Læsetid: 2 min.

Små detonationer

Det var som sædvanlig på de mindre scener, de største oplevelser og overraskelser fandt sted på dette års uhørt fredelige Roskilde Festival
30. juni 2003

Roskilde 2003
Blandt de mange spændende tilbud på dette års Roskilde Festival kunne Deres udsendte rapporter blandt sine gode oplevelser tælle Sune Wagners kompromisløst rockende – og kun tre kvarter lange – koncert på Arena fredag med hans internationalt signede duo The Raveonettes, hvis anden halvdel er den alt andet end frastødende bassist og sanger, Sharin Foo. Med yderligere en guitarist og en (sej) trommeslager indforskrevet i besætningen kunne man her få demonstreret hvor bogstaveligt den gode Wagner har taget Phil Spectors ’wall of sound’-begreb til sig. Måden kvartetten forvandlede Buddy Hollys ’Rollercoaster’ til gennemborende, knogleraslende, men også underskøn hvid støj på var således særdeles overbevisende.
Selv om luften var tyk af referencer til såvel Spectors pigegruppeproduktioner som The Jesus & Mary Chains i sin tid epokegørende blanding af netop hvid støj og klassisk pop, må man beundre Wagner & Co. for deres ildhu, passion og uforlignelige élan. Okay, manden bag røgmaskinen havde sin helt store dag, så de fire figurer på scenen var stort set uidentificerbare hele vejen igennem, men de leverede nu ikke desto mindre end indædt, småond, fokuseret og overbevisende omgang uforfalsket rock’n’roll på absolut højeste lydstyrke og den ny komposition ’Walk Right Up To Her’ lyder som det gennembrudshit, der ikke var at finde på gruppens debut-cd.

Overraskende vitalt
At Deres udsendte opsøgte den gendannede og i sin tid banebrydende electrorock-duo Suicides koncert på Odeon, opstod helt spontant og med en underliggende frygt for, at de to bedagede herrer ville ende i ren selvparodi, ihukommende det kedelige comeback album de diverterede med sidste efterår sammenlignet med de to stilskabende perler de udsendte i slut-70’erne Men de leverede en pletvis forrygende og overraskende vital omgang hvid maskingeneret nedtursrock, hvor gamle klassikere som ’Ché’, ’Cheree’ og ’Ghost Rider’ diskret, men vellykket blev opdaterede og de nyere numre som helhed fungerede bedre end på pladen. D’herrer Rev og Vega virkede veloplagte og motiverede og det endte som en herligt animerende time i selskab med et par koryfæer, der ikke lod sig tynge af deres ikoniske status, men uden det store faldera overbeviste såvel nye som gamle proselytter om deres eksistensberetigelse. Opmuntrende.
Af R&B-debutanten Jaguar Wright kunne man lære følgende: Hvis man opfører sig som diva fra man sætter foden på scenen, skal status som samme nok følge automatisk. Med et supertight lille band præsenterede dette livsstykke fra det i R&B-sammenhæng så hæderskronede Philadelphia en stribe af de velsiddende sange fra det flotte debutalbum, Denials Delusions And Decisions, garneret med en Roots-cover og et gammelt Patti Labelle-hit.
Det var spændsigt, det var udadvendt, det swingede ad pommeren til og Wright selv besad stjernepotentiale i spandevis, mens hun ubesværet gav en inciterende opvisning i gospelbaseret R&B-sang, når den er allermest funky, jordnær og vedkommende. Jow, R&B-genren kan være vanskelig at forløse på en scene, men Jaguar Wright viste hvordan den vildkat skulle tæmmes. Grrrrr ...

*The Raveonettes, Arena, fredag
*Suicide, Odeon, fredag
*Jaguar Wright, Odeon, lørdag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu