Læsetid: 5 min.

Ramstein frygter stilheden

USA spekulerer højlydt over, om der virkelig skal være 71.000 amerikanske soldater stationeret i Tyskland. Base-byen Ramstein holder vejret
19. juni 2003

Strategisk
RAMSTEIN/SEMBACH – Inde i Kaiserslautern bemærker man det ikke, gågaderne er fulde af tyskere på indkøb. Først i byens udkant møder man det. America.
Vejen mod Landstuhl og Ramstein er smykket med Stars and Stripes. Bilforretningerne ligger tæt, ind i mellem en snackbar. Og i en lille container med vinduer kan man få ’cash loans’.
I Auto Exchanges salgssalon har sælgerne bygget et lille podium med tre børnestole, hvor kunderne kan fotografere deres poder under slagordene ’Auto Exchange supports freedom. God bless America’. Naboen hedder Pentagon Car Sales.
Hos Nick’s kan man få ’southern fried chicken’, og i Pizza Hut spiser veltrænede GI’s aftensmad med deres dates.
»Jeg var gift i et år,« bekender en ung sort mand, »det var rædselsfuldt.« Snart efter griner parret hjerteligt.
Vi er i Rheinland-Pfalz, i det vestlige Tyskland, mellem de skovklædte bakker er der opstået en regulær amerikansk forstad med alt, hvad der hører til.
Amerikanerne er her ikke som turister, de er på arbejde for at forsvare friheden – og de har indrettet sig som derhjemme. Om landet hedder USA, Tyskland eller Sydkorea spiller ingen rolle. America kan man pakke sammen og tage med sig.
USA har omkring 95 baser og militære installationer i Tyskland. I alt 71.000 amerikanske soldater står på tysk jord, heraf næsten halvdelen i Kaiserslautern og omegn, der på amerikansk hedder Kaiserslautern Military Community (KMC).
Ami’erne beskæftiger et stort antal civile tyskere på baserne og bidrager flittigt til omsætningen i de lokale forretninger. Baserne er hovedindtægtskilden i området, der årligt får ca. én milliard euro (7,5 milliarder kr.) ud af den militære tilstedeværelse.
»30.000-40.000 arbejdspladser er afhængige af amerikanerne,« skønner borgmester Klaus Layes (CDU) fra byen Ramstein.
Ramstein er adresse for den største amerikanske luftbase uden for USA. Et hangarskib på land, som forsyningerne til de amerikanske tropper i Europa og Mellemøsten ankommer til og fordeles videre fra.
Med få minutters mellemrum lægger Hercules-transportmaskinerne an til landing over Kaiserslautern og går så ned i Ramstein, 10 kilometer derfra.
»Vestpfalz var en fattig egn. Indbyggerne havde kun landbruget eller kulminerne i Saarland som livsgrundlag. Økonomien kom i gang kom i begyndelsen af 1950’erne, da amerikanerne åbnede baser her. Det var godt for regionen,« konstaterer borgmesteren.
Larmen kan man leve med, når belønningen er at leve på »en ø af lyksalighed.«

Truende flytning
Kort efter Anden Verdenskrig fik USA brug for baser i Vesttyskland. Tyskerne måtte afstå store landområder i bl.a. Rheinland-Pfalz – de havde intet valg, sejrherrerne bestemte.
Den Kolde Krig var i gang, friheden skulle forsvares.
»Folk her i Ramstein forstod, at militæret var en chance. Amerikanerne fik brug for huse til deres familier, for ikke alle ville bo på basen. Indbyggerne opførte nye boliger og lejede ud til soldaterne. På den måde opstod en vis velstand blandt de fattige bønder,« siger Klaus Layes, der i grunden er borgmester for et mindretal. Tyskerne i kommunen udgør 19.000 personer, mens de amerikanske soldater med familier samt civile ansatte 20.000.
»Man har det sædvanlige nabobøvl og man mødes venskabeligt, ligesom med alle andre mennesker,« siger Layes om naboskabet med amerikanerne.
Ved busstoppestedet kan man høre folkets stemme.
»Amerikanerne er helt fine,« fortæller den 25-årige Matthias, der har flere venner på basen.
»Vi kommer prima ud af det sammen. Larm? Det er da ingenting. Hvis basen lukker, vil der slet ikke være noget tilbage i byen. Se dig omkring, her er ikke andet at lave,« siger Matthias.
Men nu er lyksalighedens ø truet. Fra Pentagon forlyder det, at en del af soldaterne skal forlægges mod øst. Til Polen, Ungarn, Rumænien. Sker det, vil KMC være historie og egnen synke ned i armod.
Konkrete planer er ikke kendt, i stedet florerer rygterne.
I februar berettede den ungarske avis Népszabadság, at landets forsvarsministarium »i nær fremtid« skulle forhandle med Washington om oprettelsen af baser. Det forlyder også, at amerikanerne indtil videre har stoppet alle militære investeringer i Tyskland – blandt andet en planlagt udvidelse af Ramstein-basen.
»Meldingerne gør os nervøse,« medgiver Klaus Layes.
I første omgang regner han med, at omstruktureringerne gælder hærenhederne i f.eks. Kaiserslautern, men selv om amerikanerne har investeret milliarder af dollar i luftbasen, kan heller ikke Ramstein føle sig sikker.
»I et militærbudget som det amerikanske betyder en enkelt flyveplads ikke meget.«

Da USA rejste
Hvad en amerikansk flytning betyder, kan man se 30 kilometer fra Ramstein.
Da Den Kolde Krig sluttede i begyndelsen af 1990’erne, trak USA hovedparten af sine soldater hjem fra Tyskland. Stribevis af baser blev lukket, blandt andre luftbasen i Sembach.
Siden 1994 er byen gledet ind i grun-grå glemsel. En enkelt bilhandler holder sig i live, ellers er her stille. Ed’s Imbiss holder lukket, slagteren og den kinesiske restaurant lige så. Bortset fra en parkeret Harley i en indkørsel er alle spor efter America borte.
»Adgang forbudt for uvedkommende,« står der på hegnet rundt om den nedlagte base. De eneste ’vedkommende’ på området er den håndfuld erhvervsdrivende, der har indrettet sig i de forladte hangarer. Forbudsskiltet ignoreres jævnligt, ser man, der er sorte gummispor efter burnouts på startbanen.
»Udbygningen af erhvervsparken går langsomt, men det hænger sammen med den økonomiske situation i Tyskland. Virksomhederne står jo ikke ligefrem i kø, må man sige. Det er en kamp,« erkender borgmester Jürgen Metz.
En hel del arbejdspladser er gået tabt, men begræde tabet af basen vil borgmesteren alligevel ikke.
»Amerikanerne var bestemt en stor økonomisk faktor i kommunen, men vi oplevede også heftige protester fra befolkningen – ikke mindst fordi indflyvningen foregik over landsbyerne,« siger Jürgen Metz
Og nu kan turen komme til Ramstein.
Borgmester Layes er ikke i tvivl om, at den amerikanske hær under alle omstændigheder vil gennemføre en omstrukturering, men han frygter, at kansler Schröders nej til Irak-krigen kan have accelereret planerne:
»USA overvejer, hvordan militæret kan gøres mere effektivt i kampen mod terror. Amerikanerne siger det igen og igen: Siden 11. september er vi i krig med terrorismen. Jeg ved ikke, om det er, fordi vi i Vesteuropa ikke forstår engelsk eller bare ikke hører efter; de vil besejre terroren med militære midler. Derfor leder de efter egnede områder til baser. Schröder lovede uindskrænket solidaritet efter den 11. september, og så fulgte en helt anden politik fra tysk side. Denne mangel på oprigtighed har skuffet amerikanerne.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu