Læsetid: 1 min.

FOLK

19. juni 2003


Gregory Peck
*Ca. 3.000 mennesker sørgede ved begravelsen i Los Angeles over skuespillerens død. Blandt dem Anjelica Houston, Michael Jackson, Harry Bellafonte – og Lauren Bacall, der indtil for nylig havde adresse i Dogville.

Jørgen Pedersen
*Ved menneskerettigheds-domstolen i Strassbourg afsiges i dag dom
i en sag om udtalelser i tv-udsendelsen om Pedal-Ove. Journalisterne Steen Baadsgaard og Jørgen Pedersen blev i 1998 dømt for injurier.

Wessel og Vett
*Generalforsamling i dag i selskabet bag Magasin du Nord, der grundlagdes i 1868 af datidens yuppier, Thomas og Emil, som linnedbutik. Konceptet bredte sig til hele landet, men p.t. kører koncernen med alarmerende underskud.

Peter Belli
*Danskrockens mest holdbare succes, Peter Belli, runder i dag de 60 år. Da han debuterede, hed musikken pigtråd. Peter Belli har også optrådt som skuespiller og bingovært.

Olsenbanden jr.
*I Norge indspilles p.t. en film med Olsenbandens lokale arvtagere som rockmusikere i bandet The Dynamites. Norges Egon kommer ud efter 14 dages husarrest på børnehjemmet Lykkebo. Norges Egon? Det lyder helt forkert, men ikke i norske øren.

Niels Vest
*Tidligere medlem af Solvognen, christianitten og kortfilminstruktøren Niels Vest fylder også 60 år. Blev i sin tid landskendt for den kontroversielle film Et undertrykt folk har altid ret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu