Læsetid: 5 min.

Dansk demokratur i Irak og hjemme

Og de af os lemlæstede og myrdede børn...
20. juni 2003

Frie ord
Æres den, som æres bør – og så må lidt vel oversmurt selvros tages med i købet. I går indledtes en artikel i den danske verdenspresse med ordene: »Ekstra Bladet gør det, som ingen andre tilsyneladende tør: Vi konfronterer statsminister Anders Fogh Rasmussen med det direkte resultat af hans, Bushs og Blairs krig mod Irak: Døde børn.«
Altså, bladets reportere, Kenan Seeberg og Bo Elkjær, har ikke konfronteret vores demokratisk valgte statsminister med et eller flere lig af de irakisk børn, der blev og bliver myrdet under Danmarks krig mod og fortsat militært-voldelige besættelse af Irak. Men efter onsdagens møde i Folketingets Udenrigspolitisk Nævn (se forsidelederen i dagens Information) fik regeringschefen og udenrigsministeren forevist to billeder, som Ekstra Bladet også gengiver i sin artikel: Et af en »brændt irakisk dreng i Bagdad efter et af koalitionens bombeangreb« og et af en »død irakisk dreng med baghovedet sprængt væk efter et af koalitionens bombeangreb i Bagdad« (Informations læsere erindrer sikkert Robert Fisk’s beretning om mordet umiddelbart efter at det havde fundet sted). Ifølge Ekstra Bladets reportage var billederne dog nok til at fremkalde en »tydeligt rystet« Anders Fogh Rasmussen, der erklærede, at »krig er en forfærdelig ting.« På spørgsmålet om, hvordan vort folks kårne leder har det med, at »krigsgrundlaget (Iraks påståede besiddelse af masseødelæggelsesvåben som direkte truede Danmark, USA og Storbritannien) må siges at hænge i en tynd tråd – men at det alligevel er endt med, at små børn som ham her har fået blæst hjernen ud?«, lyder svaret: »Jeg synes, at hvis din avis vil bringe sådan nogle billeder, så burde den også bringe nogle andre, nemlig billeder fra massegravene, som viser, hvordan Saddam Husseins regime myrdede tusinder af mennesker. De billeder skal du også vise.«
Og så falder det afgørende replikskifte, som gør Ekstra Bladet fortjent til æren: »Men det hér, det er DINE døde børn?« Hvortil statsminister Anders Fogh Rasmussen svarer: »Jo, men nu er det spændende, om I viser billeder af massegravene på samme tidspunkt, så læserne kan få et balanceret billede af, hvor forfærdeligt det er.«
Citat slut.
Men læs det lige en gang til.

For snart 50 år siden, da jeg – som lærling på herværende avis og indigneret over en eller anden, som nu for længst er glemt, men som jeg dengang mente krænkede alt, hvad Information stod for – kom styrtende ind til min mester og bladets grundlægger, Børge Outze, for at få at
vide, hvad der skulle gøre ved forbryderen, svarede chefredaktøren: – Du skal overhovedet ikke gøre noget. Ved sådan en ski’e-spræller skal du gøre det samme, som den store mand hos Storm P., der siger til den lille mand: ’Sla’ dig? Je’ ve’ sgutte sla’ dig. Je’ ve’ kaste dig op i luften. Så ka’ du falde ned og sla’ dig selv.’
Derfor bedes læseren om at læse citatet af Anders Fogh Rasmussen en gang til.

Muligvis mærkede statsministeren selv slaget, da han faldt ned; i hvert fald slutter Ekstra Bladets reportage med hans forsikringer om, at de for Danmark truende masseødelæggelsesvåben (som den oprindelige begrundelse for krigen og besættelsen) skam eksisterer. Ordret lyder det: »Jamen hør! Nej! Overhovedet ikke! Og jeg vil gerne sige, at det er ikke påvist, at de ikke er der. De er bare ikke fundet endnu. Alt taler for, at selvfølgelig har han rådet over dem. De våben er jo et eller andet sted.«
Men at slaget alligevel har mærket regeringschefen kan man godt få indtryk af, når man læser det allersidste replikskifte efter konfrontationen med billederne af de lemlæstede og myrdede irakiske børn:
»Er du ikke i tvivl om det?« bliver den store mand spurgt. Og han svarer:
»Hvor i alverden skulle de være, hvis han (Saddam Hussein) ikke har redegjort for dem?«
Også det fortjener i Storm P.s og Børge Outze’s ånd at blive læst en gang til.

Men nu er Anders Fogh Rasmussen ikke en eller anden ski’espræller, som historien vil sænke sit nådige glemselens slør over. Han er Kongeriget Danmarks lovligt valgte statsminister. Og en dansk krig mod og besættelse af et andet land er ikke en af de begivenheder, som Danmarkshistorien plejer at glemme. Derfor må jeg imod Storm P. og min mesters pålæg føje en kommentar:
Uanset om de masseødelæggelsesvåben, som regeringschefen altså stadig véd eksisterer, bliver fundet eller ej, har han tilkendegivet, at drabene på de irakiske børn kan begrundes med, at Saddam Hussein også myrdede. Dermed er den sidste rest af ikke blot folkeretten, men menneskeretten til-
intetgjort og magtens totale vilkårlighed knæsat på kloden.
Krig mod og besættelse af USA med drab af amerikanske børn til følge kan herefter åbenbart begrundes med, at dette land har dødsstraf og derfor også myrder.
Helt bortset fra, at det så vidt vides ikke var de afbillede irakiske børn, der var mordere. Og som derfor i overensstemmelse med hævnens tand for tand og tunge for tunge (rets)orden måtte og skulle myrdes.
Jamen, det var jo for at Saddam Hussein ikke skulle myrde flere børn (og voksne), end han allerede havde gjort, at den krig og besættelse er legitimeret, hører jeg statsministeren svare. Men han véd jo godt, at når der ikke i den såkaldte ’humane intervention’s navn blev grebet ind, dengang Saddam Hussein myrdede løs på kurdere og iranere med blandt andet de meget omtalte masseødelæggelsesvåben, var det fordi USA selv havde hjulpet ham til dem og hjalp ham med at bruge dem.
Er det virkelig for udbredelsen af demokratur af den art, som Danmarks statsminister nu forfægter, at de irakiske børn blev ofret?

Hvad udenrigsminister Per Stig Møller angår, bliver hans optræden efterhånden så ynkelig, at den eneste adækvate reaktion hverken er Storm P.sk eller indignationen, men medlidenheden. I Ekstra Bladet forsvarer han sig nu med, at han er ret sikker på, at han hele tiden har sagt »formodede våben«.
Hvad Ekstra Bladet – lige som længe Information – naturligvis kan godtgøre ikke er i overensstemmelse med sandheden for at sige det så diplomatisk som muligt
Og endnu engang skal vi høre og læse som svar på konstateringen af, at »i dag er det pludselig underordnet for dig, om Saddam overhovedet havde masseødelæggelsesvåben?« følgende udenrigsministerielle redegørelse: »Ja, det kan du i og for sig sige, men det væsentligste er, at han brugte det som trussel over for verdenssamfundet. Og at han ikke selv kunne godtgøre, at han havde destrueret dem. Det var Saddam, der skulle bevise, at han ikke havde dem. Det har FN hele tiden sagt.«
Så hvis nogen påstår, at Danmark har masseødelæggelsesvåben (jvf. at vi havde amerikanske i Thule i sin tid!), og vi ikke selv kan bevise, at vi ikke har dem (længere!), og hver eneste kælder og selv Jellingehøjene er under ransagelse, kan det på et hvilket som helst tidspunkt medføre, at nogle magter mener – at danske børn må lemlæstes og dræbes.
Stakkels Irak. Stakkes Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her