givet ham en fornemmelse af at værket blev skabt af en helt tredie person.

Fredag den 6. juni
Jeg kan jo ikke skrive om fredag når det er torsdag netop nu. På den anden side er det jo en forstyrret dagbog, og den skal afleveres på redaktionen i morgen – som er i går, når du læser dette. Så altså: Fra kl. 13 og syv timer frem vil cirka 100 kunstnerne være på arbejde for at vise hinanden resultatet af arbejdet på de fem workshops. På Det Kongelige Teater bliver der præsenteret splintrende nylavet musikdramatik, givet eksempler på interaktion mellem musik, krop og bevægelse, og arbejdet med tid, billeder og bevægelse i musikalske strukturer. På Charlottenborgs udstillingsbygning viser to de installationsprojekter resultatet af arbejdet med lyd som skaber rum. Udstillingerne på Charlottenborg kan ses i næste uge.
For fortsat forstyrrelse i øvrigt henvises til internettet:
*d!sturbances. A symposium of sound, space and movements.
1.-15. juni i København. Kunstnerisk ledelse: Louise Beck og Anders
Beyer. www.disturbances.org

FAKTA
*Flere forstyrrelser
Efter d!sturbances er der i næste uge udstilling og en række såkaldte konfrontationer på Charlottenborg. Fra tirsdag den 10. juni kan man se resultater i form af installationer fra d!sturbances og møde nye nordiske kunstnere: Den svenske komponist og musiker Dror Feiler, den norske komponist Rolf Wallin, det danske teatermenneske, afdøde Klaus Beck-Nielsen, og den norske koreograf Hooman Sharifi er de inviterede. Hver er bedt om at tage en kunstner med, de gerne vil forstyrres af. Om kunstnerne: se www.disturbances.org – billetter ved indgangen til Charlottenborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu