Læsetid: 4 min.

Kirken vil være fri

Bægeret er fuldt. Nu går brede kirkelige kredse ind for selvstyre til folkekirken
25. juni 2003

En stor del af både biskopperne, præsterne og menighedsrådene i den danske folkekirke er nu enige om at ønske båndene løsnet mellem stat og kirke.
Biskoppen i Viborg, Karsten Nissen, foreslår, at de sætter sig sammen i en kommission for at drøfte, hvordan det kan ske.
Efter lang tids uro og konflikt flød bægeret over, da Finansministeriet i sidste uge indførte et ansættelsesstop på ubestemt tid.
»Det bliver rent kaos, og folkekirken er truet på sin livsnerve,« sagde biskop Karsten Nissen i går til Politiken. Han ønsker en selvstyreordning med et Kirkeråd i spidsen.
»Det er jo ikke noget nyt, det har han rumlet med ved enhver lejlighed,« siger Dansk Folkepartis kirkeordfører, pastor Jesper Langballe, til Information. »Det nye er, at en kirkepolitik, som hidtil har været forbeholdt en lille sekt under Margrete Aukens ledelse, nu har bredt sig til biskopperne. Men de vil ikke få held til at nedlægge folkekirken.«
»Med nedlæggelse mener jeg en selvstyreordning,« fortsætter Jesper Langballe. »I 150 år har vi haft en meget lykkelig forlovelse mellem kirke og stat. Det er en fremragende ordning. En selvstyrekirke bliver de højtråbendes kirke. Det er Norge et skræmmende eksempel på. Kirken vil ikke mere være en kirke for alle befolkningens barnedøbte uden forskel. Den vil ændre sig til et hierarki, som styres af en from inderkreds. Kirken skal have meninger om alt mellem himmel og jord. Der vil komme udtalelser om alle mulige moralske og sågar politiske spørgsmål, hvormed inderkedsen vil forpligte alle folkekirkens menige medlemmer. Men kirken skal kun have en eneste stemme. Det er evangeliet, som forkyndes i kirken om søndagen.«
Margrete Auken var ikke at træffe i går.

Spis brød, drik vand
Regeringspartierne går ikke ind for selvstyre. Det gør til gengæld Niels Helveg Petersen, fuldt og helt. Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, er mere usikker.
»Landets biskopper bør slå koldt vand i blodet og hjælpe med at få styr på kirkens økonomi,« siger Venstres medlem af Folketingets kirkeudvalg, Christian Lund Jepsen til Ritzaus Bureau.
»Jeg er bange for, at man har ladet sig forblænde af de aktuelle uoverensstemmelser mellem kirkeministeren og biskopperne. Spis nu lige brød til,« siger De konservatives politiske ordfører, Pia Christmas-Møller til Information.
»Den danske ordning, hvor vi hverken har en statskirke eller en frikirke, men dog en kirke, der er forankret i Grundloven, er en solid og genial løsning. Den er vokset ud af det folkelige fundament, og den er godt rodfæstet. Jeg har ikke behov for at hakke rødderne over. Slet ikke i en tid, hvor der er behov for at kende sine rødder og forholde sig til værdierne,« siger hun.

De danske værdier
Andre trosretninger har religionsfrihed og ret til skattefradrag. Man kan også melde sig ud af folkekirken, siger Pia Christmas-Møller.
»Men vi vedkender os vores værdisæt i Danmark, og det er en god ting. Den danske folkekirke er vokset ud af vores historie og tradition. Dens konstruktion har virket fremragende. Der har ikke været gnidninger af betydning mellem folk og kirke eller med det politiske system. Og der er jo en stor opbakning. 85 procent, det er da meget godt gået i vor tid. Der er stadig flere, der går i kirke end til fodbold.«
Principielt mener hun, at religion og politik skal holdes adskilt.

Tag Grundloven alvorligt
Niels Helveg Petersen er enig med biskop Nissen.
»Nu må man tage Grundloven alvorligt og ordne folkekirkens forfatning ved lov,« siger han. »Vi har jo taget tilløb lige siden 1849. Kirken bør have selvstyre ligesom domstolene har fået.«
Den debat, som den nuværende kirkeminister har skabt, viser, at uklarheden i den nuværende ordning er for stor.
»Når man ikke respekterer de finere nuancer, stimulerer man ønsket om selvforvaltning. Mit bud er, at man laver en forfatning og et Kirkeråd. Det kan man gøre uden at ændre Grundloven. Jeg foreslår også, at man stryger ordene »understøttes som sådan af staten« i en ny Grundlov,« siger han.
Hvad kirken så vil mene om moral og politik, det må den selv om.
»Hvis man laver et Kirkeråd, så skal jeg da ikke blande mig. Det må de selv finde ud af,« siger Niels Helveg Petersen.

Vil ikke kappe båndene
Karen Klint (S) ønsker ikke, at kirken skal tage stilling til politiske spørgsmål.
»Det kunne blive en indskrænkning af ytringsfriheden. Jeg er mere tryg ved, at den enkelte taler på egne vegne,« siger hun.
Hun ønsker en bred debat, hvor alle folkekirkens medlemmer, også dem der kun lejlighedsvis bruger kirken og repræsentanter for andre trossamfund, ytrer sig. Derefter kan man nedsætte en kirkekommission.
»Båndene mellem stat og kirke skal fornyes, men de skal ikke klippes over. Så er jeg bange for, at det bliver de mest rettroende, der kommer til at bestemme,« siger hun.
Ifølge Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, er det en enig kirke, der protesterer imod, at regeringen har sat folkekirken under administration, helt uden at rådføre sig med biskopperne.
I et af provstierne i Viborg Stift vil det om kort tid betyde, at der kun er tre præster til 14 kirker, siger biskop Karsten Nissen.
Kirkeminister Tove Fergo afviste i går kritikken over for Radioavisen: »Et udgifts- og ansættelsesstop skal have en vis chok-effekt for at virke, det kan man ikke diskutere over længere tid,« siger hun.

FAKTA
Folkekirken
*»Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.«
Grundlovens paragraf 4

*»Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.«
Grundlovens paragraf 66

*Statens økonomiske støtte til Folkekirken er i år 558,7 millioner kr. Pengene går især til løn og pensioner, men udgør kun 12 procent af kirkens samlede budget. Det meste af det samlede budget på knap 5 milliarder kommer fra kirkeskat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her