Læsetid: 3 min.

Jeg er Ivanhoe!

Drengestreger: Det Kongelige Teater på skovtur med skæg og drønflot ridderromantik for alle pengene
7. juni 2003

Teater
I år er sommertøjet syet efter mål, når der inviteres til kongelig skovtur i Dyrehaven. Det eksisterende, nationalromantiske repertoire, der egner sig for den vanskelige friluftsscene i Ulvedalene er jo mildest talt begrænset. Derfor er det helt rigtigt, at man i stedet har besluttet sig for at skrive nyt. Jørgen Ljungdalh har før med held dramatiseret romanforlæg for Aarhus Teater og har vist, at han kan overskue de store linjer. Og Jokum Rohde må så til gengæld have været den, der har tilført replikkerne en veloplagt og sanselig, betimeligt ordknap poesi, foruden en velsmurt mundrethed.
Her går handlingen ikke i stå, når vers og krøllede bogstavtirader står i kø for at blive afleveret. Ljungdalh og Rohde har sat Walter Scotts episke ramasjang – og ridderroman Ivanhoe fra 1820 på scenen med sikkert blik for, at replikkerne skal være korte, klare og handlingsbærende. Videre i teksten, tak. Én tegneseriebobbel til hver. Og til gengæld er der så rigeligt plads til, at instruktør Kasper Bech Holten kan lege med hele trylleteatret.
Han har forstået, at friluftsteatrets største force er de spektakulære og storslåede ind- og udgange med horder af statister myldrende ned over bakkekam og skovstier. »Bring on the horses,« som det hedder.

Ind og ud
Aldrig har Ulvedalenes friluftsteater været så effektfuldt orkestreret. Med stormen på det skumle Mørkeborg som højdepunktet, når brændende pile hvisler gennem natten, kastemaskinen rulles frem og omtrent hele Lyngby-Taarbæk er på barrikaderne i panser og plade. Det er skide skægt, for at sige det lige ud. Teater i fuld Technicolor og CinemaScope. Til den afdeling har instruktøren haft mesterlig hjælp af scenografen Christian Friedländer, hvis mageløse, sortbejsede borgkonstruktion kan forandre sig efter behov – og bugter sig i bakke, dal, som en vanvittigt smuk kinesisk dragemur i sort og rødt. Og kulørerne trækkes op af kostumedesigner Maria Gyllenhof, der ser til, at blåt er blåt og gult er gult, på samme måde som lysdesigner Jesper Kongshaug maler med hele paletten, så det ene visuelle tableau efter det andet gør sin optimale virkning.

Det svære valg
Jo, det er de klare drengestreger, der er trukket pædagogisk op i dette storladne underholdningsshow, effektteater, som satser på lansekamp og skønsang, slemme skurke, stolte svende, ædle møer og arme riddere uden fine fornemmelser. Men er dramaet dødflot udadtil, så fungerer det faktisk også på de indre linjer. Det er lykkedes at få hele den romantiske patos – den ærekære, hjemvendte korsridder Ivanhoes splittelse mellem den lyse fæstemø Rowena og den mørke jødinde Rebecca – til at leve.
Med Nikolaj Lie Kaas’ superhelt (»Jeg er Ivanhoe!«) som melodramaets naturlige centrum, tilpas kompliceret bag det alvorligt rynkede bryn til at interessere. Lie Kaas giver den hjemvendte krigsveteran og fortabte søn med det næsten perverse æresbegreb alt hvad den kan trække af den særlige faible for det ubalanceret utilpassede, der er et af hans særkender. Med ham i rollen bliver smerten til at tage og føle på. Det svære valg mellem Sonja Richter og Charlotte Muncks skønjomfruer i evig fare i et lovløst land er ikke vanskeligt at sætte sig ind i. Dårende dejlige er de. Den første yndig og bleg, men fattet. Den anden glødende af temperament og med godt med kohl om øjnene, skønt hun vel næppe i anslaget er ’fremmed’ nok. Og så er der sikre, entusiastiske birollepræstationer hele vejen rundt – ikke mindst Morten Suurballes rockerhøvding af en fæl kvindeskænder (’Jeg elsker tortur«) til Peter Gilsforts ædle Richard Løvehjerte, Søren Sætter-Lassens nar, der både kan spille op og spilopper – samt Stig Hoff-meyers rørende teaterjøde. Skal man lave teater til sommernatten i det format, så har Det Kongelige Teater fundet vejen frem med denne Illustrerede Klassiker. Hyp, hyp hurra!

*Ivanhoe. Manuskript: Jørgen Ljungdalh og Jokum Rohde efter Walter Scotts roman. Iscenesættelse: Kasper Bech Holten. Scenografi: Christian Friedländer. Kostumer: Maria Gyllenhoff. Lysdesign: Jesper Kongshaug. Komponist: Frans Bak. Det Kgl. Teater, Ulvedalene til 28. jun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu