Læsetid: 7 min.

Meg Ryan som erotisk eventyrerske

Det skulle have været Nicole Kidman, men hun sprang fra. Meg Ryan fik overraskende hovedrollen i Jane Campions erotiske thriller ’In the Cut’
6. juni 2003

(2. sektion)

Baggrund
New York stønner under en hedebølgeeftermiddag med tropiske temperaturer. Kvindernes ansigter lyser under stormagasiners neonskilte, mens mændene glinser af sved som sæler. På hjørnet af Canal og Mulberry Street i sin luftkonditionerede lejlighed, der fylder en hel etage i en ejendom i det kinesiske kvarter, sætter Jane Campion sig til bords, i hjemmedragt. Imens hendes datter på helt nye rollers skøjter larmende forbi på parketgulvene, og den unge aupair-pige diskret forsvinder ind i en sidefløj, tager hendes personlige assistent og veninde fra studieårene, Grizz Park, imod.
Jane Campion er netop kommet tilbage fra en lang dags filmarbejde – hun mødte kl 5 i morges. Skønt udmattet virker den newzealandske filminstruktør lettet, som om hun – efter at både publikum og kritikere tog dårlig imod hendes sidste to film, Holy Smoke i 1999 og Portrait of a Lady i 1996, ikke længere har noget at miste. Hun tror på sit nye projekt: en filmatisering af Susanne Moores amerikanske bestseller In the Cut. Det er historien om en lidt farveløs kvindelig engelskprofessor fra New York i 40’erne, der pludselig bliver det eneste vidne til et seksualmord. I mødet med de to politimænd, der efterforsker forbrydelsen, og især den yngste af dem, som forfører hende, bliver hun bytte for hidtil fortrængte pludseligt opblussende fantasmer.
Siddende i afslappet positur med halvt lukkede øjne fortæller Jane Campion, hvordan hun kom til at filmatisere In the Cut.

Ville tæmme historien
Det er fire år siden, at Jan Chapman, producer på Campions The Piano (Guldpalmevinder i 1993), anbefalede hende bogen.
»Den mindede ikke om noget, jeg havde læst før. Historien virkede både ægte og moderne på mig. Kun slutningen, hvor heltinden ofrer sig for den mand, hun elsker, fandt jeg gruopvækkende og forkert.«
På samme tidspunkt var Jane Campions gode veninde, Nicole Kidman, på udkig efter en ny rolle.
»Frannie-figuren tiltrak med det samme Nicole og fik hende til at købe filmrettighederne til bogen. I første omgang følte jeg mig ikke sikker på, at jeg kunne instruere en historie af den art. Jeg var bange for, at det ville blive for svært et projekt af løfte.«
Jane Campion gav sig til at skrive de første versioner af drejebogen sammen med Susanna Moore, bogens forfatter.
»Men jeg følte efterhånden behov for at flyve med egne vinger, for selv at tæmme den historie.«
Det betød i første omgang en blokering for projektet: »Filmen var lige ved ikke at blive til noget. Men jeg blev opsat på at forfølge en bestemt idé: Hovedpersonernes hemmelige natur og deres seksualitet skulle røbe sig igennem efterforskningsforløbet. For Frannie og inspektør Mally bliver opklaringen af kriminalgåden til en seksuel odyssé – en slags indre forvandling. Det var det tema, der var det vigtige for mig. Og i løbet af fire år forekommer det mig, at filmen også har fået mig til at opdage nye sider af mig selv.«
At In the Cut skulle blive så vanskelig at virkeliggøre filmisk lå ikke i kortene.

For vovet til USA
»Vi forestillede os i begyndelsen, at vi kunne rykke hurtigt. Men den modtagelse, som Holy Smoke fik ved festivalen i Venedig i 1999, og kontroversen omkring Kubricks Eyes Wide Shut, hvor Nicole spiller en lignende rolle, fik begejstringen hos vores amerikanske investorer til at kølne,« betror Laurie Parker, producer på filmen.
»Miramax fandt filmen alt for vovet. Kun europæiske investorer kunne føre os ud af den blindgyde, vi var havnet i, og til alt held trådte Pathé UK til. Men på det tidspunkt havde Nicole så besluttet sig for at droppe projektet, måske fordi hun var oprevet efter sin skilsmisse.«
Hvem kunne erstatte Nicole Kidman, der var udset som filmens store stjerne, og som ellers ikke går af vejen for at tage chancer? Og hvem kunne spille strømeren med den løsslupne seksualitet? Kidman havde selv foreslået Jane Campion at hyre den 35-årige New York-teaterskuespiller Mark Ruffalo, der havde fået en lovende debut på filmlærredet i Kenneth Logans You Can Count on Me.
Jane Campion holdt fast i det forslag, også efter Nicole Kidmans frafald. »Mark er en fremragende skuespiller, og denne rolle er helt anderledes end dem, han traditionelt har spillet. Til at matche ham havde jeg brug for en noget ældre skuespillerinde for at give spændingen imellem dem større tyngde. Tilfældigvis ringede Meg Ryan til mig på dette tidspunkt. Jeg havde aldrig set hendes film, så jeg havde ingen forudfattet mening, men jeg forelskede mig straks i hendes karakterstyrke og den store vilje, hun lagde for dagen for at skifte ham og glide ind under huden på sin figur. Hun viste stor forståelse for historiens erotiske dimension og hovedpersonens seksuelle rejse.«

Meg Ryan forandret
Meg Ryan – denne de romantiske Hollywood-komediers muse, stemplet som den evige, forvoksede, grimasserende teenager igennem 15 år – i en dramatisk og erotisk rolle? Hollywood-stjernen ser ud til at nyde dette bratte og uventede skift i rollefag. Hendes hår er ikke længere blondt med krøl, men halvlangt, glat og kastaniefarvet. Bag brillerne har øjnene fået et nøddebrunt anstrøg takket være farvede linser. Og hendes kropslige attributter kun lige anes bag den saglige påklædning hos en universitetslærer, der er for klog til at ville udstille sig. Men hvad Meg Ryan selv tænker om sagen, om sin rolle og sin forvandling, svæver foreløbig i det uvisse. I al fald lige for øjeblikket, hvor hendes agent regerer som en diktator over hendes pressekontakter. Og tilstedeværelsen af talrige paparazzier allerede fra de første dages optagelse har ikke gjort paranoiaen mindre.

Tro på kærligheden
I B Bar mellem Bowery og 4th Street forsøger chefscenemester David Brisbin at indfange de essentielle stemninger til filmen – et arbejde, som han påbegyndte længe før optagelserne.
»At optage i New York stiller hele tiden store krav til ens improvisationstalent. Min hovedopgave er at fremtrylle scenerier, miljøer og genstande, som kan fange begejstringen hos Jane Campion og hendes cheffotograf, Dion Bebeet – at give dem materiale, de kan arbejde med.«
»Før optagelserne rejste hele holdet ud til en ø for at diskutere, hvordan vi ville gribe filmen an. Jane Campion viste os ved den lejlighed sine skitser på papir-collager og fortalte om sine tanker om følelsesleje og farver, historien og dens figurer.«
Brisbin skal i de kommende dage opbygge den lejlighed, hvor Pauline – Frannies halvsøster – bor. Hun spilles i filmen af Jennifer Jason Leigh. Tømrere, malere, murere, dekoratører bevæger sig rundt efter Brisbins direktiver, imens han forklarer sig:
»Det er modigt af Jane at lave denne film, men den er også i meget høj grad et udtryk for hendes person: Hun tror på kærligheden mellem kønnene, på kærlighedens seksuelle væsen. At fusionere kærlighed med seksualitet er på en måde et af hendes kunstneriske og personlige livsmål. In the Cut er på den måde ganske afslørende for, hvad hun begærer og, hvad hun frygter.«
Og Meg Ryan? »Det lykkes hende rigtig godt at være både sexet og ordinær uden nogen påtagethed. Kemien mellem hende og Mark Ruffalo fungerer upåklageligt. Man fornemmer, at hendes koncentration er meget intens, som om hendes fremtid som skuespiller afhænger af, hvordan hun forvalter denne rolle.«
Mark Ruffalo, som er blevet katapulteret ind i denne status af ung viril førsteelsker efter hidtil stort set kun at have spillet roller som unge generte mænd, har ikke noget imod at omgå tavshedsdiktatet fra Meg Ryans agent.

Det femte manuskript
»Jeg har før arbejdet med filminstruktører som John Woo og Ang Lee, men jeg var helt uforberedt på denne rolle,« indrømmer han.
»Jeg tilbragte to måneder i drabsafdelingen på New Yorks kriminalpoliti, en intens og temmelig dyster erfaring. Og jeg lod mit overskæg gro og gav mig til at tylle bourbon uden is, som fyrene på afdelingen gjorde.«
Og Meg Ryan? »Hun tilbragte tid på universitetet for at studere adfærden hos engelskprofessorer, og hun er tydeligvis fast besluttet på at komme helt til bunds i identifikationen med sin figur.«
For Susanna Moore, forfatterinden til In the Cut, er der tale om en dobbelt premiere: Det er første gang, hun får en bog filmatiseret, og første gang, at hun samarbejder med en filminstruktør. Efter fem gennemskrivninger af manuskriptet noterer hun sig nu:
»Nu er det blevet hendes historie mere end min, og det er godt nok sådan. At hun har ændret på slutningen, kan jeg godt forstå – hun er langt mere optimistisk end jeg.« Og Meg Ryan? »Hun har forandret sig, så det er helt utroligt. En blanding af en brainy pige og en skjult skønhed. Perfekt til denne meget erotiske rolle. Det er uhyre modigt af hende at stille op til den slags grænsesøgende eksperimenter i USA.«

©Libération og Information

*Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her