Læsetid: 2 min.

Nej til oprustning i rummet

Danmark har ingen sikkerhedspolitiske krav med, når man indleder forhandlinger i Washington om missilforsvaret
26. juni 2003

Mens Canada nu stiller sikkerhedspolitiske betingelser for at sige god for præsident Bush’s missilskjold, så har den danske regering ingen sådanne krav med, når udenrigsminister Per Stig Møller efter sommerferien rejser til Washington for at forhandle med USA om Thule-radarens inddragelse i missilskjoldet.
Den canadiske regering har netop indledt drøftelser med Bush-regeringen om Canadas mulige deltagelse i missilforsvaret, og premierminister Jean Chretien har på forhånd gjort klart, at Canada siger nej, hvis missilskjoldet opererer med at kunne placere våbensystemer i rummet.
»Vi ønsker at deltage – forhåbentlig gennem (den nordamerikanske forsvarsalliance) NORAD – i forsvaret af Nordamerika mod missiler. Vi vil ikke deltage i et program, hvis det omfatter bevæbning af rummet,« sagde Jean Chretien for nylig.
Den seneste perspektivplan fra den amerikanske militære rumkommando Air Force Space Command, Strategic Master Plan for tiden efter 2004, efterlader ikke megen tvivl om USA’s ambition om militær oprustning i og herredømme over rummet.
Rumkommandoen taler om »det 21. århundredes rumkrigere« og om »missioner gennemført via våbensystemer, der opererer fra eller gennem rummet med henblik på at fastholde truslen mod terrestriske mål.«
»Efterhånden som slagmarken bevæger sig ud i rummet, må defensive og offensive modtræk udvikles for at sikre, at USA kan kontrollere rummet, fremtidens ultimative front,« hedder det i planen. »Krigsførende styrker i rummet er vore folk, våbensystemer og andre aktiver, som opererer og anvender rumbaseret magt i, fra og gennem rummet.«
»Kontrol med og udnyttelse af rummet indebærer, at vi kan anvende vore evner i rummet, som det passer os, og samtidig nægte vore modstandere adgang til de rumbaserede aktiver, de måtte besidde,« siger Air Force Space Command.

Rum-traktat
Bekymringen for denne oprustning af rummet har fået lande som Kina, Rusland og Canada til at arbejde for en FN-traktat mod militarisering af rummet. Det er primært sket via FN’s nedrustningskomite i Genève, hvor ethvert fremskridt imidlertid blokeres af USA.
USA’s nedrustningsambassadør Eric M. Javits har gentagne gange gjort synspunktet klart: »USA ser ikke noget behov for nye aftaler om våbenkontrol for det ydre rum og modsætter sig forhandlinger om en traktat om våbenkontrol i det ydre rum.«
Danmark har kun observatørstatus i FN-komitéen og har ifølge Udenrigsministeriet ikke gjort sig til talsmand for en aftale mod militarisering af rummet.
Der er heller ikke den slags sikkerhedspolitiske betingelser med i attachémappen, når Per Stig Møller og Grønlands landsstyreformand Hans Enoksen efter sommerferien rejser til Washington for at forhandle missilskjold med udenrigsminister Colin Powell og forsvarsminister Donald Rumsfeld. Man medbringer alene et bud på modernisering af den dansk-amerikanske forsvarsaftale om Grønland samt et forslag til samarbejdsprojekter inden for økonomi, teknik m.m.
Den sikkerhedspolitiske ekspert professor Ole Wæver, Københavns Universitet, siger, at grænsen mellem hvad der kan defineres som del af et amerikansk missilskjold, og hvad der er andre militære aktiviteter i rummet ikke kan trækkes skarpt. Han mener, at Danmark skal lade sig inspirere af Canada.
»Man skal sende et politisk signal til amerikanerne om, at man er bekymret over bl.a. dette element i missilskjoldssystemet, og at man ville være væsentlig gladere for at være involveret, hvis der også fulgte nogle våbenkontrol-elementer med,« siger Ole Wæver.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu