Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

13. juni 2003


Kristine Heltberg, 78
*Politikeren og slavisten lektor dr.phil. Kristine Heltberg er død. I en bredere offentlighed blev hun kendt som medlem af folketinget for SF 1971-77. I en af partiets mange brydninger sluttede hun sig til den fløj, der blev kaldt larsenister og stod inde for et samarbejde med socialdemokratiet. Hun repræsenterede med sin baggrund det akademiske islæt i partiet.
Hun var født i Warszawa af dansk far og polsk mor og valgte slavisk filologi som studieområde, vandt Københavns Universitets guldmedalje i 1950 og blev magister samme år. Hun opnåede doktorgraden allerede 1953 på en fransksproget afhandling om polske verber, et emne ikke just egnet til folkelæsning, fulgt af en engelsksproget afhandling om afledningsformer i slavisk, mens hun var professor i slaviske sprog og litteraturer ved Odense Universitet 1966-73. Hun slog af på titlen ved derefter at foretrække et lektorat ved Københavns Universitet frem til pensioneringen 1994.
Hun forenede et bredt humanistisk engagement med megen lærdom og humor. Den spinkle krop husede en smittende intensitet i menneskeligt samvær, med øjne der fastholdt en i en samtales fortrolighed. Jeg mødte hende først sent, i et samarbejde gennem 1990’erne ved den store danske Encyklopædi, hvor hun tog sig af alt om den polske litteratur. Det var en fornøjelse at være redaktør for hendes artikler, der var skrevet ikke bare med den selvfølgelige omhu, men med en smittende oplagthed og en lille egen drejning. Man fik altid noget at vide, i skriften og ved hendes personlige udstråling.T.B.

Ilya Prigogine, 86
*Termodynamikkens poet kaldte man den russiskfødte kemiker og nobelprisvinder Dr. Ilya Prigogine, som stod for et af sidste århundredes største intellektuelle videnskabelige gennembrud.
Det slog Prigogine, at livet og dets opståen på vores planet synes at være i direkte oprør mod en af fysikkens mest centrale læresætninger – termodynamikkens 2. lov – der for et isoleret system siger, at alt går mod opløsning og uorden. Men som han forklarede i et interview, er den berømte lov mekanistisk deterministisk, hvilket ikke altid svarer til livets kompleksitet og uforudsigelighed. Loven gælder for systemer, der har nået ligevægt, mens Livet er en ophobning af energi og meget langt fra ligevægt med omgivelserne. Prigogine besluttede at studere den slags dynamiske systemer, hvor udløsning af energi er irreversibel, hvilket giver et tidsbillede, hvor det er muligt at skelne tidligere og senere tilstande. Det lykkedes ham at tolke termodynamikken på en ny måde og krediteres som ledende i feltet ikke-lineær kemi, der gav en større forståelse af tidens rolle i biologien og fysikken. Hans matematiske modeller er udnyttet til at analysere en lang række vidt forskellige dynamiske processer i komplekse systemer i både biologiens og fysikkens verden.
Udover nobelprisen i 1977 badede Prigogine sig i international hæder og anerkendelse bl.a. Swante Arrhenius Guld Medalje (Sverige), Rumford Gold Medal (England), Descartes Medal (Frankrig), Imperial Order of the Rising Sun (Japan), han blev adlet af Belgiens konge i 1989, modtog 53 æresdoktorater. Han skrev 20 bøger, var forfatter på knap 1.000 videnskabelige artikler og var aktiv til det sidste på Ilya Prigogine Center for Studies in Statistical Mechanics and Complex Systems, som han grundlagde ved University of Texas – et af fem Ilya Prigogine Centre i verden – og som leder af The International Solvay Institutes for Physics and Chemistry i Bruxelles. rkj

Burke Marshall, 80 år
*Som vicejustitsminister for Robert Kennedy kunne Burke Marshall – oprindelig advokat med ekspertise i erhvervsret – tage en stor del af æren for, at den systematiske raceadskillelse i USA’s sydstater blev afviklet – og mindre voldeligt end frygtet.
I maj 1963, da regionen martredes af racestridigheder og overgreb på sorte, samlede Marshall en række sorte lederskikkelser i sin lejlighed – bl.a. Harry Belafonte og James Baldwin – for at diskutere, hvad forbundsmyndighederne kunne gøre for at dæmpe den spændte atmosfære. Hvor mange sorte talte for at bevæbne sydstaternes afroamerikanere, var Marshall en afgørende moderationens stemme og påpegede, at forbundsmyndighederne allerede havde udstationeret tropper i Alabama.
Marshalls indsats var i det følgende år fokuseret på at gennemtvinge, at sorte kunne lade sig registrere som vælgere. I Mississippi f. eks., hvor en tredjedel af befolkningen var sort, var sorte udelukket fra at stemme i 74 ud af 82 distrikter. 42 gange måtte Marshall skride til at retsforfølge sydstatsvalgkommissioner, før de afro-amerikanske vælgeres stemmeret blev generelt efterlevet.
Også i 1962 var situationen på kogepunktet. Skønt en forbundsdomstol havde beordret Mississippi University til at optage den fuldt kvalificerede sorte studerende James Meredith, vægrede statens guvernør sig mod at »give efter for tyranniet« og udæskede justitsministeriet til at gribe til maksimal magtanvendelse. Det fik Robert Kennedy og Burke Marshall til at indsætte føderale marshalls, den 82. luftbårne division og Nationalgarden for at håndhæve domstolsafgørelsen.
I 1964 blev Marshall chefarkitekten for The Civil Rights Act, USA’s nye borgerretslov, der endegyldigt forbød racediskrimination i USA’s erhvervsliv og offentlige sektor ved lov.nil

Knud Buchardt, 68
*Journalist Knud Buchardt, København, er død. Buchardt var oprindeligt uddannet radiotelegrafist, men i 1956 skiftede han løbebane, da han blev ansat som journalist på det socialdemokratiske blad Frit Folk i Fredericia.
I 1960 kom Knud Buchardt til Ekstra Bladet, hvor han de næste 24 år dækkede kriminal- og retsstoffet. Han var i 1965 med til at lave den boligkampagne, som indbragt Ekstra Bladet Cavlingprisen og berigede det danske sprog med ordet ’bolighaj’.
Fra Ekstra Bladet fortsatte Knud Buchardt til Radio-avisen, hvor han i 10 år dækkede social- og retsstoffet, inden han i 1996 kom til Aktuelt.ritzau

Otto Fog-Petersen, 88
*Tidligere ansvarshavende chefredaktør for Weekendavisen og Berlingske Aftenavis Otto Fog-Petersen, Liseleje, er død.
Fog-Petersen stammede fra Nibe og fik sin journalistiske uddannelse på Jydske Tidende.
I 1937 kom han til Det Berlingske Hus, først som journalist, og fra 1951 som ansvarshavende redaktør for Berlingske Aftenavis. Da aftenavisen i 1971 lukkede samtidig med, at postvæsenet droppede den tredje daglige ombæring, var Fog-Petersen drivkraften bag, at avisen blev videreført som Weekendavisen.
Her var Fog-Petersen ansvarshavende chefredaktør i avisens to første år, hvorefter han blev skrivende med-redaktør i et par år. De sidste to år, før han trak sig tilbage i 1978, var han igen ansvarshavende redaktør for avisen.ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu