Læsetid: 5 min.

Sex og det sande jeg

Information tager en tur rundt mellem siderne i damebladene: Man skal arbejde med sig selv, og man skal passe på solen
19. juni 2003

Magasiner
Eurowoman afslører: En gris har en penis på 45 centimeter, »der som en proptrækker borer sig fast i soen. Og når han ejakulerer, er det med en halv liter sæd.«
Eurowoman er et magasin for ressourcestærke kvinder. Der er annoncer for dyre tekstiler og dufte, og Redaktør Njor afviser i lederen, at bladets skribenter skulle lide af penismisundelse:
»Det er da ikke sådan, at vi ikke vil have en tissemand – vi vil bare ikke have den hver dag.« Til gengæld står der noget om tissemanden side op og side ned. Elefanter har en s-formet penis på op til 1.5 meter. Eurowoman anerkender: »Se, det er en penis!«
Skuespillerinden Kate Hudson taler samme sprog som redaktionen. Hun bliver interviewet om sin seneste film, How to lose a guy in 10 days. Man kan ifølge filmen slippe af med sin mand ved at kalde hans penis ’prinsesse Sofia’. Kate Hudson har ikke fundet på navne til sin kærestes kønslem:
»Ved du hvad? Mit kæledyr behøver slet ikke et navn.«
Eurowoman juni 2003 tilbyder også interview med en anden kvinde, som er noget ved filmen. Instruktøren Pernille Fischer Christensen er nu på vej med sin første spillefilm. Den skal hedde Look Sexy Now. Sex interesserer Christensen:
»Vi prøver at undersøge, hvad sex kan være. Fra den inderligste kærlighedsakt til den mest voldelige købesex.«
Det demonstreres i magasinets undersøgende journalistiske element, at det ikke er kvinderne, der lider af penismisundelse. Man henviser til Freud og sexologen Christian Graugaard. Et børnerim bliver til et argument: »Det man siger, er man selv, for det står i Aktuelt.«
Eurowoman forklarer skarpt:
»Det var en mand, der opfandt penismisundelse. Mænd får penisforlængelse, ikke for kvindernes skyld, men for ikke at flove sig over for andre mænd i f.eks. svømmehallen.«
Konklusionen er, at penismisundelse ikke viser sig i kamp mellem kønnene, men ved mændenes interne rivaliseren. Således undsluppet kønskampen konkluderer Eurowoman, at klitoris er kvindernes penis, og den er ’kønnere, mere lydig og aldeles praktisk’.

Porno og selvpleje
Det er, som om der er en diskurs, der har flyttet rum: Mændenes snak om store bryster og villige kvinder er blevet til kvindernes snak om store kønslem. Snakken fra herreomklædningsrummene er rykket ind på dyre sider i et blad for kvinder med kapital og klasse. Det er en klassisk strategi: De traditionelt undertrykte vender undertrykkernes sprog mod undertrykkerne.
Ellers emmer Eurowoman af selvpleje. Man skal pleje sin hud mod solens stråler: Supermodellen Heidi Klum står åbent frem og erkender, at man bliver nødt til at bruge »uv-beskyttelse omkring øjnene for at undgå rynker.« Man skal også pleje sin gode smag: En reklameforfatter afslører, at det er dårlig stil at gå med Gucci fra top til tå: Det udstråler mangel på selvtillid. Designeren Mads Nørgaard kunne ikke være mere enig:
»Det værste, man kan gøre, er at ligne en, der lige er trådt ud af et tøjkatalog.«
Man skal følge med, og man skal følge med så meget, at man ikke bare følger efter de andre. Det er stressende. Og det kræver, at man ikke tror på den der med, at man bare skal være sig selv inderst inde. Magasinets boganmelder skriver således om en antologi:
»Den er god og smertelig, lærerig og genkendelig. Som Isabella Miehe-Renard, der gør op med mantraet: ’Tag mig som jeg er’, og på vegne af os alle sammen indrømmer, at vi snarere er ’forandringsparate’ og ’tilpasningsegnede’, når vi ikke spiller med helt ærlige kort, når manden skal fanges ind.«

Tro på dig selv
ALT for damerne plejer i denne uge ’tag mig, som jeg er’-mantraet. ALT for damerne dyrker det sande jeg.
Karin Verland er topchef i medicinalbranchen. Hun forkaster kønnet som undskyldning for den succes, man aldrig fik. Som hun siger i et interview:
»Det er patetisk, når kvinder giver omstændighederne skylden for, at de ikke gør karriere. Vær dig selv. Tro på, at du har det i dig.«
Verland har selv installeret sig i nye mønstre: Hendes mand køber ind og laver mad. Og »fakta er, at vores stærke døtre i vores dage ikke føler nogen værdiforskel mellem drenge og piger.«
ALT for damerne præsenterer forbilleder: Tre kvinder med POWER taler ud, og der en psykologisk artikel om individualismens bagside: ensomheden. Men også her gælder det, at man skal fokusere på sig selv:
»Hvis vi tør se, at vi selv er den største årsag – at problemet altid er i en selv – så giver vi godt slip på en populær forklaring: nemlig at det er ’den andens skyld.’ Men vi opdager også, at så er der kun en tilbage som forklaring – og det er lettere at arbejde med.«
Månedsmagasinet Woman plejer også selvet. Woman tilbyder hjælp til selvhjælp: »10 ting der gør dig populær i morgen« og gode råd om, hvorvidt man skal gå tilbage til sin ekskæreste. Der er en historie om Dorthe:

Dorthes dilemma
»Hver gang Dorthe føler sig magtesløs, suser hun ud i byen for at få magten over mænd. Kun på den måde kan hun føle, at hun har kontrollen over sit liv.«
Terapeuten Lars Borgmann siger sandheder til Dorthe:
»Der er ikke nogen mand, der kan redde dig. Det er noget, du selv skal arbejde med.«
Der skal igen arbejdes med selvet. Dorthe skitserer sine grundværdier: »Ubetinget kærlighed, respekt, venskab og tryghed.« Den uforpligtede seksualitet, den brugende omgang med seksualpartnere og de korte forhold skaber lige præcis det liv, Dorthe ikke vil have. For at kontrollere sig selv agerer hun seksuelt. Hun ødelægger det for sig selv. Dorthes paradoks ligner damebladenes dilemma: De viser læserne, hvordan man skal agere, og hvad man skal ville have. De standardiserer og kodificerer alle aspekter af en hverdagslig tilværelse. De er skrevet, som om kvindeundetrykkelsen var noget, vi var sluppet af med: Man skal bare arbejde med sig selv. Det er ens eget ansvar, og klitoris er bedre end penis. Og alligevel udstikker de normer og kriterier for selvplejens midler og mål. Der er intet andet: ingen abstrakte artikelelementer om politiske, kulturelle eller ideologiske spørgsmål. Det hele handler om selvet. Man skal finde sig i omstændigheder og livsrammer og den politiske virkelighed. Der er en klar artikel i Eurowoman, som handler om kontrolfreaks:
»Det kan virke ironisk, at kvinder i en tid, hvor de har større frihed og selvstændighed end nogensinde før, skal tumle med den slags problemer.«
Undertrykkelsen forsvinder ikke, bare fordi undertrykkeren bliver sværere at få øje på. Det, der virker ironisk, antyder, at ’friheden’ og ’selvstændigheden’ er tænkt i forhold til fortidens undertrykkelsesmønstre. Og at undertrykkelsen fortsætter med nye strategier og taktiske forskydninger. Som Malcolm X. sagde om al modstandskamp:
»This is a game that moves as you play.«

*Eurowoman, juni 2003 39,75 kr.
*ALT for damerne, 24-2003, 24 kr.
*WOMAN 37, juni 2003, 39,75

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu