Læsetid: 3 min.

Den længste vej hjem

Fortidens horrible australske racepolitik er baggrunden for den medrivende historie i ’Rabbit-Proof Fence’
13. juni 2003

(2. sektion)

Premiere i dag
Fælden klapper normalt i, når talentfulde instruktører fra lande som Australien, Tyskland og Holland drager til Hollywood og begynder at arbejde på de store selskabers betingelser.
Men den 53-årige australier Phillip Noyce, der i Hollywood har lavet kommercielle film med Madonna (Sliver) og Harrison Ford (Patriot Games), viser med Rabbit-Proof Fence, at der findes en vej tilbage til rødderne. For her vender Noyce ikke blot tilbage til hjemlandet, men også til en social problematik, han allerede behandlede i en af sin første film Backroads (1977): de hvides forhold til den indfødte aborigine befolkning.
Det er blevet til en på én gang skarptandet og mytisk resonant fortælling om et emne, der stadig hjemsøger Australien som et betændt sår. Helt frem til omkring 1970 foretog man en slags etnisk udrensning af såkaldte ’halvblodsbørn’ – det vil normalt sige børn af en aborigin mor og en hvid far.
Børnene blev tvangsfjernede fra deres mor og anbragt i lejre for senere at kunne blive ansat i service-fagene. Og de piger, der havde tilstrækkelig lys hud, kunne oven i købet forvente en hvid ægtemand: På denne måde ville det over en årrække lykkes de australske myndigheder at »avle racemodsætningerne væk«, som det hedder i filmen.

Stakit som ledetråd
Historien bygger på en virkelige hændelse i 1931, da tre ’halvblods’-piger til morderens og bedstemoderens fortvivlelse tvangsfjernes fra deres aborigine familie og anbringes i en primitiv lejr ledet af anglikanske nonner, over 2.000 kilometer fra deres hjem.
Den ældste pige, Molly, er 14 år, hendes søster Daisy otte år og deres kusine Gracie 10. Trods deres unge alder lykkes det dem at flygte for at vandre den lange tur hjem. Under ledelse af den rådsnare Molly undgår de et langt stykke af vejen deres forfølgere, men Gracie falder fra på vejen og fanges af politiet. Molly må af og til bære sin lillesøster, og de må forcere et stegende hedt ørken-areal, der minder om Californiens Death Valley.
Deres ledetråd undervejs er det kaninsikre stakit, som er rejst over de enorme mennesketomme arealer for at holde kaninerne væk fra de strækninger, der skal bruges som landbrugsjord. Og stakittet bliver selvfølgelig også symbolet på et delt samfund og et raceskel, som holder en indfødt befolkning væk fra enhver form for afgrøde.

Dyb samklang
Emnet kunne friste til patos og frem for alt sentimentalitet, men Phillip Noyce holder for det meste igen og lader velgørende mange situationer tale for sig selv.
Og der er jo også en elementær styrke i selve beretning om pigernes udholdenhed på den lange rejse over det australske kontinent med de høje skyfri himle og de øde landstrækninger. Men Noyces film er ikke naturlyrisk beåndet som Nicolas Roegs Walkabout med lignende visuelle motiver – Noyce dvæler ikke ved naturen som sådan, selv om filmen selvfølgelig rummer åndeløst smukke billeder.
Det, Noyce vil vise, er samklangen mellem aboriginerne og naturen: når pigerne tvangsfjernes, rykkes de op med rode.
Der er et element af natur-mystik i filmen, når den postulerer en nærmest telepatisk forbindelse mellem moderen og børnene. Og når den sætter sporhunden Moodoo (fremragende spillet af aborigineren David Gulpilil fra Walkabout) på jagt efter børnene, virker han i dyb harmoni med the outback, lyset, lydene og lugtene.
Selvfølgelig må han, der selv er offer for de hvides tyranni, have en særlig føling med de flygtende børn, selv om han ikke kan finde dem.
Kenneth Branagh ses i en behageligt neddæmpet præstation som aboriginernes hovedprotektor, A. O. Neville – uvægerligt kaldet Devil. En mand af god, vildfaren vilje, en marionet med tro på, at hans racepolitik er til de indfødtes eget bedste.
Men Branagh kan selvfølgelig ikke konkurrere med filmens stjerner, der er de tre børn – troværdige både i styrke og angst.

*Rabbit-Proof Fence. Instruktion: Phillip Noyce. Manuskript: Christine Olsen. Australsk-engelsk. (Grand, Palladium)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her