Læsetid: 3 min.

Pligtsejr i en helt overflødig kamp

2-0 til Danmark og så på ferie
12. juni 2003

Fodbold
Med det politiske opbrud i Østeuropa først i 90’erne blev der skabt en stribe nye, selvstændige europæiske stater – og omkring 15 nye fodboldlandshold.
Hvor der havde været knap 35 landshold med i den kontinentale kvalifikation til EM og VM blev der i et hug 50 landshold, der skulle spille om slutrundepladserne. Lige siden har det været diskuteret, om fodbolden skulle ændre sine kvalifikationsturneringer, så top-nationerne gik direkte til slutrunderne eller blev seedet, så de slap for at skulle ud og spille kvalifikationskampe mod nye smånationer i øst og San Marino, Færøerne og Liechtenstein – plus en gammel lilleput som
Diskussion er hver gang endt i en konservativ fastholdelse af, at alle lande tæller lige meget, og alle nationalhold skal have samme chance for at komme i slutrunden. Selvom nogle med garanti aldrig bare vil komme i nærheden af en slutrundeplads.
Fyrstendømmet Luxembourg, hvis fodboldforbund blev stiftet i 1908, og hvis landshold ikke har vundet en kvalifikationskamp siden 1-0 sejren over Malta i efteråret 1995, er den mest forslåede af alle de pryglede hunde i bunden af det europæiske fodboldhierarki.
I foråret rejste Luxembourg hjem fra København med et agtværdigt 0-2 nederlag til Danmark i EM-kvalifikationsturneringen for så fire dage senere at blive rundbarberet af Rumænien med 7-0.
Hvor udviklende det er for Luxembourgs landshold, trænet af danske Allan Simonsen, kan diskuteres. For nationer som Danmark er det inderligt overflødigt, fordi et reelt kun handler om ikke at dumme sig og tabe point.
Kendsgerningen er jo, at Luxembourg i aftes stillede op på det nationale fodboldstadion med én total isoleret angriber og det ene formål at forsvare sig bedst muligt og begrænse nederlaget til danskerne, som man mødte første gang i EM-kvalifikationen helt tilbage i 1963.
Dengang da turneringen hed Nations Cup. Det var også dengang, at den danske centerforward Ole Madsen scorede alle seks mål i de tre kvalifikationskampe, 20 år senere var Allan Simonsen og Morten Olsen med til at lammetæve Luxembourg med 6-0.
I dag sker den slags næsten kun i tennis.

Satte sig på kampen
Danmarks landshold var i hvert fald ikke i stand til at gøre Rumænien kunsten og knuse Luxembourgs fyraftens-prof’er i de sidste 30 minutter, sådan som Ungarn gjorde, da de i april slog Luxembourg 5-1 i en testkamp.
Det blev blot til 2-0 efter 1-0 ved pausen – og dermed var der såvel ciffer- som spillemæssigt tale om en pligtsejr til de totalt overlegne danskere. Sådan som det også var tilfældet i Parken i efteråret.
Selv om Morten Olsens drenge satte sig påkampen fra første dommerfløjt var der ikke den intensitet og begejstring over det danske spil som i lørdags mod Norge. Det var et stykke arbejde, der skulle gøres – og en kamp, der skulle overstås den skrammer. Og det blev den 22 minutter varede kampen, så scorede Claus Jensen sit femte landskampsmål til 1-0 på fiont forarbejde af Ebbe Sand og Morten Wieghorst. Luxembourgs dygtige målmand med de bosniske rødder, Alija Besic var chanceløs på Jensens hovedstød fra klods hold.
Målet åbnede ikke for en større dansk offensiv – spillet slæbte sig langsomt af sted, fordi danskerne ikke ville mere i den sidste kamp efter sommerferien – og Luxembourg ikke kunne mere.
Et skud over Thomas Sørensens mål fem minutter før pausen var, hvad det blev til for 6.600 tilskuere, hvoraf de fleste var danske.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu