Læsetid: 4 min.

Smag og smuttere

’Når man udvælger et barn, har det naturligvis også med smag at gøre,’ siger balletskoleleder Anne Marie Vessel Schlüter
25. juni 2003

Pædagogikken
Spørgsmålet er, hvordan Det Kgl. Teaters Balletskole og balletskoleleder Anne Marie Vessel Schlüter vil sikre, at nogle af de 38 elever, der netop er blevet optaget på balletskolen, bliver færdiguddannede som dansere og optaget i kompagniet henad år 2012.
Al udvælgelse af børnekroppe til elitekarrierer er en satsning og en blanding af strategi og held – ikke mindst fordi potentialet er så svingende fra år til år. Den 54-årige Anne Marie Vessel Schlüter baserer sin vurdering af børnene på næsten 30 års erfaring som lærer ved Det Kgl. Teaters balletskole. Hun mener, at man gør børnene en bjørnetjeneste ved at tage dem ind på skolen, hvis man ikke helhjertet mener, at deres kroppe vil kunne klare ballettens elitemisbrug af kroppen.
»Andre balletskoler tager de fleste børn ind, simpelthen fordi de er økonomisk afhængige af store hold. Det er vi ikke nødsaget til på Det Kgl. Teater, og det er jeg meget lykkelig for,« siger Anne Marie Vessel Schlüter. »Men,« tilføjer hun, »når man udvælger et barn, har det naturligvis også med smag at gøre.«
Smagen har været yderst svingende hos de forskellige balletmestre. Siden 1994 har balletmestrene været Peter Schaufuss, Johnny Eliasen, Maina Gielgud og Aage Thordal-Christensen, og i 2002 kom Frank Andersen tilbage som balletmester. Det har været Anne Marie Vessel Schlüters svære opgave at holde den pædagogiske kurs under disse forskellige balletmestre, der har haft vidt forskellige forestillinger om den ideelle balletelev. At dømme nede fra tilskuerpladserne, så har lange ben kæmpet mod spinkle knogler, store øjne, kropslig energi og dramatisk udstråling i flæng.

Ikke gode nok
Det tager otte-ti år at uddanne en danser, så en balletskole må nødvendigvis arbejde med 10-års planer for at ændre noget som helst. Anne Marie Vessel Schlüter har i flere år ønsket at formulere en ’syllabus’ for balletskolen, altså en beskrivelse af hvilke øvelser eleverne skal undervises i – og beherske – på hvilke alderstrin. Men det tidskrævende arbejde er endnu ikke gennemført.
Det er dog klart, at noget skal gøres, for kvaliteten af færdiguddannede dansere fra balletskolen er ikke høj nok i forhold til de skærpede krav til dagens 18-årige balletdansere. For mange elever bliver ’smuttere’ og forlader skolen uden nogen færdig danseruddannelse – adskillige endda som næsten-færdige elever, tæt på at blive aspiranter i kompagniet som 16-årige.
Det skabte desuden alvorlig bekymring sidste år, at kompagniet ikke kunne optage en eneste ny danser fra balletskolen, så balletmester Frank Andersen i stedet måtte ud og købe flere udenlandske dansere til kompagniet. De netop overståede optagelsesprøver har dog skaffet fire færdiguddannede dansere fra balletskolen en plads i kompagniet fra næste sæson. Derfor bliver der kun suppleret med to nye, udenlandske dansere.

For mange skader
Mange udtrykker ønske om, at Det Kgl. Teaters Balletskole øger sine visioner og dygtiggør sin lærerstab. Det har således medført positiv respons, at Det Kgl. Teater for et par uger siden styrkede balletskolens ledelse ved at udnævne den 38-årige lærer og danser Niels Balle som såkaldt viceballetskoleleder. Niels Balle vil også stå for sambejdet med landets private balletskoler og med Team Danmarks eliteuddannelser »med henblik på ernærings- og sundhedspolitik og til gensidig inspiration«, som det hed i teatrets officielle meddelelse.
Forhåbentlig vil både den øgede fokus på balletskolens pædagogik og samarbejdet med elitesportsverdenen også kunne forebygge nogle af danseverdenens mange skader.
En elitekarriere vil altid koste skader, men antallet af skader er tilsyneladende steget i takt med repertoirets alsidighed og den nyere koreografis stærke krav om udaddrejning og overdreven smidighed af danserne. Kravet til pædagogerne er dermed større end nogensinde.

Resten røg ud
Historisk set har Det Kgl. Teaters Balletskole haft forskellige og tvivlsomme pædagogiske principper siden oprettelsen tilbage i 1776. Helt op til 1930’erne blev de voksne solodansere stillet forrest i dansesalen, så kom korpsdanserne, så de ældste børn – og allerbagest de yngste børn. Pædagogikken var ren og skær kopiering, og sorteringen skete af sig selv: Dem, der kunne følge med, blev til noget. Resten røg ud. Optagelsesprøven var tilsvarende grovkornet: Børnene skulle bare sidde på en række og strække tæerne frem, og så skulle de måske danse lidt vals eller trampe til en march, det var det.
De sidste 20 år er skolens pædagogik sat mere i system. I slutningen af 1970’erne tog balletdanseren Ulla Skow tog til Canada og uddannede sig til balletpædagog, og Anne Marie Vessel Schlüter fulgte hurtigt efter. Dette canadiske samarbejde nyder Det Kgl. Teaters Balletskole stadig godt af, og så sent som for et par uger siden var der et specielt lærerkursus på Det Kgl. Teater med besøg af canadiske lærere

Det perfekte talent
Det paradoksale er, at dansere typisk understreger, at pædagogevner er noget, man er født med – og at stjernelærere, der uddanner stjernedansere, ikke nødvendigvis kommer fra skoler eller pædagogiske systemer. Hvorefter danske dansere nævner hedengangne pædagogiske talenter som Vera Volkova, Stanley Williams, Erik Bruhn, Edite Frandsen, Toni Lander, Hans Brenaa og Henning Kronstam.
Selvfølgelig findes den perfekte pædagog ikke. Det gør den perfekte balletkrop heller ikke – og hvis den endelig skulle dukke op til en optagelsesprøve på Kgs. Nytorv, skulle det nok passe, at barnet indeni overhovedet ikke var kunstnerisk.
Som Anne Marie Vessel Schlüter konkluderer:
»Selvfølgelig kan man blive balletdanser, selv om ens krop ikke er helt ideel. Men det kræver, at man er klog nok til at arbejde rigtigt med sine problemer. Talent er ikke nok. Jeg har set dansere med et kæmpetalent, der ikke har haft forståelsen for at passe på det – og så har de ødelagt deres krop. At blive danser kræver både krop og hjerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her