Læsetid: 4 min.

Konflikters arkitektur

Christiania og Mellemøsten mødes i Berlin på en udstilling om rum og arkitektur som politiske virkemidler
10. juni 2003

Christiania og Mellemøsten mødes i Berlin på en udstilling om rum og
arkitektur som politiske virkemidler

Udstilling
I mere end 10 år har en nedlagt margarinefabrik i det tidligere Østberlin dannet ramme om nogle af de mest banebrydende udstillinger og projekter på den europæiske kunstscene. Det startede året efter ’Die Wende’ – i 1990 – da en gruppe unge besatte den faldefærdige fabriksbygning i Auguststraße, Berlin-Mitte og begyndte at improvisere udstillinger. To år senere blev der etableret et samarbejde med documenta IX i Kassel, og i midten af 90’erne havde KW, Kunst-Werke Berlin, Institute for Contemporary Art, slået sig fast som et af de europæiske centre for produktion, præsentation og formidling af samtidskunst. Siden har den gamle margarinefabrik undergået en gennemgribende forandring, og den besøgende kan i dag arbejde sig igennem et nyrenoveret udstillingskompleks i fire etager.

Krigens arkitektur
’Territories’ hedder den udstilling, der fra den 2. juni til den 24. august kan ses på KW. Gennem en række bidrag fra arkitekter, kunstnere, kunstnergrupper og forskere sætter udstillingen fokus på forandringer i rum og landskab som synlige følger af politiske diskussioner. Projektet er del af en bølge indenfor arkitekturen, der i stigende grad betragter rummet som et middel til både fysisk og mental magtudøvelse. ’Territories’ er et typisk projekt for Kunst-Werke. Et af institutionens erklærede mål er at gøre kunstudstillinger til et sted for politiske og videnskabelige diskussioner. Ifølge kuratorerne Anselm Franke og Sine Bepler er enhver udstilling politisk. Alene det, at udstillingen udgør en repræsentation af noget, gør den til et politisk medie, og ifølge Franke og Bepler er det vigtigt, at kuratorerne åbent erkender dette og tager stilling til deres egen rolle i den politiske debat. For blot to år siden skabte Kunst-Werke furore med en udstilling, der handlede om den civile tyskers skyld under Anden Verdenskrig. Projektet var blevet til i samarbejde med Institut for Socialforskning i Hamborg, og det blev fulgt af ophidset debat i medierne, af demonstrationer og krav om lukning.
’Territories’ tager sit udgangspunkt i et andet brandfarligt felt, nemlig konflikten i Mellemøsten. Og kuratorerne lader der ikke være nogen tvivl om institutionens standpunkt i diskussionen. Hovedprojektet, A Civilian Occupation af arkitektparret Eyal Weizman og Rafi Segal (Tel Aviv og London) skulle for et år siden have repræsenteret Israel på UIA Worldcongress of Architecture i Berlin, men blot få dage før kongressens åbning valgte det israelske arkitektforbund af politiske årsager at tilbageholde det.
Siden da har Weizman og Segal arbejdet tæt sammen med kuratorerne på ’Territories’. A Civilian Occupation undersøger den rolle, arkitektur og byplanlægning spiller som strategiske våben mod palæstinenserne i Israels bosættelsespolitik. Det viser, hvordan streger på et landkort fortæller betragteren om den vedvarende konflikt og om de menneskelige tragedier, den fører med sig. Fra ’konfliktens landskab’ – tre kæmpestore panoramafotos fra et af Vestbreddens områder – bevæger man sig gennem en installation bestående af landkort, fotos, modeller, tegninger, film og tekst, der viser forskellige perspektiver på Israels skjulte brug af rummet i krigen mod palæstinenserne. Det er et meget intellektuelt projekt, der til tider leder tanken hen på en kongres om temaet – snarere end på en kunstudstilling. Tekstmasserne er massive og videoinstallationerne dokumentariske.

Christiania som kunst
Kuratorerne på ’Territories’ bruger undersøgelserne af det, der foregår i de besatte områder på Vestbredden som en slags indeks over forskellige forandringer i rum og landskab, der i denne tid er synlige i hele verden.
Men der er også andre steder repræsenteret end Mellemøsten. Fra analyser af ubestemte steder som ’det urbane rum’ og ’den militære base’ bevæger ’Territories’ sig videre til det i høj grad konkrete og aktuelle Guantanamo Bay – amerikanernes eks-territoriale og retsløse fængsel for formodede medlemmer af Al-Qaeda.
Og endelig – i det hjemlige Christiania, den konkrete beboede utopi, er det som om, at udstillingens forskellige modsætninger føres sammen. I videoinstallationen Sandra of the Tuliphouse or How to Live in a Free State af danske Joachim Koester og amerikanske Matthew Buckingham sættes Christianias fortid som militæranlæg overfor nutidens drøm om den frie stat. Installationen fortæller i lyd og billeder om svenske Sandra, der tilfældigt kommer til at bo noget tid på Christiania. Her suger hun nysgerrigt alle mulige og umulige anekdoter til sig om verdens, Københavns og fristadens historie. Som en form for smeltedigel, hvor især modsætningen mellem fiktion og virkelighed truer med at gå i opløsning, udgør værket en modvægt til de øvrige dele af ’Territories’. Sandra of the Tuliphouse or How to Live in a Free State taler i højere grad end de andre projekter til betragterens sanser og følelser og overlader det på den måde til en selv, om man også vil forstå. Christiania-flagets tre prikker i Koester og Buckinghams installation bliver til et ophold i udstillingens ellers massive politiske budskaber.
Men den politiske linje fortsættes. Til november slår Kunst-Werke dørene op for et projekt om Rote Armee Fraktion. Med arbejdskonceptet ’Mythos RAF’ er der – ligesom i udstillingen ’Verbrechen der Wehrmacht’ for to år siden – lagt op til en hidsig debat om endnu et tysk traume.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her