Læsetid: 3 min.

Hardy Padkær lukker og slukker

Rørupskolens første og sidste pedels sidste arbejdsdage
30. juni 2003

Lokalsprøjten
RØRUP, FYN – Ikke langt fra motorvej E20, men dog pakket ind i en grøn overfrakke af fyr og gran, ligger Rørupskolen, en flad, gul kasse fra 1966 midt på fem tønder land. Nu er skolen så affolket og blottet for børn, at det rumler i maven. Da jeg ved halv ni-tiden sætter fødderne på asfalten i skolegården, har Hardy Padkær, 60, allerede været på arbejde i fem kvarter. Efter 37 et halvt års ansættelse som skolens pedel har hans arbejde fuldstændig skiftet karakter på mindre end 10 dage. Midt i juni sendte Rørupskolen sit allersidste hold elever (cirka 60) på sommerferie, for kommunen har besluttet at lukke skolen. Dermed mister Hardy Padkær et arbejde, han har bestridt, siden klokken 12.30 den 2. februar 1966.
Hvor Padkær plejede at male, reparere og udbedre og skrue op og ned for varmen, skal han nu pakke sammen, putte i kasser, lukke ned og afmontere.
»Det giver en mærkelig følelse i kroppen,« siger han under en privat rundvisning på skolens 2.200 kvadratmeter. Mens vi går ned ad gangene mellem keramiske håndvaske i børnehøjde og meterlange knagerækker uden for klasseværelserne, fornemmer man, at han kender hver en tomme af skolen. Dus med bulerne i linoleumsgulvet, med loftets lysstofrør og med hvert et genstridigt dørhængsel. Han har passet godt på skolen. Gulvbelægningen er den samme, som da skolen blev bygget.
»Bygningsmæssigt set vil jeg vove den påstand, at du ikke kan se, at skolen er 37 et halvt år gammel,« siger pedellen, der foretrækker titlen ’pedel’ frem for ’servicechef’.
Hardy Padkær, der er klædt i en gråblå pedelskjorte, er et lattermildt og udadvendt gemyt – »nogle gange lidt for udadvendt, haha« – med tilbagestrøget, snehvidt hår. Som alle pedeller med respekt for sig selv bærer han et ordentligt bundt nøgler, som han benytter flittigt på rundturen. Her har vi lærerværelset; her er gymnastiksalen; og nu kigger vi ind i fyrrummet.
Hans pedelkarriere spænder over tre generationer af elever, og Hardy Padkær er da også et af de mest kendte ansigter blandt Aarup Kommunes 6.000 indbyggere (han er også formand for vandværket, og siden 1988 har han været socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen). De ældste børn fra dengang, Hardy Padkær startede, er omkring 50 i dag. Det er mange minder.
»Der går ikke 10 minutter, hvor jeg ikke spekulerer på det. Det er vemodigt. Det har også kostet nogle søvnløse nætter. For når man har været her i så mange år, bliver det et stykke af en selv. Konen har så tit spurgt, om det var hende, jeg var gift med, eller om det var skolen, for jeg bruger utrolig megen tid herovre,« fortæller han.
Nu står efterlønsspøgelset for døren, men Padkær vil helst blive ved med at arbejde, til han fylder 65.
»Det er lidt surt, kan man sige, at skulle finde et andet job efter at have været ved kommunen i 37 et halvt år. Det er en lidt en kedelig måde, jeg skal herfra på,« siger Hardy Padkær.

*Oliver Stiling rejser rundt i sommerlandet, hvor han læser lokalaviser. Dette er den sjette artikel i serien

FAKTA
Pedel skuffet over jobtilbud
*»’Jeg er langtfra tilfreds, ja faktisk er jeg meget skuffet.’ Sådan kommenterer Rørupskolens pedel gennem samtlige 37 og et halvt år, Hardy Padkær, det tilbud, han har fået af Aarup Kommune i forbindelse med skolens lukning.
Han overvejer nu, om han skal sige ja eller nej tak til at fortsætte i kommunalt regi eller søge noget helt andet. (...)
Hardy Padkær har ingen planer om at gå på efterløn, selv om han passerede de 60 sidste efterår. (...)«

Fyens Stiftstidende, torsdag den 26. juni 2003

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu