Læsetid: 3 min.

Hvem skal være Henrik Stangerup?

Danmark: et land uden intellektuelle på højrefløjen. Hvor er den intellektuelle, som står udenfor, som Stangerup gjorde? Flere peger på sig selv
6. juni 2003

(2. sektion)

Borgerlig intellektuel
Svend Ove Gade sad og ventede på toget. Nogle ville sige, at for hans vedkommende var det allerede kørt. Men denne dag kørte det fra ham to gange, fordi han var begyndt at læse i en bog.
Det tilstod den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet i JyllandsPosten søndag. Svend Ove Gade var begyndt at læse Henrik Stangerups essays og artikler samlet i den aktuelle bog Tværtimod!. Gade var denne sene aften på Vesterport Station i dialog med Stangerup :
»Det var frihedskæmperen Henrik Stangerup, der talte. Den sitrende og urolige individualist, der bekæmpede den etablerede kollektivisme, hvis forkæmpere i 70’erne og 80’erne forskrev sig til det totalitære samfund.«
I dag er Stangerup hadet af de færreste og elsket af de fleste. De kan godt lide ham i den borgerlige presse, og på venstrefløjen må det tilstås, at Stangerup tog det opgør lidt for tidligt, som venstrefløjen selv tog alt for sent. Allerede i 70’erne læste Stangerup Hannah Arendt og Karl Popper. Det tog lidt længere tid, før de tænkende kapitallogikere fandt frem til Arendt og Popper som vejen videre efter marxismen.
Fra sin venteposition på Vesterport Station formuleret i JyllandsPosten spørger Svend Ove Gade:

Bjørnvig: Det er mig
»Der er derfor grund til at spørge: Har vi tilsvarende frihedskæmpere i dag? Er ikke Søren Krarup i færd med at forvandle sig til en traditionel Christianborgpolitiker og som en anden forstenet socialdemokrat slutte op bag den siddende velfærdsstat, han tidligere så som en trussel? Er ikke Henning Fonsmark og Jørgen Schleimann blevet trætte? Har ikke Victor Andreasen smidt støvlerne? Er der overhovedet andre end Bent Jensen, som formår at bryde igennem muren af forudsigelige, moderigtige og tilsyneladende ofte nok så fornuftige meninger og dermed sætte en afgørende dagsorden?«
I Weekendavisen pegede den tidligere redaktør af bogtillægget Bo Bjørnvig på sig selv. Han identificerer Henrik Stangerup med sin intellektuelle hjemstavn. Det er der, Bjørnvig hører til:
»Jeg har altid følt mig forbløffende hjemme, når jeg læste Henrik Stangerups artikler. ’Forbløffende’ i den forstand, at jeg blev forbavset, når jeg læste indlæg i kulturdebatten, jeg forstod og var enig med. Stangerup var en vidunderlig klar stemme midt i vrøvlet.«
Bjørnvig hidsede sig i sin anmeldelse af Tværtimod! op over, at Stangerups gamle ven og redaktør af bogen, Hans Hertel, skulle have misforstået Stangerup. Hertel svarede ugen efter i Weekendavisen:
»Stangerup efterlyste ægte borgerligt frisind og konstruktiv kapitalismekritik, og han var den første til at advare mod at blive omfavnet af konservative lommetyve.«
Berlingske Tidende har på lederplads foreslået Claes Kastholm Hansen som nutidens svar på Henrik Stangerup. Ikke at Kastholm Hansen har skrevet store romaner eller importeret nye tanker eller præsenteret en parisisk intellektuel horisont. Det svarer vel nogenlunde til, at Jyllands-Posten på lederplads udråbte Niels Lillelund til den nye Søren Krarup. Men ikke desto mindre hyldede Berlingske Tidende avisens egen skribent:

Kastholm: Det er mig
»Kastholm – der bl.a. er kendt fra denne avis som en uafhængig og uhyre præcis polemiker – er klart nok ikke en af det politisk set centrum-venstre dominerede parnas’ yndlinge. Han går sine egne veje. Lidt som den Henrik Stangerup, som netop Kastholm for nylig skrev en kronik om på denne side. Og ligesom Stangerup har heller ikke Kastholm i alle hjørner af sit curriculum vitae levet op til normaldansk standard for akademisk pænhed og intellektuel konformisme.«
Sagt med andre ord: Claes Kastholm er ikke venstreorienteret. Og som Erik Knudsen konstaterede for snart rigtig mange år siden: Det at være intellektuel i Danmark er det samme som at være venstreorienteret. De venstreorienterede er henvist til at tale med sig selv, for der findes, som også Svend Ove Gade bemærkede, ikke rigtig nogen borgerlige intellektuelle i Danmark.
Selvom Claes Kastholm også fik antydet en parallel mellem sig selv og Stangerup i bemeldte kronik:
»Henrik Stangerup var lyset og saltet i den danske kulturdebat, noget så sjældent her til lands som et frit tænkende, dynamisk tænkende menneske, hvilket er min private definition på en borgerlig individualist.«
Stangerup eller ej: For et par år siden var der en studievært på amerikansk MTV som fortalte om Madonna og hendes fans:
»Det kan godt være de unge piger føler sig som Madonna, når de står foran spejlet og danser ligesom Madonna og synger hendes sange. Det virker måske overbevisende på dem selv. Men hvis man ser det udefra, er der intet så langt fra Madonna som at stå og kopiere et andet menneske foran et spejl.«

Serie

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her