Læsetid: 4 min.

En halv million tilskuere...

...40.000 bolde, 27.000 kilo jordbær og 12.500 flasker champagne. Wimbledon er verdens største enkeltstående sports-, publikums- og cateringbegivenhed. Og så er det britisk kultur og klasse på udstilling i 13 dage
27. juni 2003

...40.000 bolde, 27.000 kilo jordbær og 12.500 flasker champagne.
Wimbledon er verdens største enkeltstående sports-, publikums- og cateringbegivenhed. Og så er det britisk kultur og klasse på udstilling i 13 dage

Wimbledon – Der er folk her i kvarteret, som har ventet i syv år uden held. Medierne rapporterer om dem, som det stadig ikke er lykkedes for. At erhverve sig en billet til en af de to mest eftertragtede baner, Centre Court eller den nybyggede Court One, under verdens mest prestigefyldte og traditionsrige tennisturnering på græs, Wimbledon, er ikke enhver beskåret.
Hvis man vil have en billet uden at ligge i telt eller lignende i den obligatoriske kilometerlange kø (for da er det fortsat muligt på dagen), melder man sig til en offentlig lodtrækning året før. Og venter man tålmodigt ved postkassen, indtil der er bid. For Wimbledon er ikke bare en tennis-turnering.
Fra at være en slags garden party overværet af nogle få hundrede mennesker i startåret 1877 er det nu op imod 500.000 mennesker, der over 13 dage valfarter til verdens måske mest traditionsfyldte sportsbegivenhed.
For at beundre spillet naturligvis.
Men også for at fortære 12 tons laks 27 tons jordbær, 12.500 flasker champagne – og i den mere folkelig ende 60.000 hotdogs og 90.000 pints of beer.
Foran tv-skærmene verden over sidder halvanden milliard mennesker klistret for at følge de indædte dueller, hvor hvidklædte tennisspillere kæmper på silkeblødt og fejlfrit grønt græs under blå himmel.

Andægtighed
Men tag ikke fejl af det med de 90.000 pints. Wimbledon er nok verdens mindst øllede sports- begivenhed, og episoder med hujende horder, for slet ikke at tale om de berygtede engelske hooligans, hører slet ikke hjemme i The All England Lawn Tennis Club, som er hjem for turneringen.
Den elegante i mørkegrønt og dybt-violet klædte traditionsrige klub, som anses for at være verdens fineste, har bare omkring 350 medlemmer, og reglerne for acceptabel opførsel – som inkluderer slips og ingen jeans for mændenes vedkommende og ’smart’ dress-code for damerne – gælder også de besøgende publikummer.
Det siger sig selv, at rygning er forbudt, at man ikke må drikke alkohol, når man ser kampen, og at det er strengt forbudt for mandlige publikummer at smide skjorten »på ethvert tidspunkt«.
Mobiltelefoner og blitzfotografering på banerne er naturligvis heller ikke tilladt, og den andægtige stilhed, som hersker på specielt Centre Court, får automatisk de mere ungdommeligt udseende medlemmer af publikum til at beherske sig.
Det er også den eneste af de fire grand slam turneringer, hvor spillerne skal være klædt i hvidt.
Selv uden for Centre Court og Court One på en græs-beklædt bakke – der i folkemunde er døbt Henman Hill efter det nationale engelske tennishåb, Tim Henman, som år efter år skuffer sine hengivne fans ved akkurat ikke at nå finalen – hersker der god ro og orden, mens folk i alle aldre med madkurve og de obligatoriske jordbær med fløde akkompagneret af champagne, kan følge duellerne på Centre Court på en storskærm.

Slut med det royale buk
Men selv i Wimbledon ændrer reglerne sig. I år er første år, hvor spillerne på Centre Court ikke skal bukke eller neje foran The Royal Box, hvor der med jævne mellemrum sidder repræsentanter for den britiske kongefamilie.
Den britiske presse, som har rapporteret om dette radikale afbræk fra traditionen, med forundring, har noteret sig, at det er de britiske kongelige, som har bedt om at få reglen afskaffet.
All England-klubben rapporteredes at være skeptiske over for moderniseringen, men bøjede sig efter sigende for det royale ønske.
Det er dog fortsat tilladt for spillerne at vise deres respekt, når de går ud, så Wimbledon-insidere venter nu spændt på at se, hvor mange af spillerne, som alligevel vil følge traditionen, selv om de altså nu er stillet frit.
Det lyder, for en dansker, tæt på uforståeligt, men ud over at Wimbledon også er højden selv for britisk konservatisme, så skal man huske, at vi befinder os i et land, hvor man takker buschaufføren højt, hver gang man stiger af bussen (jo man gør!), og hvor selv den mest skummelt udseende potentielle ungdomskriminelle bølle, rejser sig for gamle damer og holder pladsen i køen (hvis han altså ikke lige er ude på at hugge din taske, hvilket trods alt må ske ret ofte, eftersom London er Europas mest kriminelle by.)
Anyway – hvem vinder Wimbledon i år? Serena Williams er favorit hos kvinderne .
Mændenes favorit, Lleyton Hewitt, røg helt sensationelt ud i første runde mandag, og nu er ballet åbent. Andre Agassi er seedet som nummer to, men briterne håber tålmodigt endnu engang på verdensranglistens nummer otte, Tim Henman – specielt efter at Greg Rusedski onsdag røg ud af turneringen under dramatiske omstæmdigheder.
Faktisk blev Rusedski den første brite i nyere tennishistorie, der forbrød sig mod Wimbledons høflighedskodeks, der påbyder høvisk tale på banen. Han sagde nemlig »fucking wanker« i arrigskab over en blandt publikum, som råbte »out« til en af hans bolde. Den blev dømt ude, og kort tid efter tabte han kampen.
På den efterfølgende pressekonference var han helt knust og sagde undskyld for sit sprogbrug. Greg Rusedski modtog i går en bøde på 16.000 kroner for utilbørlig opførsel.
Og danske Kenneth Carlsens chancer? Han røg, som ventet, ud i første runde. Men det konstituerer næppe – som hos englænderne, der ikke har vundet Wimbledon på mandesiden, siden Fred Perry vandt i 1936 – noget nationalt, dansk traume.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu