NEKROLOGER

Maynard Jackson, 65
*Få udenfor USA kender formentlig navnet Maynard Jackson. Men i Atlanta, Georgia og Amerikas sorte samfund var han en politisk legende. Det kunne man ikke undgå at få nys om, hvis man under et besøg udspurgte de lokale om Atlantas nutidshistorie.
Jackson var den første sorte politiker til at blive valgt til borgmesterposten i en storby i sydstaterne. I mandags døde han i en relativ ung alder af et hjerteslag efter et ildebefindende i en lufthavn i Washington. Årsagen var tilsyneladende sukkersyge og overvægt. Han var 193 cm. høj og vejede 136 kg.
Han blev valgt i 1973, kun seks år efter mordet i Atlanta på Martin Luther King Jr. Amerika led stadig af chokket og Vietnam-krigen stod endnu på. Senere samme år blev to andre fremtrædende sorte politikere, Tom Bradley og Coleman Young, valgt til borgmestre i henholdsvis Los Angeles og Detroit.
Den sorte befolkning i amerikanske storbyer begyndte pludselig at bruge stemmesedlen til at forbedre deres stilling i det amerikanske samfund. Nogle steder havde de ganske enkelt flertal; andre steder måtte de indgå i en uformel valgkoalition med progressive hvide vælgere for at vinde borgmestervalg.
Det var Maynard Jacksons store fortjeneste, at han før alle andre forstod, hvor vigtigt det var for det sorte mindretal at bruge nyerhvervet politisk magt til at fravriste det hvide forretningssamfunds monopolet på Atlantas økonomi. Kort efter sin valgsejr indførte han positiv særbehandling for sorte ansøgere til stillinger i Atlantas kommune.
Han igangsatte bygningen af en ny lufthavn i Atlanta, der er blevet en af verdens største, og sørgede for at sorte entreprenører blev inviteret indenfor i varmen. Efter fem år som borgmester var antallet af kommunale opgaver tilstået firmaer ejet af sorte amerikanere vokset fra et til 39 pct.
I løbet af kort tid blev Atlanta kendt som stedet, hvor unge sorte amerikanere kunne gøre karriere uden at skulle overvinde racebarrierer. De strømmede til byen. Dette åbne miljø bidrog til Atlantas byggeboom og kolossale vækst i løbet af 1980’erne og 1990’erne.
Men det var ikke Maynard Jacksons hudfarve, der gjorde hans otte år som borgmester så succesrige og udbytterige for Atlanta. Det var karisma og politisk talent. Efter to embedsperioder måtte han gå af. Det var reglen. Han blev efterfulgt af tidligere FN-ambassadør Andrew Young – et bedre kendt navn.
I 1989 stillede Jackson op igen og vandt med 77 procent af stemmerne. I denne omgang fik han Atlanta udpeget til vært for OL i 1996. »Maynard gjorde det hårde banebrydende arbejde. Det har altid generet mig, at gader og pladser i Atlanta er opkaldt efter mig – og ikke efter ham,« sagde Andrew Young i mandags.
mabu

Sir Denis Thatcher, 88
*Sir Denis Thatcher var gift med Margaret i 50 år. Han var sin hustru en uforlignelig rådgiver og han bemestrede den svære rolle at stå i baggrunden uden at kny.
»Always present, never there«. Det siges at have været Sir Denis Thatchers motto og ledetråd for egen opførsel i de år verden lærte ham at kende som den britiske konservative premierminister Margaret Thatchers ægtemand. Som jernladyens bedre halvdel spillede Denis en ikke ubetydelig rolle – i al diskretion. Hans fredelige død torsdag blev da også markeret med flaget på halv i det konservative hovedkvarter i London. I følge venner ville Margaret Thatcher simpelt hen ikke villet have kunnet gennemføre den europæiske histories mest radikale neo-liberale omorganisering af en vesteuropæisk velfærdsstat uden Denis ved ved sin side.
Sir Bernard Ingham, Margaret Thatchers legendariske pressesekretær, sagde torsdag, at Denis havde været »en åbenlys rollemodel for enhver statsministers ægtefælle.«
Selv sagde Lady Thatcher i sin selvbiografi The Downing Street Years, at »jeg kunne aldrig have været premierminister i mere end 11 år, havde Denis ikke været ved min side. Han holdt af at give snedige råd og sylespidse kommentarer. Og yderst fornuftigt af ham så holdt han sig til at aflevere disse til mig og ikke til resten af verden.«
Sir Denis kom sig for kort tid siden på blot 11 dage efter en by-pass operation. Lægerne kaldte operationen en fantastisk succes, mens Sir Denis’ datter, Carol, bemærkede, at han nok var kommet sig hurtigt på grund af sin uforlignelige evne til at drikke gin. Sandt var det, at Denis Thatcher – som sin viv gennem mere end 50 år – var overmåde glad for gin. Og hvem ved – måske var der også brug for lidt ekstra stimulanser i de 11 år i Downing Street hvor diskretion og loyalitet tilsyneladende styrede hele hans liv,
anra

Lester Maddox, 87
*Den tidligere guvernør i den amerikanske delstat Georgia, Lester Maddox, er død i Atlanta. Lester Maddox var oprindelig restauratør i Atlanta, hvor han ejede The Pickrick Restaurant. Samtidig gik han fuldt og helt ind for raceadskillelse, hvilket blandt andet gav sig udslag i, at han nægtede at servere for negre, også efter vedtagelsen af loven om ligeberettigelse i 1964. Han gik så vidt som til at sælge stedet, »hellere end at servere for sorte«.
At han ikke var alene, fik man et eklatant bevis for to år senere, da Maddox efter omvalg overraskende blev valgt til statens guvernør. Lester Maddox havde aldrig tidligere haft et offentligt embede, men trøstede vælgerne med at »Gud var min kampagneleder.« Til gengæld fik valgresultatet dr. Martin Luther King Jr. til at »skamme sig over at være fra Georgia«.
Efter fire år som guvernør kunne Maddox ikke genvælges, men blev i stedet viceguvernør – under Jimmy Carter, et noget umage par. Han stillede op til guvernørvalget igen i 1974, og til præsidentvalget i 1976. Begge gange uden held. Sidste gang han stillede op til guvernørvalget var i 1990, hvor han sluttede sidst blandt de demokratiske kandidater. Inf.

Ninna Wassileffsky, 82
*Kunstmaleren Ninna Wassileffsky var uddannet på Kunstakademiet og på Skolen for Kunstpædagogik og har undervist på Falkonergårdens Gymnasium og på Gladsaxe Fortsættelseskursus, ligesom hun har været kunstkonsulent for Gladsaxe Kommune.
Kommunen markerede hendes 80 års fødselsdag med en separatudstilling på Thorasminde i Bagsværd.
ritzau

Peanuts Hucko, 85
*Som klarinettist i Glen Miller’s Army Air Force Band, slog (Michael Andrew) Hucko internationalt igennem, og den utroligt versatile musiker brugte de næste mange år ’on the road’, med bands som Benny Goodman, Eddie Condon, Jack Teagarden og Earl Hines.
I årene ’58 til ’60 var han på verdensturné med Louis Armstrongs All-Stars, med hvem han også indspillede adskillige album.
I 70’erne stod han i spidsen for en ny udgave af Glenn Miller Orchestra, og i 90’erne var han kapelmester i sit eget orkester, med fruen, Louise Tobin som vokalist.Inf.