Læsetid: 6 min.

Fremtiden tilhører det flydende spil

De store klubber skal op på cyklen og udover banen, siger Preben Elkjær i denne evaluering af den snart overståede fodboldsæson
12. juni 2003

Fodboldsnak
Efter adskillige år med målrige og velspillede Champions League-
finaler blev hele Europa bragt tilbage i den mest nøgterne af alle fodboldverdener, nemlig den italienske, da Milan og Juventus for nylig drev hinanden gennem 120 målløse minutter, hvorefter det lykkedes for milaneserne at score på tre ud af fem straffespark og derved løfte pokalen med de store ører som tegn på, at klubben har genvundet sin position som kontinentets bedste fodboldklub.
Årets udgave markerede dog ikke kun et comeback for Milan.
Efterhånden som Champions Lea-gue-turneringen skred frem, stod det klart, at den formede sig som den store genkomst for de italienske klubber i Europa – således lykkedes det også for Inter at spille sig frem til semifinalen – og det har fået mange til at frygte, at vi er ved at blive kastet tilbage til de mørke år i starten af 90’erne, hvor de realistisk spillende og resultatorienterede italienere dominerede de europæiske klubturneringer.

0-0 også værd at se på
Denne frygt deler Preben Elkjær dog ikke. Dels fordi han ikke forventer at det vil ske, og dels fordi han ikke mener, at kvaliteten af årets Champions League finale var begrædelig. Heller ikke selv om kampen endte målløs.
»Det var en flot kamp, hvor tempoet var højt, og hvor der blev udført mange flotte tekniske detaljer,« siger den nuværende direktør for – og ejer af – boldklubben B93 på Østerbro. »Jeg ved godt, at der er mange, der har svært ved at få øje på underholdningen i en 0-0-kamp, men det skyldes, at de ikke ved, hvor svært fodbold egentlig er. Jeg kan altid finde noget interessant at betragte, og selv en 0-0-kamp har efter min mening en kvalitet i sig for dem, der forstår spillet. Jeg behøver ikke at se mange mål for at blive underholdt.«
Men hvorfor lykkedes det for italienerne at kæmpe sig tilbage i den europæiske elite netop i år?
»Jeg tror, at det har noget at gøre med, at betydningen af Champions League er blevet opgraderet i Italien. For de italienske fodboldfans og klubber har den hjemlige liga, Serie A, jo altid været det vigtigste. Og den er blevet prioriteret foran alt andet. Men i denne sæson har man for første gang kunnet se, at de italienske hold har sparet deres stjernespillere i ligaen for at holde dem
friske til de vigtige Champions League-kampe. Og det er noget nyt. Det har de aldrig gjort før.«
»Alle store hold i Italien har jo i realiteten to hold, som de opererer med. De stiller med den stærkeste kæde, når de virkelig har brug for at vinde en kamp, og sender reserverne på banen i de mindre betydningsfulde opgør. Og når de begynder at sende reservespillere på banen i Serie A-kampe for at spare de store navne til de europæiske midtuge-opgør, så er det et tegn på, at Champions League også i Italien efterhånden er blevet så stor, at den er uomgængelig.«

Pligt til at underholde
Skyldes italienernes succes, at de har udviklet deres spillestil? I mange år har man jo haft indtrykket af, at de italienske hold har lagt deres topspillere i så snærende bånd, at de nærmest ikke har fået lov at udfolde sig.
»Det får de stadig ikke. Der er en meget gennemtænkt plan med det, som de løber og laver på banen. Men samtidig er der også forskelle på de italienske hold. Et mandskab som Milan satser meget på individualister og store navne, der må spille forholdsvis frit, mens Juventus stadig spiller ret mekanisk. Hos Juventus hviler taktikken på, at man køber nogle spillere, der måske ikke er store navne, men som har nogle kompetencer inden for fysik og løbevilje, og så supplerer man med to-tre ekceptionelle spillere, der skal afgøre kampene.«
»De italienske holds succes i år betyder dog ikke nødvendigvis, at de vil dominere fremover. Dertil er nok især spanierne er for stærke. I Spanien har man jo satset på en anden slags fodbold end italienernes, nemlig en langt mere flydende stil med flere individualister og færre snærende bånd, og den har de haft stor succes med. Også i år, hvor Real Madrid var i semifinalen, og Valencia var endog yderst uheldige med at tabe kvartfinalen til Inter.«
Så spaniernes spilopfattelse vil stadig have stor indflydelse i resten af Europa?
»Jeg tror, at der i alle topklubberne er en forståelse af, at fremtiden ligger i at praktisere flydende spil som det, der bliver spillet i Spanien. Man skal bare gøre sig klart, at det ikke er alle hold, der kan spille sådan. Vi bukker os i støvet, når
Real Madrid leger med Manchester United. Men for at kunne optræde på den måde skal du have spillere, der er bedre end alle andres. Ellers taber du. Derfor vil jeg sige, at det først og fremmest er de store klubber har en forpligtelse til at spille offensiv fodbold. De har de fleste penge og de bedste spillere. Så de har en pligt til at prøve at underholde. Det gælder også Brøndby og FCK herhjemme. De må op på cyklen og udover banen. Men resten – de 98 procent andre klubber – de må spille med de midler, de har. Også selv om det ikke altid er lige attraktivt at se på.«

12 specialtrænere
Hvor langt er de danske klubber fra Champions League-niveau?
»Uha. Vi er meget, meget langt. Vi har kun været med et par gange, og det gik ikke særligt godt. AaB kvalificerede sig ikke engang ved egen hjælp, og Brøndby blev totalt rundbarberede. De var ganske vist også i en grim pulje, men alligevel: De blev rundbarberede. Og i dag har vi intet hold, der kan gøre sig gældende i Champions Leagues andet gruppespil; ja, jeg tror faktisk ikke, at et dansk hold ville kunne klare sig i det første gruppespil.«
»Det der er sket med dansk fodbold i de senere år er, at vi er blevet bedre – men de andre er samtidig blevet meget bedre. Vi har ikke vundet ind på de store landes mandskaber. Men når man får at vide, at de i Milan har 12 specialtrænere til at øve alle spillets forskellige funktioner med spillerne, så kan man jo godt forstå, hvorfor de er overlegne.«
I Danmark spiller vi vel heller ikke det flydende, offensiv spil, der er fremtidens? Superligaens førerhold – FCK – har udmærket sig ved at have en ret mekanisk spillefacon.
»Jo, men der er som sagt også mange måder at spile fodbold på. Og det er ikke systemet, men spillerne, der afgør, om du får succes. Det er spillerne, der vinder kampene. Og derfor gælder det om at indrette systemet til de spillere, du har. Selv om Real Madrid spiller offensivt, er det bare en enkelt fejl nede i forsvaret, et enkelt brændt straffespark eller en enkel genialitet, der afgør, om de taber eller vinder. Du kan godt tale om systemer, men i sidste ende er det de bittesmå ting, der afgør det: Om du rammer stolpen eller scorer; om målmanden griber den eller taber den; om du scorer selvmål eller ej. Det er sådan nogle små fejl, der afgør fodboldkampe. Og så er det lige meget, hvilket system du spiller. Hvis en af dine spillere laver en fejl, taber du.«
Hvad kan vi gøre i Danmark for at nærme os den europæiske elite?
»Som udgangspunkt tvivler jeg på, at det overhovedet kan lade sig gøre. Men vores primære initiativ bør være at udvide Superligaen til 16 hold, så vi får en liga, der nærmest er på størrelse med Hollands. De har mange gode klubber og spillere, og vi bør prøve at efterligne deres struktur. I dag er indslusningen af talenter i superligaen for snæver. Og det betyder, at mange unge spillere opgiver karrieren eller rejser ud, fordi de ikke kan få plads på et superliga-hold. Her fra B 93 rejser en af vores 15-årige til Aston Villa efter sommerferien. Og han er ikke den eneste spiller, der har forladt Danmark i en meget ung alder. De rejser, fordi de ikke kan se mulighederne for at bryde igennem til superligaen. Hvis de kunne det, så tror jeg ikke, at mor og far ville lade deres søn drage til England, mens han stadig er i skolealderen. Så ville de unge spillere i stedet få lov at udvikle sig i superligaen, hvilket både ville hæve klubbernes niveau og styrke den hjemlige talentudvikling.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her