Læsetid: 4 min.

Højsæson for gummiben

Garvede som unge spillere bliver i denne fase overraskede af spændingen og ’låser’ mentalt
2. juni 2003

Fodbold
Påstanden om, at FC København og Brøndby har lavet et gevaldigt hul i Superligaen er svær at fastholde i den afsluttende fase af kampen om mesterskabet 2003.
Godt nok er der ingen tvivl om, at titlen går til Byens Hold eller Vestegnens ’Laudrup Babes’, men så urørlige som for eksempel Bayern München i den tyske liga, er de to fusionsklubber ikke. Det står tindrende klart efter at have overværet Bayern Münchens tyske pokalfinale-sejr i Berlin i lørdags – og have fulgt FCK og BIF på elektronisk afstand i går.
Hvor der var klasseforskel på Bayern anført af dobbeltmålscoreren Michael Ballack og Kaiserslautern, så smed FC København en sejr væk mod OB i Parken, mens Brøndby på det yderste reddede et point i Viborg.
Begge steder blev slutresultatet 1-1 – efter kampe med topholdene i førersædet, men uden flydende spil og dødelig skarphed i afslutningerne. Det er både i toppen og bunden sæson for gummiben. Garvede som unge spillere bliver i denne fase overraskede af spændingen og kravet om vinde point, så de ’låser’ mentalt og ikke yder det, de normalt kan og skal.
De to remis’er er udtryk for, at også FCK og Brøndby er inde i en fase, hvor de taber point, som de ikke ville tabe på andre tider af året. Det er charmen ved fodbold og betyder, at københavnerne holder førstepladsen i Superligaen, et point før Brøndby – før de sidste tre spillerunder og den store finale i Brøndby onsdag den 18. august.

The double
Brøndby kan efter sidste ges pokalsejr over FC Midtjylland vinde The Double – mesterskab og pokal – ligesom FC Bayern. Men det er et alvorligt anslag mod titel-chancen, at styrmand og topscorer Morten Wieghorst – Superligaens svar på Ballck – i Viborg fik en advarsel, der bænker ham med karantæne, når det gør løs igen mod OB efter næste weekends EM-kamp mod Norge. På den anden side var det en overraskelse, at landsholdsspiller Wieghorst efter knæforvridningen i sidste uges 0-0 kamp mod AB overhovedet var med mod Viborg. Det gik ikke, at Brøndby lod tre af de mest brugte spillere, Kasper Dalgas, Peter Foldgast og Thomas Kahlenberg pausere på grund af strabads-programmet.
Viborg kom efter absolut Brøndby-kontrol i 80 minutter foran ved Søren Frederiksen. Den blonde bomber med det høje humør og en teknik, der gør, at han ifølge eget udsagn enten hamrer bolden i mål eller rammer pølsevognen bag tribunen, buldrede bolden ind med venstrebenet til 1-0. Forarbejdet var et forfejlet væk-spark af Brøndby-keeper Casper Ankergreen, der ellers har spillet en flot forårssæson. Udligningen sørgede Mattias Jonsson for fire minutter før tid på et hovedstød.
Lige omvendt var det i Parken, hvor Zuma bragte København foran 1-0 mod OB, der efter hjemmeholdets dominans udlignede til 1-1 på et godt skud af Mwabe Miti kort før tid.
Farum røg efter lang tid på bronzepladsen en plads tilbage efter Esbjerg, der fejede Midtjyllands tabende pokalfinalister ud med 4-1 på mål af ligatopscorer Jan Kristiansen og det unge angrebstalent Tommy Bechmann.

Oprykker
Frem i 1. division sikrede sit avancement til Superligaen sammen med Herfølge på den mest ufestlige måde, der findes – ved at konkurrenterne Fredericia og Randers Freja tabte point:
Med luksus-udsigt til oprykningen tullede arbejder-klubbens spillere for anden uge rundt på gummiben, som var de kollektivt ramt af racer-mave! De rød-blå skulle blot have et point mod Skjold, men på Østerbro stadion, der er mere ramponeret end arbejderklubbens eget skrammede domicil, idrætsparken i Valby, tabte Frem 1-2 for anden uge i træk. Da Fredericia og Randers, trænet af den gamle Brøndby-anfører Lars Olsen, spillede 2-2, kunne Frem fremdrage den champagne, der har ligget på køl så længe, at risikoen for frostsprængning var overhængende.
Med en afstand på syv og otte point til de to østjyske fusionsklubber kan Frem ikke skubbes væk fra 2. pladsen. Men afstanden på 11 point op til vinderen af 1. division, Herfølge, er skræmmende stor, for man skal være rimeligt suveræn i den næstbedste række for bare at kunne klare sig i den tunge halvdel af den bedste række, Superligaen.
Det kan man se på sidste sæsons oprykker Køge, der uden glans og guirlander bliver sparket tilbage, hvor de kom fra. Sjællænderne har i forårets 12 kampe fået fem point, og 0-1 efter en i øvrigt opløftende præstation mod AaB, er degraderingen en kendsgerning. Det er i den sammenhæng dybt ironisk, at klubbens medlemmer netop i sidste uge ikke kunne enes om at lave et fælles Superliga-hold med Herfølge, som man ikke skal ud af kommunen, men blot en halv snes kilometer længere sydpå for at nå. Alene er Køge Boldklub, dansk mester som første provinsklub tilbage i 1954, ikke konkurrencedygtig. Sammen med Herfølge – opkomlingene fra 80’erne, der blev danske mestre i år 2000 og har et godt stadion – kunne der godt skabes økonomisk og sportslig kraft til et habilt Superliga-hold.
Men sådan skal det ikke være, mente medlemmerne, og det er i orden. Især hvis Køge-amatøerne tager konsekvensen af deres holdning: De må stoppe hyleriet over et stadion, der ikke har liga-standard. Og de må droppe forestillingen om topfodbold i Køge – plus det misbrug af andres penge, som er brugt på den umulige drøm og det halvhjertede engagement. Det kræver en kynisme, som Køge ikke har, at være i Superligaen. Til gengæld kan man faktisk godt være en lykkelig fodboldklub i 1. eller 2. division.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu