Læsetid: 1 min.

FOLK

14. juni 2003


Dennis Flinta
*19-årigt supertalent fra Avarta har netop skrevet kontrakt med Brøndby. Han spillede tidligere i bl.a. FCK, men her satses benhårdt på ungdommen med nye kontrakter til både Peter Nielsen og Todi Jónsson.

Stig Tøfting
*Plæneklipperen kommer alligevel på græs i indeværende sæson. Aftalen med AGF glippede, men i dag har den lille fighter med den korte lunte udgang fra fængslet og stiller op for Aabyhøjs jyllandsseriehold i kampen mod Aars.

Lynge Jacobsen
*AaB’s sportsdirektør er bekymret. Klubben skal erlægge kr. 3.000 i bøde efter kanonslagskastning i kampen mod Brøndby. Det er sikkert smidt af en af de få, der ikke havde fået en gratis billet.

Christina Roslyng
*Dansk håndbolds dårligst bevarede hemmelighed blev ’afsløret’ i går: Landsholdsspilleren optræder for Kolding fra næste sæson. »Nu kommer jeg til en ny klub med en ny målsætning, og det, tror jeg, er utrolig sundt for mig,« siger Roslyng.

Brian Mikkelsen
*I sin benhårde kamp imod doping har kulturkampministeren udtalt, at medicinalindustrien skal samarbejde med dopingjægerne om at bekæmpe syndere. Industriens samarbejde med sporten har jo fungeret fremragende igennem mange år.

Raimondas Rumsas
*Den litauiske cykelrytter, der blev treer i Tour de France 2002, er testet positiv under Giro d’Italia. Den fantasifulde cyklist siger nu, at han er offer for et dopingkomplot iværksat af hans arbejdsgiver, cykelholdet Lampre!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her