Mr. Hit er død

NEKROLOGER
Kombinationen af sikker intuition, forfængelighed og forretningssans gør enhver usårlig. Ikke mindst i popbranchen, hvor døgnfluer kommer og går, medens de mest driftsikre døgnfluefabrikanter består. Pladeproduceren Mickie Most, som døde af kræft den 30. maj 64 år gammel, har flere døgnfluer på samvittigheden end de fleste, men han har ikke kun skrevet sig ind i pop- og rockhistorien som forgængelighedens mester.
Navne som The Animals og Jeff Beck var aldrig blevet rockmyter uden Most som det innovative, med-samtalende menneske bag mixerpulten, der var med til at definere producerrollen på et tidspunkt, hvor produceren ellers mest var ham, der sørgede for at holde budgettet.
Most så sig selv »indspilningsinstruktør.« For ham var sangen det vigtigste. Som han sagde: »Man kan sagtens lave en Cecil B. DeMille-production ud af en dårlig sang, men man ikke kan sælge den.« Alligevel var han meget beskeden på sin egen selvbevidste facon.
I efteråret 1963, nyligt hjemvendt fra et par års ophold i Sydafrika, hørte Most på in-stedet Crawdaddy i London Newcastle-bandet The Animals. Deres råstyrke og arbejderklasseautenticitet fik middelklassesnobben og den håbefulde unge popstjerne Most til at gå bagover. Og indse, at hans fremtid var udstukket – den lå, trods en række singlesucceser i det sydafrikanske, ikke bag mikrofonen.
Animals-debutsinglen »Baby, Let Me Take You Home«, vakte opsigt, og efterfølgeren »House Of The Rising Sun« skabte sensation og gruppens karriere. Det eneste, Most efter eget udsagn gjorde, var at fastholde stemningen i studiet ... Og så have modet til at overtale pladeselskabet til at udgive den efter datidens forhold lidt for lange sang, der blev et globalt hit.
I 1965 grundlagde Most sin formue ved at opdage Peter Noone alias Herman(’s Hermits). Selv kaldte han »Mrs. Brown, You’ve Got A Lovely Daughter« for den mest åndssvage sang, han nogensinde har produceret. Most har siden ærgret sig mange gange på vej til og fra banken.
I den mere lødige ende producerede Most i de år også Donovan, som han forvandlede fra en følsom Dylan-wannabe til en kritikerrost kunstner med sange som »Sunshine Superman« og »Hurdy Gurdy Man.« Og det var Most, der producerede (og produktudviklede guitarlyden) for Jeff Beck
Group på de stildannende albums Truth og Beck-Ola, men Most ’tvang’ også guitarguden Beck til at indspille Paul Mauriat-schlageren »Love Is Blue«. Det ærgrede Beck sig over, hver gang han gik i banken.
I 1970 dannede Most sit eget pladeselskab RAK, og bekendte utvetydigt popkulør. I stalden fik han sangskriverne Mike Chapman og Nicky Chinn, og med navne som Suzi Quatro fik Most sin anden ungdom.
I 80’erne blev Most mentor og producer for Kim Wilde, datter af hans gamle ven, Marty Wilde, og hendes gennembrud »Kids In America« gjorde RAK temmelig attraktivt, da Most satte det til salg i 1983.
Ved sin død var han således god for 50 mio. pund, men i hans garderobeskab hang efter sigende 50 læderjakker – en gang rock & roller, altid rock & roller.