Læsetid: 5 min.

Kortere sagt

13. juni 2003


(2. sektion)

Film i tv
v/Morten Piil
*Steven Spielberg skabte med E. T. sit nok mest elskede kæmpe-hit, for der er en særlig forførelseskraft i forstadshistorien om en ensom skilsmissedrengs venskab med en kær alien. Selv en hård nitte som den sagnomspundne og nu afdøde amerikanske kritiker Pauline Kael måtte overgive sig: »Det er en drøm af en film, en saligheds-rus. Spielberg respekterer børnefortællingens konventioner og er derfor i stand til at skabe den atmosfære, der omgiver en mytisk oplevelse. Den minder én om de mest tossede drømme, man havde som barn, og rehabiliterer dem.«
Filmen ligger klart i forlængelse af mesterstykket Nærkontakt af tredje grad, som overtegnede nok vil foretrække, fordi den er mindre sentimental og mere poetisk i sin undren over det store ukendte derude i rummet. – Blandt børneskuespillerne bemærker man Drew Barrymore, der efter en problematisk barndom er endt som en mindre, men værdsat stjerne.

E. T. Sverige 4, lørdag kl. 21.00-23.30

*Johannes Meyer er i sit es som husmanden Laurids i Ta’ Pelle med fra 1952, der efter titlen at dømme er en familiefilm af den søde, idylliske slags. Men så er enkefilmens historie mere dramatisk end som så. Ganske vist har den umiddelbar appel til både børn og voksne, men på grundlag af Estrid Otts manuskript fortælles der om livet på landet på en måde, der ikke glamouriserer eller forsøder unødigt. Husmand Laurids er en varm person, som alle kan lide, ikke mindst egnens børn. Men Laurids har svært ved at få sit lille husmandsbrug til at løbe rundt. Og bedre bliver det ikke, da han falder og får en alvorlig rygskade, da han sammen med egnens børn sætter en ny drage i luften. Larids må holde sengen, og hvem skal så bringe høsten ind? Og vil bestyreren på den nærliggende Bakkegård, den beregnende Børge Andersen, ikke udnytte fundet af et pantebrev til at drive Laurids fra hus og hjem?
I Jon Iversens instruktion giver filmen Johannes Meyer, der så ofte spiller biroller, en af sine sjældne hovedroller som den frodige og kærlige Laurids, der elsker at bygge drager. Og Meyer har både sans for de tilspidset dramatiske og de folkekomedievarme sider ved figuren – en smuk, vindende præstation af en af dansk films store skuespillere. Gode kræfter bakker ham op – Ib Schønberg som en forstående sognefoged, Ellen Gottschalch som en rar gårdmandsenke og Henry Nielsen som en pantefoged. Skurkerollen som bestyrer Andersen er lagt i Kjeld Jacobsens kyndige hænder. Og så medvirker selvfølgelig en hel børneflok, hvoriblandt man ser Lone Hertz som københavner-pigen på uvant landlig visit.

Ta’ Pelle med. DR 2, lørdag kl. 21.30-23.00

*Marlon Brando er ung, farlig og fyrig som frihedshelten Emiliano Zapatas i Elia Kazans epos fra den mexickanske borgerkrig 1911-19. Men med sit passionerede, Oscar-vindende portræt af hans bror Eufemio gør en ung
Anthony Quinn sit til, at han ikke kommer til at stå i skyggen af Marlon Brando, der fremstiller Emiliano som den centrale revolutionære helteskikkelse, som samler bønderne til oprør mod tyrannen Porfirio Diaz. Emiliano anfægtes moralsk af sin tvetydige status, da han selv bliver en magtens mand og nødt til at gå på kompromis med de revolutionære idealer. Alligevel fremtræder Zapata mildest talt heroiseret i Brandos mandige, romantiske skikkelse (han var en i virkeligheden en lille mand – og massehenrettede sine fjender!), Med alle handicap står Viva Zapata fra 1952 dog som helhed som et af sit 10-års mest interessante politiske dramaer, sanseligt formidlet i fotografen Joe MacDonalds sol-svedne sort-hvide billeder.

Sverige 4, søndag kl. 12.15-14.15

*Ingmar Bergman skulle have det hele med i Fængsel fra 1949, den første film, hvor han uhæmmet kunne folde sin unge personlighed ud. »Livet krummer sig i en grum, vellystig bue fra fødsel til død,« er filmens typisk retoriske nøglereplik. Resultatet blev ugæret og overlæsset, men filmen er på den anden side ikke til at komme uden om for den Bergman-fan, der gerne tager frokostbords-diskussioner om Guds eksistens, atombomben og generationsproblemer med for at opleve de glimt af fyrig intensitet, der næsten altid findes i instruktørens tidlige film.
Og så er den umiskendelige åndelige tidsatmosfære, den overophedede svenske desperation, måske en ekstra tiltrækning for nogle. Her drejer det sig om djævelens herredømme på jord, intet mindre, illustreret af to parallelt løbende beretninger om den stakkels prostituerede Birgitta-Carolina og den ’fyrtiotalistiske’ forfatter og selvmordskandidat Tomas. Ingen af historierne kan bære de tunge filosofiske overbygning, men ind imellem den megen Sturm und Drang viser Bergman sin særlige evne til at indfange øjeblikke af lykke, fred og harmoni, som får en særlig gribende resonans i netop hans film, fordi man ved, det kun drejer sig om en stakket frist.
Det bedste afsnit i Fængsel handler om en stakket lykkefrist – Tomas og Birgitta-Carolina er flygtet fra deres respektive fængsler og har taget tilflugt til et loftsværelse, hvor de en tid kan isolere sig fra omgivelserne. De har et kort øjeblik lagt angsten, ensomheden og den dumpe fortvivlelse bag sig, og Tomas finder sin barndoms filmapparat og en gammel stumfilmfarce, som tillader ham at le af sine egne problemer.

Fængsel. Sverige 2, søndag kl.18.15-19.35

Dvd
*Astrid Lindgren Der er blevet sagt og skrevet meget om Astrid Lindgren og de figurer, hun er mor til. Men det skal ikke afholde mig fra at formidle den glædelige nyhed, at nogle af de tv-serier og film, som har taget udgangspunkt i den svenske forfatterindes fantasifulde universer, nu er kommet på dvd.
Olle Hellbom hed instruktøren, som forvandlede Lindgrens egne manuskripter til de herlige tv-fortællinger om Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Karlsson på taget og Brødrene Løvehjerte. Filmudgaven af Ronja Røverdatter er også kommet på dvd og har ligeledes Lindgren på manuskript, men Tage Danielsson på instruktion. Ikke mindst serierne om Pippi og Emil har holdt sig friske i vores bevidsthed, fordi de igen og igen er blevet sendt på dansk tv.
Børn i alle aldre har stadig stor fornøjelse af at se selve den inkarnerede antiautoritet i aktion, når skarnsknægten Emil og livstykket Pippi folder sig ud.
Serierne er lavet med stor respekt for børnenes verden, sprog og følsomhed. Olle Hellbom kunne få ungerne til at spille – Inger Nilsson og Jan Ohlsson er fantastiske som Pippi og Emil – og hans tv-serier er vittige og, ikke mindst for børnene, tankevækkende hyldester til fantasien, mangfoldigheden og livslysten, som den sjældent er til stede i moderne børnefilm og -tv.
Astrid Lindgrens historier er universelle og får i Ronja Røverdatter og Brødrene Løvehjerte en mere alvorlig dimension, som blandt andet handler om tab og sorg, men altid på en opbyggelig og varm måde, aldrig ubehageligt eller alt for råt.
Dvd’erne er forsynet med en lille smule ekstramateriale, hvor man kan få lidt at vide om Olle Hellbom og høre Astrid Lindgren fortælle om, hvordan hendes figurer blev til.
Pippis natur var inspireret af et voldsomt torden- og regnvejr, mens Emils oplevelser kom fra Astrid Lindgrens far, der kunne huske mange ting fra sin barndom på landet. CMC

Astrid Lindgren på dvd. Region 2. SF Film. Kan fås i enhver ordentlig dvd-biks

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu