Læsetid: 3 min.

Lokalt/globalt

27. juni 2003


LOKALT
Fogh underskrev færøsk plan
*Færøerne er kommet et betydeligt skridt nærmere en større selvstændighed. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) underskrev i går under sit officielle besøg på Færøerne en overtagelsesplan sammen med lagmand Anfinn Kallsberg. Begge parter har hermed bundet sig til at fremlægge en »helhedsovertagelseslov« i henholdsvis Folketinget og det færøske lagting.
Den kommende lov, der ifølge lagmand Anfinn Kallsberg skal træde i kraft ved Færøernes næste nationaldag den 29. juli 2004, medfører, at hjemmestyret på Færøerne får mulighed at overtage alle færøske sagsområder, der i dag fortsat hører under Danmark. En undtagelse er dog de sagsområder, som knytter sig til den færøske suverænitet, der fortsat udelukkende vil høre under den danske regering.

Biskopper fastholder modstand
*Biskopperne fastholder deres kritik af det udgifts- og ansættelsesstop i folkekirken, som kirkeminister Tove Fergo (V) har fastsat for at sikre, at fællesfonden overholder sit budget for i år. I et samråd med ministeren meddelte biskopperne i går, at de principielt er imod ansættelsesstoppet for præstestillinger. De ønsker det taget af bordet, men har dog accepteret at mødes med kirkeministeren igen i august. Her skal Tove Fergo og biskopperne drøfte udformningen af en praksis for dispensationer fra ansættelsesstoppet i forhold til præstestillinger. Hensigten er at afbøde de værste virkninger af ansættelsesstoppet, der rammer forkyndelsen, som er folkekirkens kerneydelse.

GLOBALT
Mellemøstlig våbenhvile halter
*En rådgiver for den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, erklærede i går at den tre måneder lange våbenhvile med Hamas bliver vanskelig at gennemføre på grund af israelske operationer. Han sigtede til onsdagens forsøg på at likvidere en Hamas-leder på Gazastriben – kort tid efter at organisationen havde efklæret deres tre måneder lange bilæggelse af striden.
Hamas afskød i går to Kassam raketter mod en by i Sydisrael som gengældelse og senere på dagen tog Fatah ansvaret for nedskydningen af en israelsk sikkerhedsvagt i den nordlige del af landet. »Israels mangel på sikkerhed hænger direkte sammen med palæstinensernes mangel på frihed,« kommenterer rådgiveren, Michael Terazi, den allerede haltende våbenhvile.faf

Ingen penge til SS-ofre
*Tyskland skal ikke betale erstatning til de efterladte efter en SS-massakre i Grækenland. Det fremgår af en dom, som den tyske højesteret afsagde i går.
Som hævn for et partisanangreb henrettede tyske SS-soldater 300 af landsbyen Distomos indbyggere den 10. juni 1944. I årevis har de efterladte forsøgt at få erstatning for forbrydelsen, men den tyske højesteret henholdt sig til, at kun stater kan rejse sag om erstatning for krigsforbrydelser – ikke enkeltpersoner. I 1997 tilkendte en græsk domstol ofrene godt 200 millioner kr. i erstatning, men dommen har ingen retsgyldighed i Tyskland.
Gårsdagens dom menes at have præcedensskabende virkning for de ca. 60.000 civile erstatningssager, der er rejst mod Tyskland.wpr

Dansk tilslutning til anti-tortur
*Danmark ville i går som det første europæiske land godkende en tillægsprotokol til FN’s Torturkonvention, oplyser Udenrigsministeriet. Den danske FN-ambassadør, Ellen Margrethe Løj, underskriver på Danmarks vegne den valgfrie protokol, som blev vedtaget på FN’s Generalforsamling i december i fjor.
Protokollen er led i den internationale indsats mod tortur, og den medfører, at uafhængige eksperter kan inspicere fængsler og andre interneringssteder, hvor der måtte være forlydender om tilfælde af myndigheders overgreb på tilbageholdte. Protokollen indebærer, at både FN og de enkelte lande gennemfører en løbende, aktiv inspektion.
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) betegner den danske godkendelse af protokollen som »et vigtigt globalt signal«. ritzau

Dansk dommer med i tribunal
*Danskeren Vagn Jensen er blandt 18 dommere, som er blevet udpeget til FN’s Krigsforbrydertribunal vedrørende Rwanda.
Det oplyste FN’s informationskontor for de nordiske lande i går. Dommerpanelet er udnævnt for en fire-årig periode. Målet er nu at blive færdig med sagerne i 2008 i tedet for 2017.
Rwanda-tribunalet blev etableret med henblik på at retsforfølge personer, som stod bag folkemordet og andre grove menneskerettighedsovergreb i Rwanda i 1994. Hundredtusinder blev dræbt. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her