Læsetid: 4 min.

Foghs lille spring fremad

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har opgivet tanken om om at iværksætte store omvæltninger. I stedet forsøger han at føre en ’kulturkamp’, der skal revolutionere samfundet langsomt
6. juni 2003

(2. sektion)

Analyse
Begrebet ’kulturkamp’ vækker umiddelbart ildevarslende minder. Mao Tse-tungs ’kulturrevolution’ fra 1960'erne fulgte således i kølvandet på hans katastrofale ’Det Store Spring Fremad’ fra slutningen af 1950’erne. Et ideologisk eksperiment, der førte til hungersnød i et så meningsløst stort omfang, at det må betegnes som én af de største menneskeskabte tragedier i verdenshistorien.
Når statsminister Anders Fogh Rasmussen nu proklamerer, at han vil føre ’kulturkamp’, skal det dog ikke forstås som et forsøg på at omvælte det danske samfund i ét hug; som et forsøg på rulle ’socialstaten’ tilbage til en ’minimalstat’, som han ville for 10 år siden. Tværtimod.

Tryghed frem for alt
Anders Fogh Rasmussen forsøger nu at søsætte ’Det Lille Skridt Fremad’ – gennem små, værdipolitiske tiltag vil han gradvist ændre danskernes holdninger i en mere liberal retning, fordi »det er vigtigt at give et langt varsel, så befolkningen bliver bevidst om, hvorfor en reform er nødvendig,« som han udtaler i den nye udgave af interviewbogen Anders Fogh Rasmussen - i godtvejr og storm:
»På det udviklingstrin, samfundet befinder sig, og med de strukturer, vi har i samfundet, opnår man bedst reformer og forandringer gennem ændringer i folks egen adfærd,« siger Anders Fogh Rasmussen.
Statsministerens ideologiske kursskifte handler således om mere og andet, end at han i dag forsøger at overgå Socialdemokraterne i at føre socialdemokratisk politik. Den danske statsminister har også skiftet kurs på et andet niveau, hvilket indirekte kan forklare, at den nuværende VK-regering taler mere om social tryghed end om den enkeltes frihed.
Da Anders Fogh Rasmussen i 1993 udgav Fra socialstat til minimalstat troede han tilsyneladende, at politikere i vid udstrækning kan forme verden i deres eget billede. Dengang skrev han:
»Socialstaten skal forvandles til en minimalstat. Der er simpelthen færre borgere, som skal være afhængige af de offentlige kasser. Det er den første betingelse for at vriste slavesindet ud af danskeren.«
I dag er mantraet et ganske andet: »...lige siden mennesket begyndte at gå på to ben, har menneskets bestræbelse gået ud på at skabe sig en mere tryg tilværelse. Det synes jeg egentlig ikke, der er noget kritisabelt ved – tværtimod.«
Og videre: »Jeg har faktisk den opfattelse, at det at sætte dagsordenen i værdidebatten ændrer samfundet meget mere end de der lovgivningsændringer. Nu taler jeg kultur i bred forstand: Det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Ikke den økonomiske politik. Ikke teknokratiske ændringer af lovgivningssystemer. Det afgørende er, hvem der får held til at sætte dagsordenen i værdidebatten,« som Anders Fogh Rasmussen har udtalt i et interview til Weekendavisen.

Ingen minimalstat
Det centrale spørgsmål er: Har denne forandrede attitude også ændret Anders Fogh Rasmussens ideologiske ambitioner? Er idéen om at omdanne den danske velfærdsstat til en liberal minimalstat blevet skrinlagt? Svaret er: ja. Entydigt ja.
Skønt venstrefløjen fortsat hævder, at Anders Fogh blot er en »hulemand forklædt som julemand«, som bl.a. Mogens Lykketoft turnerede med under sidste valgkamp, har alene statsministerens realpolitiske erkendelse af, at store samfundsreformer ikke har bred vælgeropbakning, ændret hans ideologiske vision.
Målet er ikke længere at begrænse staten markant, men derimod at skabe større, individuel valgfrihed inden for den offentlige sektor. Et projekt Anders Fogh Rasmussen selv mener er lige så vidtløftigt som idéen om en minimalstat:
»Det, jeg taler om, er en meget markant forandring. Meget markant. Det, at folk vælger selv, medfører en meget markant ændring i tankegangen.«
Men hvis Foghs ’lille skridt fremad’ reelt skal få den skelsættende effekt, han håber på, ville det kræve mindst to ting: for det første, at Venstre og De Konservative bevarer regeringsmagten i mindst en menneskealder, hvormed holdningspåvirkningen kan nedfælde sig, og for det andet, at regeringens initiativer samlet set peger i én retning; i en klar liberal retning. Det første kan kun tiden vise, mens det andet i hvert fald ikke er tilfældet. Tværtimod. Flere bankøkonomer mener ligefrem, at Anders Foghs ’kulturkamp’ vil få den stik modsatte effekt:
»Det eneste statsministeren kan opnå ved at spille på holdningsændringer er, at dæmpe danskernes forventninger og dermed sætte styrken og tempoet på reformerne ned. Det, der er gennemført indtil videre, er ikke nok, og regeringen ved godt, at der resterer et stykke reformarbejde, inden kabalen går op,« har cheføkononom i Jyske Bank, Klaus Kaiser, udtalt.
Han suppleres af cheføkonomen i Danske Bank Jørgen Birger Christensen:
»Man kan ikke tale om mærkbare holdningsændringer, uden man er indstillet på at lave om på de økonomiske signaler, som danskerne reagerer på. Så skal man finde en vækkelsesprædikant, der kan få folk til at se lyset på en anden måde, og det findes jo ikke.«
Vækkelsesprædikant eller ej, Anders Fogh Rasmussen har netop sat gang i et større sommerprojekt med arbejdstitlen Noget-for-noget, hvor et udvalg på 10 ministre er i færd med at formulere konkrete forslag til, hvordan formand Foghs kulturkamp kan få tag i danskerne og få dem til at føle sig som frie mennesker. q

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu