Læsetid: 2 min.

Kulturkamp til stregen

6. juni 2003


(2. sektion)

Blækspruttevignet 1928
P.A.Heiberg, PH og Brandes

*1938
Kæmp mod de tanker, der hyldes
med opstrakte hænder og råben.
Men lær det, de folk har forstået:
kultur er våben.

Afsky den tugt og ære,
som de kalder retning,
stanken af blod og jord
i hver eneste sætning.

Gå ind i en dansk kulturkamp,
hvor linien er lige.
Det er ikke demokratiets idé
at vige og vige.
Poul Henningsen

Ib Andersen i tidsskriftet
Aandehullet, 1933

*1983
»Den megen ståhej om jazzens placering i Danmark blev mere og mere farvet af racisme. Det var tonen i de så berømte ’tredivere’«.
»Det pædagogiske arbejde som Astrid Gøssel, Sven Møller Kristensen og jeg lavede i disse før-krigsår blev udsat fore større og større offentlig kritik. Vi underviste under private former, private elever, private pædagoger. Så snart der var tale om noget offentligt, hvor staten var indblandet økonomisk, varede det ikke længe, inden man reagerede med lukning. Det var f. eks. en torn i øjet på de øverste myndigheder, at en københavnsk afdeling af et fortsættelsekursus for unge oprettede en jazzmusikafdeling i trediverne. Den blev da også lukket ved Anden Verdenskrigs begyndelse... Tiden inden krigen var mørk og truende.«
Bernhard Christensen, musikpædagog og komponist i bogen Mit motiv, 1983

Swingpjatter i Tivolis Glassal, Des Asmussen 1943
*1958
»I en asfalteret tilværelse vil sentimentaliteten efterhånden blive synonym med det kunstneriske udtryk, alle strømpile peger mod den sidste fornedrelse, snart er autodafeernes og billedstormens tid inde. Den abstrakte kunst vil blive betegnet som entartet, den moderne musik som en perversion, den ærlige litteratur som blasfemi.
’På en sømands grav er ingen små buketter, kun et mågeskrig når morgentågen letter’ vil klinge ud over landet ved den sidste ufordærvede sjæls begravelse. På graven sættes en bismarcksklump, og ingen vil fjerne den dameskrå, som er gået på tværs i sjælens hjerte og er den egentlige årsag til hans død.«
»Med neon i hatten og selvlysende pibekrave foretager præsten påkastelsen: ’Af jord er du kommet, til sukker er du blevet, som marcipangris skal du genopstå‘.«
Klaus Rifbjerg, Midt i en Quiz-tid, 1958

Kjeld Abell, skitse til fortæppe, Melodien der blev væk, 1935

*1962
Han holdt sig ikke tilbage
busede heller ikke på.
Kunne han ikke sin lektie
var der altid en grund
eller noget charmerende
over det
- min bedste elev.

Jeg går ikke ind for
det jævne
eller det
outrerede
vil ingen dukse ha
foragter dem der ikke ka
dem skal vi nok få pandet
min bedste elev
- og jeg

Med vores
fortryllende bedreviden
og lille kokette indskrænkethed
Fra Gris på gaflen, revy 1962,
Jesper Jensen, Rifbjerg, Panduro

*1986
Vi er dem de andre ikke må lege med
vi er det dårlige selskab
vi har en svag karakter
og en billig fantasi
det er da godt at vi blev født
før aborten den blev fri
oh yeahhh
Kim Larsen, 1986

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her