Læsetid: 4 min.

Realismen triumferer

Filmskolens afgangsfilm lyser af talent, fortælleglæde – og realitetssans. De indadvendte auteur-eksperimenter er forsvundet
14. juni 2003

Nye talenter
For få år siden ville man ikke have troet sine egne øjne: Én af Den Danske Filmskoles afgangfilm begynder med en nærmest kærlig kameratur henover den forkætrede køkkenvask, der engang stod som skræmmebilledet på alt, hvad der var out i filmæstetik.
Og tendensen mod realisme – omend ofte stiliseret og langt fra altid i grel køkkenvask-udgave – er ikke til at tage fejl af, når man samler billedet af de seks afgangsfilm, der nu slippes løs i biograferne. For første gang nogensinde dyrker ingen af eleverne det allegoriske, symbolistiske, fantastiske eller slet og ret kunstnerisk kryptiske.
De seks afgangsinstruktører har begge ben på jorden, og et par af dem har allerede fået det ene pragmatiske ben indenfor i den etablerede filmbranche.
Så megen realitetssans ville være bekymrende, hvis den ikke gik hånd i hånd med et så oplagt et talent for at fortælle i billede og lyd om mennesker i kød og blod. Hvad filmene mangler i højtflyvende fantasi, opvejes rigeligt af den nysgerrige og dynamiske detalje-fornemmelse for miljø og mennesker – og af evnen til at dreje en historie, så man hægtes på, selv om filmene kun har en halv time at gøre godt med.
Det stærkeste punch – både i bogstavelig og overført forstand – rummer Daniel Espinosas Bokseren om venskabet mellem en amatørbokser med udsigt til professionel karriere og en taber med gæld til gangstere. Vi følger de to rødder i ugen op til bokserens afgørende kamp, og det giver en naturlig dramatisk stigning i et forløb, som ellers lever på den osende og pågående sensuelle styrke, hvormed Espinosa slynger disse svedige, men følsomme slumbisser i synet på os.
Her er mindelser om Wong Kar-Wai og især Scorsese (Raging Bull), med Camilla Hjelm Knudsens grynede, rå og vidunderligt ekspressive foto – lige intenst i ultranærbilleder og totaloptagelser – og Paw Henriksens gennembrudspræstation som den psykisk forslåede, men stædige bokser er med til at skabe et nærgående drama med sin egen tone om to decideret usmarte fyres forsøg på at holde fast i et skrammet venskab.
Den latente homoseksuelle understrøm kommer aldrig rigtig op til overfladen, og til slut er der lige ved gå Rocky i den over-kompakte historie, men her er filmfornemmelse i stride strømme – og tilmed den bedste rolle i mands minde til Erik Clausen, som boksetræner.
»Du skal bare gøre, hvad jeg har sagt,« lyder hans evige råd. Men har han sagt noget, der kunne bruges?

Dagdrømmer og pukkelryg
Humor klæder i reglen en afgangsfilm – som det fremgår af Laurits Munch-Petersens Mellem os og Mikkel Serups Frunk. Begge bevæger sig ind på et mineret territorium, hvor det rørstrømsk patetiske ofte kvæler alt liv. Men humoren redder historierne i land.
I Mellem os får vi den unge dagdrømmers opvågnen til handlingsmenneske i et skægt turneret firkantsdrama, mens Frunk minsandten får pustet finurligt liv i historien om en pukkelrygget hverdags-Quasimodo, en ensom vicevært, der forelsker sig i opgangens kønne pige.
Mellem os fortæller med dejlig frigjort klipning (ved Cathrine Ambus) om den unge Adam (en fremragende Kristian Ibler), der elsker sin kæreste over alt på jorden – hvilket illlustreres sjovt og smukt gennem indklippede super-8mm-optagelser. Ved en middag for fire træder Adam i karakter ved at afsløre kærestens utroskab og tage en logisk, men hårdhændet hævn.
Filmen kan ikke helt beslutte sig for, om den vil være legende lystspil eller sjæleborende parforholds-analyse og får til slut overvægt mod det sidste. Lidt synd, for Munch-Petersen viser fræk komedie-verve og maliciøs træfsikkerhed, når han i middagscenen spiller sin kvartet ud mod hinanden.
Lidt bedre balance mellem humor og alvor er der i Mikkel Serups Frunk, som til gengæld mere traditionelt beretter om eneboeren Frank Munk, der har givet sig selv det symbiotisk selvtilstrækkelige kælenavn Frunk. Han færdes altid med en tom rygsæk som skjul for sin pukkelryg og er ekstremt kontaktsky.
Så han må have en lige så ensom militærnægter til at hjælpe sig med at kontakte opgangens skønhed, Evelyn. Og det bliver til en både lun og skarp lille fabel om selverkendelse, i et galgenhumoristisk tonefald, der minder en del om det norske hit Elling.
Humor er der også i Heidi Maria Faissts fine psykologiske drama Pagten, der allerede har haft verdenspremiere i Cannes, hvor den blev vist i en serie med Filmskolefilm fra hele verden. Her ses Kim Bodnia i en overraskende rolle som engleblid mand i kørestol – domineret af søsteren Bodil Jørgensen, der passer og plejer ham, så hun selv er blevet afhængig. En nytårsaften konfronteres det generte par med en oprømt, jævn familie, der spiller ligefremt ud, og fra da af kan intet være det samme mellem bror og søster.
Vi får ensemblespil af høj karat (men bemærk især Maria Esther Lemvigh som familiens datter!) og et meget solidt, gennemarbejdet manuskript af
Faisst og Karina Dam. Men man kan undre sig lidt over fotograferingens dysterhed, der er meget lidt flatterende for Bodil Jørgensen.

Gode holdindsatser
At Thomas Bjerregaard Nielsens Aftenland er holdt i blåsorte toninger føles derimod helt naturligt, for her er tale om et indædt faderopgør med tragisk dødelig udgang. Filmen fremtræder som en sikker stiløvelse og har intense, poetiske øjeblikke, men historien lægger sig meget tæt op ad Festen, og mest liv er der i fotografen Lars Bondes mørkladne naturbilleder og Kasper Janus Rasmussens suggestive lydarbejde.
I det hele taget er årets afgangsfilm en all round-triumf for professionalismen på alle holdposter. Ikke mindst fotograferingen tegner sig markant og medskabende i mange af filmene. Men replikkerne sidder ofte i plet og viser en tilsvarende forøget styrke på manuskriptplanet.

*Seks afgangsfilm fra Den Danske Filmskole af Daniel Espinosa, Laurits Munch-Petersen, Mikkel Serup, Heidi Maria Faisst, Thomas Bjerregaard Nielsen og Poul Erik Madsen (Dagmar)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu