Læsetid: 3 min.

Mexicos musikalske grænseland

Cumbia hitter med sin skildring af livsstilen blandt Mexicos fattigste, hvis eneste håb er at følge de andre desperadoer over på den anden side – til USA, narkoen, dollargrinene og glædespigerne
12. juni 2003

Politisk musik
BUENOS AIRES – Den 3.200 kilometer lange grænse mellem Mexico og USA er langt hen ad vejen en flod. Nordboerne kalder floden Rio Grande, den store flod, og sydboerne omtaler den Rio Bravo, den tapre flod.
Floden har altid markeret grænsen mellem Nord- og Latinamerika – de rige og de fattige. Forskellen gør grænsen til Amerikas mest bevogtede, hvilket på den mexicanske side de seneste årtier har skabt en hel subkultur tilknyttet menneskesmugling nordpå over grænsen – og floden.
Musikstilen cumbia hitter blandt grænselandets fattigste mexicanere, fordi den med sin underklassepop rapper om det barske liv i grænselandet. Narko, smugleri, våbensalg, hasardspil og bordeller er de fattigste mexicanernes alternativ til en ussel tilværelse i det urentable familielandbrug.

Socialrealisme
Lokale musikgrupper som Los Tigres del Norte, Los Tucanes de Tijuana og El Coyote de Xalisco sælger billetter blandt mexicanerne på begge sider af grænsen i deres pralende sange om ’at komme over på den anden side’.
Som en mexicansk socialrealistisk version af The Doors »Break on through to the other side« skildrer cumbia-musikken livet på den anden side af loven og grænsen, der som et jordisk helvede forklædt som et materielt paradis lokker dets lyttere til også at tage springet.
Enkeltbilletten er at udskifte rivejernet med seksløberen og inkorporere sig i narkokulturens vold på den mexicanske side. En anden mulighed er, som flere af sangene omhandler, at tage 200-metermærket i svømning og med hjælp fra den såkaldte Coyote – menneskesmugleren – på tapper vis at krydse floden for et liv i USA.
Men det er statistisk farligere end det første, fordi 1.800 mexicanere ifølge officielle mexicanske tal fra 1997-2002 er blevet dræbt i forsøget. Disse flodkrydsere kaldes af US Border Patrol ’weetbacks’, i sangene det direkte oversatte ’espaldas mojadas’, der med snilde og kontanter pendler frem og tilbage mellem eksilet og det elskede fædreland.
»Fordi vi er de våde rygge, leder loven altid efter os, fordi vi er illegale og ikke taler engelsk, kan gringoen frit smide os ud, og vi komme tilbage,« synger cumbiaen til mexicanere og andre latinamerikanere i grænselandet og byer som Los Angeles, Miami, New York og Chicago.

Had til USA
Hadet over for de amerikanske værter er åbenlyst, hvorfor flere mexicanske stater har forbudt salget af disse cumbia-grupper, der heller ikke må spilles i radioen. Det har haft den modsatte effekt blandt Mexicos teenagere, der konkurrerer om at have den nyeste piratkopi med de nordlige outlaw-grupper.
Flere sange kritiserer USA’s politik, der slår hårdt ned på tilfangetagne weetbacks, selv om dele af sydstaternes økonomi afhænger af den billige mexicanske og latinamerikanske arbejdskraft.
På den anden side overlever flere mexicanske samfund af pengeoverførsler fra familie og venner i USA – de såkaldte latinos.
Derfor rapper musikgrupperne om eksistensgrundlaget for subkulturen, hvilket har mødt kritik fra grupper i begge lande. Kritikken går på, at musikerne og deres pladeselskaber er i lommen på de magtfulde narkokarteller i det nordlige Mexico, der gladeligt betaler for glorificerende versefødder om ugerningerne.
Den mexicanske sociolog José Manuel Valenzuela har sagt: »at som i resten af Latinamerikas laveste klasser transmitterer cumbiaen via sange om mod og styrke denne subkulturs besked. Visse sange fortæller om nye farer og smuthuller i kampen om at nå den anden side«.
I det stærkt katolske Mexico har cumbia-bølgen fået sin egen skytsengel i form af den afdøde bandido Jesus Malverde, der ifølge lokale sladrekoner var en mexicansk Robin Hood i begyndelsen af 1900-tallet.
De mexicanske myndigheder forsøger forsøger at stoppe denne type cumbia, hvilket er nemmere end at løse årsagerne til en hel subkultur.
Mexicos økonomi ville ifølge eksperter falde med 15 procent uden narkotrafikken og de illegale weetbacks på den anden side. Derfor rapper cumbia-grupperne videre længe endnu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu