Læsetid: 1 min.

FOLK

16. juni 2003

Mia Hundvin
*Hunboldspillerens halvnøgenhed i Woman har fået Norges ligestillingdirektør til at mene, at Hundvin underminerer ligestillingen, mens stortingsmedlemmet Karita Ortheim siger: »Vi må acceptere, at vi har fået en generation bevidste kvinder, som tør vise sensualitet og nøgenhed.

Britney Spears
*Og mens vi er ved det: Popsangerinden med det fotogene maveskind blive indlemmet i Madame Toussauds vokskabinet. Til The Sun siger museet, at der bliver tale om deres hidtil frækkeste voksmodel. Vi tror dem gerne. Modellen (altså den af voks, red.) har f.eks. balloner i brysterne, så det ser ud som om den trækker vejret ...

Aktier
*Hvis man har lidt håndører til overs, er det fra i dag, man på Københavns Fondsbørs kan være med til at skrive dansk erhvervshistorie ved at erhverve sig en aktie (eller flere) i det nyfusionerede selskab A.P. Møller-Mærsk. En aktie forventes at koste 30.-35.000 kr., men så kan man også en gang årligt spise hr. Møllers småkager.

Freddie Mercury
*En død forsanger afskrækker ikke sultne rockmusikere fra at gøre comeback. Resten af Queen pønser seriøst på et sådant. Til erstatning for Mercury, som døde af aids i 1992, forestiller man sig gæstesolister som Robbie Williams og George Michael.

David Beckham
*Mens rygterne går om verdens mest overvurderede fodboldspillers eventuelle klubskifte har dronning Elizabeth tildelt ham OBE-ordenen, og han kan herefter kalde sig Officer of the Order of the British Empire. Ligesom blandt andre Sting og Roger Moore

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her