Læsetid: 4 min.

Kinesere kom i klemme

He Chang er glad for sit højskoleophold i Danmark, selv om formidlingsbureauet i Kina tog sig dyrt betalt og gav forkerte oplysninger
10. juni 2003

He Chang har det røde Coca-Cola-bæger endnu. Han købte det som det første i Kastrup Lufthavn efter 10 timer på flyet fra Beijing den 3. januar i år. Den 21-årige kineser var oprevet, spændt og søvnløs.
Coca-Colaen smagte nøjagtig, som den gør i den kolde, nordkinesiske millionby Harbin, hvor He Chang er vokset op, eller i den smukke havneby Dalian, hvor He Chang sidste sommer afsluttede sin tre-årige uddannelse til grafisk designer.
Men de 25 kroner, sodavanden kostede, gjorde den til den dyreste cola, He Chang nogensinde havde smagt. I Kina kan han få samme mængde, mærke og kvalitet til en krones penge.
He Chang var kommet til Vesten for at blive en af de knap 300 kinesere, der i forårssemestret 2003 har været elever på de danske folkehøjskoler.
Allerede inden afgangen fra Beijing havde He Chang fundet ud af, at det ikke var helt sandt, hvad de flinke mennesker fra formidlingsbureauet hjemme i Dalian havde lovet ham. Det passede ikke, da de fortalte ham, at han på få måneder på en højskole kunne lære nok dansk til at klare den danskprøve, der giver adgang til en videregående uddannelse i Danmark. Og det var ikke sandt, da han fik at vide, at han kunne tage lønnet arbejde ved siden af højskolekurset.
Men da He Chang fandt ud af det, havde han allerede betalt omkring 20.000 kroner til formidlingsbureauet.

Hvad vidste bureauet?
I dag ved han ikke, hvor meget formidlingsbureauets folk egentlig vidste, da de sidste sommer holdt informationsmøde for omkring 40 interesserede unge kinesere og cirka 40 ambitiøse forældre i Dalian.
»De har aldrig selv været i Danmark. Jeg tror, de ved noget om, hvad en dansk højskole er, men jeg tror ikke, de ved det helt præcist,« siger He Chang.
Da He Chang havde betalt yderligere omkring 5.000 kroner for et intensivt engelskkursus, små 23.000 kroner til højskolen, knap 5.000 kroner for en flybillet og nogle hundrede kroner i gebyr på den danske ambassade i Beijing, var han klar til at give sig i kast med den danske virkelighed og de høje priser på Coca-Cola.
He Chang er eneste barn af en vicedirektør i et delvis statsejet medicinalfirma. Hans forældre har, hvad han kalder en »god økonomi« – uden at være rige. Men også kinesiske forældre, som har færre penge, sender deres børn til udlandet i håb om at give dem en bedre fremtid ved at forbedre deres muligheder i Kina. Mange sparer op i årevis for at sikre deres enebarn et udlandsophold. Den seneste snes år har næsten alle børn født i Kina været enebørn som følge af den hårdhændede og statsligt dikterede ét barn-politik.
Siden ankomsten til Odder har He Chang haft travlt. Sammen med en kammerat har han i bil kørt rundt til 12 forskellige danske højskoler for at tale med mere end 60 kinesiske elever og skrive rapport om deres erfaringer. I påsken var han med til at arrangere et møde for et tilsvarende antal kinesere på Odder Højskole. I dag er han en af redaktørerne af den danske del af hjemmesiden www.kina.cc, hvor kinesere i Danmark udveksler informationer og synspunkter.

Fortryder intet
Selv om He Chang blev fejlinformeret i Kina, fortryder han ikke, at han kom på Odder Højskole. Han har haft stort udbytte af opholdet og mener, at både højskolerne og deres kinesiske og danske elever kan have megen glæde af hinanden.
Samtidig erkender han, at der opstår problemer, når kinesere med ingen eller meget få engelskkundskaber kommer til Danmark for at gå på højskole. Ved mødet for de kinesiske højskoleelever i påskeferien i Odder var der, anslår He Chang, omkring 10 procent af de fremmødte, som intet forstod af de engelsksprogede oplæg. Af samme grund var der tolkning.
He Chang søgte for nylig forgæves ind på Danmarks Designskole i København. I stedet er han nu optaget på Den Skandinaviske Designhøjskole ved Randers – ifølge www.designhojskolen.dk en »eksamensfri fordybelsesanstalt« og altså en skole, der lige så lidt som Odder Højskole kan give He Chang nogen formel kompetence. Så prøver han igen til næste år at søge ind på Danmarks Designskole, hvor han gerne vil tage en fem-årig uddannelse i visuel kommunikation.
Kineserne kommer gennemgående ikke til Danmark for at nyde det afslappede og frie liv på højskolerne. De kommer for få et eksamensbevis med hjem til Kina.
Derfor er de kinesiske højskoleelever hele tiden på udkig efter kompetencegivende uddannelser, men He Chang vurderer, at kun omkring en femtedel af dem har held til at klare adgangskravene ved dette års optag, mens resten – som han selv – må søge endnu mindst et halvt år på højskole for at få Udlændingestyrelsens tilladelse til at forlænge opholdet i Danmark.

Vil hjem igen
He Chang er ikke i tvivl om, at han vender tilbage til Kina, når han er færdig med sin uddannelse. Hvor han måske nok kunne forestille sig at bo i Tokyo eller New York, så går tingene i Danmark alt for langsomt. Kina står for ham som et meget attraktivt sted at arbejde for den, der har fået sin uddannelse i Vesten:
»Der er mange flere muligheder i Kina, som er verdens største marked. Og Kina har brug for folk, der har studeret i udlandet,« siger He Chang, der gerne vil starte sit eget firma inden for grafisk design og reklame.
Udviklingen i Kina går stærkt. Den økonomiske vækst er enorm, og landet bliver mere og mere åbent. Hvor kommunistpartiet har åbnet op for markedsøkonomi, er der dog ikke de store tegn på, at ét-partisystemet står for fald. He Chang forudser, at styreformen i Kina ikke nødvendigvis ændrer sig de første mange år:
»Kineserne er ikke interesserede i politik. De interesserer sig for at tjene penge og for hårdt arbejde,« siger He Chang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her